"For tidligt født eller...."
Hej, håber virkelig du kan hjælpe.
Jeg er i tvivl om min søn er ved at tage sit første tigerspring. Når jeg læser om "symptomerne" er jeg overhovedet ikke i tvivl! MEN, mange steder står der, at hvis de er født for tidligt, skal de uger modregnes. Marius er født i uge 38, og derfor burde det så i princippet ikke være endnu jo? Men gælder det også når de er født indenfor termin? Altså 37-42?
Han er UMULIG! Han kan gå fra at være helt afslappet og glad, til at skrige fuldstændig vildt og være helt utrøstelig, han brokker sig lidt hele tiden og er bare svær at få til at falde til ro.
Specielt om aftenen er han helt umulig. Vil have sin flaske, men idet han får den i munden stikker han i et stort skrig/hyl. Vil have den igen, vil ikke alligevel, og sådan bliver det ved! Han vil ingenting og er bare utrøstelig..
Kan det godt være tigerspringet nu? Han er 6 uger i morgen, men det har stået på de sidste 3 dage..
Hvis det ikke er det, bliver jeg da helt bekymret for hvorfor han så ligepludselig er så ked af det..
Håber du kan svare :-)
Trines svar
Hej Mie
Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå at du bekymre dig, det er overvældende at blive mor og når ens barn så er født før tid, kan det godt give anledning til ekstra bekymringer.
Når de professionelle taler om at et barn er født for tidligt, er der tale om et barn der er født før den 37. uge.
Når børn er født før denne skæringsdato er nervesystemet ikke fuldt udviklet hvilket kan resultere i børn der er ekstra sensitive og som udvikler sig langsommere end jævnaldrende.
Derfor er din søn i princippet ikke født for tidligt og derfor passer det fint med at han er i gang med sit første store tigerspring.
Når børn kommer til disse spring vil de, som du selv skriver ofte være "umulige", have svært ved at finde ro og ofte meget klynkende og grædende.
Det er helt normalt. Der sker store forandringer inde i din søn hoved. Pludselig bliver verden større i forholdt til lyd, farver og generelt sanse indtryk.
Det du kan gøre for at hjælpe din søn igennem dette spring er at vugge ham blidt. Denne bevægelse minder om da han var i maven og giver tryghed.
Du kan også tale blidt til ham og røre ham blidt. For eksempel kan du "massere" han mave, fødder eller hænder.
Sidst er der flere der har gode erfaringer med at svøbe deres barn tæt i et tæppe. Igen handler det om at prøve at skabe nogle af de samme forhold som der var inde i maven så han kan føle sig tryg.
Der findes flere gode internetsider og bøger om hvordan man svøber og hvilken gavnlig effekt det har for barnet
Og så husk at det er normalt at børn gennemgår disse spring og prøv om du ikke kan lade vær med at bekymre dig. For hver gang du bekymre dig, sender du signaler til din søn som vil mærke din utryghed og deraf selv blive utryg og så bliver det en ond spiral.
Jeg håber du kunne bruge mit råd ellers er du velkommen til at skrive igen.
Hilsen Trine
Naturligopdragelse.dk
Trine yder personlig rådgivning, i spørgsmål omhandlende opdragelsen, institutionslivet, trivsel, leg og børns sociale udvikling enten via e-mail eller ved at kommer ud i jeres hjem, hvor I føler jer trygge og derved bedre kan fortælle om de vanskeligheder I oplever. Endvidere holder Trine foredrag inden for 3 overordnet områder. Det, som hun kalder naturlig opdragelse, børn laver mad og natur oplevelser både med og uden et pædagogisk indhold.
Se Trines hjemmeside: www.naturligopdragelse.dk