Jeg ville uden tvivl vælge at få barnet. Som du selv pointerer har du også en god alder til det, og man KAN altså godt få uddannelse selvom man har børn, det kender jeg masser af eksempler på.
Og som andre siger kan farens reaktion jo måske overraske dig, så du måske ikke behøver være alenemor hele tiden.
Men når du allerede har det skidt ved tanken nu, så er jeg bange for du ikke vil kunne tilgive dig selv, hvis du gennemfører aborten. Kender flere som var 100% sikre på at abort var det rigtige for dem, og som så, efter de har fået aborten, har fået det vildt elendigt med det og flere af dem har også fortrudt det. Så hvis du allerede nu er usikker på det, så ville det sikkert blive endnu værre for dig.
Og selvom det optimale da er at være en lille "kernefamilie", så tror jeg nu det er sundere for børnene at have aleneforældre fra start af, frem for at starte med begge forældre - som så måske pludselig bliver skilt og barnet næsten kun ser den ene alligevel. Så hellere starte sådan, og måske så en dag finde dig en mand. Når du nu ER i den situation du er i. Og jeg kan da også få øje på flere positive ting ved at være alenemor, bl.a. at det er dig alene der står for opdragelsen og sætter dagsordnen. Du behøver ikke diskutere med en anden om det. Så det er da ikke KUN negative ting der er ved det.
Men håber du træffer det valg som føles mest rigtigt for DIG, ligemeget hvad alle vi andre siger

Held og lykke med den svære beslutning, og bare følg dit hjerte, så går det aldrig helt galt!
Anmeld