Træt, slidt og svigtet :( langt

Aisha skriver:

synes ikke at dine forældre kan være det bekendt og lave så meget forskels behandling ! Det gør man bare ikke! Jeg har 2 unger jeg virkelig er over hele t iden da de ikke skal føle at den ene bliver elsket mere end den anden!

 

Hvis du bor i Århus vil jeg godt give  et nap med når du har bug for det. 

Tak for støtten tak for tilbuddet, men bor langt fra Århus 

Anonym skriver:

Vi har haft flere snakke, og der er ikke nogen dybere mening, hun har altid været prinsessen osv. De har altid kørt det op, når der var det mindste, og kan ikke selv se det

sidst vi snakkede resulterede det i at min mor cuttede os af i 2-3 uger, og vi blev set skævt til og stadig bliver det  

selvfølgelig ved de mere om min søster end jeg, men bare hun får det mindste råber de indlæggelse og sviner lægerne til, når det ikke sker. Har min søster det mindste skidt er hun nærmest døden nær, kan næsten ikke gå osv. og bliver båret eller hjulpet på toilet, selvom hun ikke kaster op, ingen feber har eller andet der kunne indikere sygdom! Siger ikke hun faker for tror følelsen sikkert er rigtig nok, men hjælper ikke mine forældre pacer hende, sover sammen med hende hvis hun er skidt osv. og nu hvor hun er flyttet hjemmefra, kommer hun hjem og også fair nok, men hun har boet ude 2 mdr og hun er altså en pige på 22 år  som bla også har været vant til at blive kørt rundt til alt, de har taget fri for at køre og gør det stadig, hjælper med penge, osv osv. Der har aldrig været en brøkdel af den "hjælp" nogensinde her, jeg kunne klare mig selv, tage cyklen osv og ofte var min søster også årsag, for selv hvis jeg var meget syg, ja så skulle hun jo ikke stå med mad selv(den del har de sørget for selv efter hun var 18) og fik kost penge når de ikke var hjemme selvom hun tjente fuld løn og ikke betalte for at bo hjemme, hun blev kørt, hun lånte til en scooter hun aldrig fik betalt tilbage og ville ikke bruge den, da hjelmen ødelagde hendes frisure og blev derfor kørt på arbejde af min far, og da hun fik kørekort fik hun lov at låne bilen(hvilket jeg aldrig har fået lov til) og så tog han scooteren. Det stoppede først da hun flyttede hjemmefra fordi hun flyttede så langt væk 

Lyder godt nok som et meget usundt forhold, som de har fået bygget op der. Jeg er lige ved at sige, at du da skal prise dig lykkelig for at de har fået dig opdraget til at kunne tage dig af dig selv og dine...... Men ja kan godt se at de ikke må være rart at være vidne til.

Du må desværre nok bare indse at de ikke ændre sig.

Og så må du gøre op med dig selv, hvad du vil investere i forholdet - For som du sætter det op her, så skal du da starte med at droppe alle forventninger til dem (så bliver du heller ikke skuffet, når de ikke lever op til dem alligevel).

Pas på dig selv og din familie!

hesøth skriver:

Lyder godt nok som et meget usundt forhold, som de har fået bygget op der. Jeg er lige ved at sige, at du da skal prise dig lykkelig for at de har fået dig opdraget til at kunne tage dig af dig selv og dine...... Men ja kan godt se at de ikke må være rart at være vidne til.

Du må desværre nok bare indse at de ikke ændre sig.

Og så må du gøre op med dig selv, hvad du vil investere i forholdet - For som du sætter det op her, så skal du da starte med at droppe alle forventninger til dem (så bliver du heller ikke skuffet, når de ikke lever op til dem alligevel).

Pas på dig selv og din familie!

Er på ingen måde misundelig og lykkelig for jeg kan klare mig selv og er stærk selvom det er hårdt indimellem. Men at der er så lidt min vej, og det oven i købet er mig der bliver gjort til det sorte får, gør mig ked af det. Især blikkene og de små kommentarer som bla kommer fra både mine forældre og især deres vennepar  

overvejer meget hvor meget kontakt vi skal have, vil ikke sættes på stand by hver gang. Men det store problem er desværre at min mor, sagde hun havde haft lyst til at begå selvmord, sidst vi ikke snakkede, fordi jeg var sur på hende, selvom det var hende selv der ikke ønskede at snakke/se os så føler mig ret fanget 

Anonym skriver:

Er på ingen måde misundelig og lykkelig for jeg kan klare mig selv og er stærk selvom det er hårdt indimellem. Men at der er så lidt min vej, og det oven i købet er mig der bliver gjort til det sorte får, gør mig ked af det. Især blikkene og de små kommentarer som bla kommer fra både mine forældre og især deres vennepar  

overvejer meget hvor meget kontakt vi skal have, vil ikke sættes på stand by hver gang. Men det store problem er desværre at min mor, sagde hun havde haft lyst til at begå selvmord, sidst vi ikke snakkede, fordi jeg var sur på hende, selvom det var hende selv der ikke ønskede at snakke/se os så føler mig ret fanget 

Øv hvor kan de bare ikke være det bekendt.

Det er tydeligvis ikke dig, der er noget i vejen med her!

Måske du skulle overveje en psykolog, så du kunne få nogle værktøjer til lettere at håndtere og/eller rive dig fri af din mors skyld-med-skyld-på-opførsel.

hesøth skriver:

Øv hvor kan de bare ikke være det bekendt.

Det er tydeligvis ikke dig, der er noget i vejen med her!

Måske du skulle overveje en psykolog, så du kunne få nogle værktøjer til lettere at håndtere og/eller rive dig fri af din mors skyld-med-skyld-på-opførsel.

 

Har overvejet det, eller en coach 

Jamen, altså ...! 

Det er da bare slet ikke en fed opførsel, hverken over for dig, eller for din søster! Hun lærer jo aldrig at klare sig selv, hvis hun ikke kan snuppe en almindelig forkølelse uden at blive indlagt med forældre-opsyn! Og de skæve blikke forstår jeg slet ikke! Hvad skal det til for???

Det giver sig selv, at det overhovedet ikke er fedt, at I er overladt til jer selv, med mandens arbejde, begyndende sygdom hos dig, jeres ældre børn, og i det hele taget en masse kaos, men ud fra din beskrivelse, lyder det som om, du klarer det rigtig flot, alting til trods. Damn, du må være et sejt stykke kvinde!

Jeg kan intet andet gøre, end at sende dig tusind kræmmere, og håbe, at det bliver bedre snart! 

Chellie skriver:

Jamen, altså ...! 

Det er da bare slet ikke en fed opførsel, hverken over for dig, eller for din søster! Hun lærer jo aldrig at klare sig selv, hvis hun ikke kan snuppe en almindelig forkølelse uden at blive indlagt med forældre-opsyn! Og de skæve blikke forstår jeg slet ikke! Hvad skal det til for???

Det giver sig selv, at det overhovedet ikke er fedt, at I er overladt til jer selv, med mandens arbejde, begyndende sygdom hos dig, jeres ældre børn, og i det hele taget en masse kaos, men ud fra din beskrivelse, lyder det som om, du klarer det rigtig flot, alting til trods. Damn, du må være et sejt stykke kvinde!

Jeg kan intet andet gøre, end at sende dig tusind kræmmere, og håbe, at det bliver bedre snart! 

Tusind tak, og vælger at tage den til mig  

må bare finde styrken og komme bedst muligt igennem 

Hvor bor du? 

Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig, hvis jeg har mulighed for det!!!

Sabone skriver:

Hvor bor du? 

Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig, hvis jeg har mulighed for det!!!

Rigtig sødt af dig, men skriver jeg er jeg bange for nogen kan finde ud af hvem jeg er, og finder min familie ud af det her, bliver det en katastrofe både for dem men de skal nok sørge for jeg får at høre og betale for det