Eksperthjælp: Meget få ord, men forstår alt....

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.330 visninger
0 svar
0 synes godt om
15. juni 2014

Helle Hansen

"Meget få ord, men forstår alt...."

Hej Helle

Jeg har en søn på snart 3 år. Han kan meget få ord.
Jeg er meget bekymret for ham, han gentager ikke nye ord men kun de ord han kender i forvejen. Han forstår alt man siger til ham, men når jeg prøver at gentage ordet og få ham til at sige det så bliver han vred. Han er meget mor glad så når vi er i legepladsen så vil han helst lege med mor og ikke de andre børn.

Han er lige startet i børnehave, han er blevet passede hjemme indtil nu . Han er begyndt at skal være der i børnehave alene og det bryder han sig slet ikke om, Han slår sig selv, skriger, holder sig for ørene. Det knuser mit hjerte at han har det så svært. Når vi henter ham holder han straks op og er rigtig glad igen. Alt hvad vi laver sætter vi ord på og gentager det for ham, men det er som om han ingen interesse har. Når vi siger de ord han kender så gentager han straks. Hvad kan vi gøre? Har været til læge med ham. Syn og hørelse er normal.

Mvh
Den meget bekymret mor



Helles svar

Kære Bekymrede mor,

Tak for dit spørgsmål. Som jeg kan læse det, så er der to tale om to ting. Den ene er, at du er bekymret for din søns sproglige udvikling, og den anden er afleveringssituationer i børnehaven.

I forhold til det sproglige så lyder det som om, at i allerede er godt i gang med at give ham mulighed for at høre en masse nye ord. Du er bekymret fordi han ikke vil gentage jeres ord. Nogen gange skal vi som voksne tænke over hvorfor og i hvillke situationer vi beder børn gentage vores ord. Er det fordi vi ønsker at "teste" at børnene kan sige dem, eller hvorfor er det egentlig? Det behøver ikke være sådan i jeres situation, men det er muligt at børn afviser at gentage af denne årsag, eller fordi de lige er i gang med at være fordybet i noget andet, og det dermed er en forstyrrelse for dem. Du kan måske være nysgerrig på om der er forskel på, om han gentager spontant når i leger noget han har valgt (dvs. du er med i legen, og følger hans initiativer), når i læser i bøger og når du ellers sætter ord på jeres aktiviteter i hverdagen.

Hvad siger børnehaven til dit barns sprog? Jeg vil opfordre dig til at tale med børnehaven om din bekymring. Der er mulighed for, at de kan lave en sprogvurdering af din søn, og derud fra lægge en strategi for, hvad der med fordel kan arbejdes med. Hvis det er relevant, så vil der blive inddraget en talepædagog.

I forhold til afleveringssituationer så vil jeg også der anbefale dig at tale med det pædagogiske personale i børnehaven om det. Bed om en samtale om, hvordan i i fællesskab kan gøre det nemmere for både din søn OG dig.

Jeg håber du kan bruge mit svar,
De bedste hilsner
Helle

Helle svarer på spørgsmål om dit barns sproglige udvikling, om hvor man kan søge hjælp, hvis ens barn har brug for en talepædagogisk indsats, om sprogstimulering mm. Helle holder desuden foredrag om børns tidlige sproglige udvikling i mødregrupper og på barselscafeer.

Se Helles hjemmeside: www.sprogligudvikling.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.