Tak for alle jeres svar.
Det er absolut kun mig selv der kan tage valget i denne situation og det er svært.
Jeg kan sige så meget som at faderen findes og der kan skabes kontakt til ham på kort tid.
JA det er en celleklump...men en cellekllump der om 10 dage har en hjertelyd og det er DER jeg går kold i tanken om en abort. Jeg har sagt til min familie at jeg ikke er sikker på jeg kan gennemføre det hvis jeg hører en hjertelyd. Det virker måske som en dum tanke, men ved lyd er der 100% og det kan en i høj grad følelsesladet person som jeg ikke håndtere i sidste ende...tror jeg.
Jeg har en familie der vil støtte mig 100% og vennerne det samme - og det er uanset mit valg.
Siden jeg opdagede min graviditet har jeg smilet mere i glæde end grædt i lidelse og dumhed. Tårerne kommer kun når jeg tænker abort.
Jeg ved at være enlig forældre som udgangspunkt er en hård ting at tage stilling til idet man ikke lige har en til at se og mærke maven for hverdag den vokser, det er mig selv der skal op 5 gange om natten og få lille til at falde til ro og alt det andet der høre med.
Økonomisk er det usikkert eller jeg ved ikke hvor meget jeg kan få i børnepenge til at overleve for osv.
Kh Siks
Hejsa:0)
Jeg vil starte med at sige at jeg ved lige hvordan du har det.
I maj 2003 fandt jeg som 22 årig ud af at jeg var gravid efter et engangsknald.
Havde samme følelser og tanker om det hele, men kunne mærke at jeg ikke kunne få en anort. Mine tanker var hele tiden, tænk hvis jeg ikke kan få flere børn, tænk hvis jeg aldrig finder en at få børn med, tænk hvis jeg kommer til at lide af depression som følge af aborten og mange andre 10000 tanker.
Jeg traf min beslutning den dag jeg havde tid til abort(fik en tid i tilfælde af det var det jeg valgte, fandt ud af det da da jeg var 9 uger henne, så havde ikke uanet af tid) valgte at cykle på arbejde istedet for at tage på sygehuset.
Jeg havde fortalt faderen at jeg var gravid da jeg opdagede det, og fortalt at jeg vill ekontakte ham når jeg havde taget den endelige beslutning. Han blev tosset, og jeg har ikke hørt fra ham siden. Jeg vidste at jeg ville blive alene mor helt fra start, men vidste ikke om han ville være en del eller melde sig ud.
Jeg har ELSKET at være alene mor, selvfølgelig har det været hårdt, men så hårdt er det heller ikke, for man kender jo ikke til andet:0)
Min datter er idag 5 1/2.For et års tid siden fandt jeg min skønne kæreste, som jeg nu venter mit andet barn med:0)
Mht støtte, så kan jeg fortælle dette:
Børnepenge ligger på lidt over 4000 hver tredje måned. Sammen med dem, kan du søge om et ordinært og ekstraordinært bidrag gennem kommunen, som svarer til 2500 som kommer sammen med børnepengene, så ialt ca 6500 hver tredje måned.
Derudover vil du få faderskabsbidrag som er ca 1100 kr om måneden.
Så kan du søge om boligstøtte og når barnet skal i institution/dagpleje kan du søge om tilskud til betaling af dette - kaldet friplads.
Jeg ved ikke hvordan det hænger sammen med SU, hvor meget du kan få osv, men det kan du snakke med studievejleder om:0)
Hvis du har lyst eller spg, så skriver du bare til mig privat:0)
Held og lykke
Christina
