Abort eller ej?!?

Mit valg ville være at beholde barnet, hvis jeg var 29 og single.. Og specielt når det rører så meget ved dig at få en abort..
Uanset hvad du gør så r det det rigtige for netop dig..

Held og lykke med beslutningen

Ville helt klart også vælge at få barnet! Og ja selvom det endnu ikke er et udviklet barn så er det et liv man tager.
Måske faren egentlig vil synes det er fantastisk, det kan jo ske

Held og Lykke!

Jeg ville nok os vælge og få barnet.
Du skal følge dit hjerte.
Jeg har været igennem en abort og har osse aborteret og det gør bare så ondt..
sender dig lige et kram.. 

Jeg ville uden tvivl vælge at få barnet. Som du selv pointerer har du også en god alder til det, og man KAN altså godt få uddannelse selvom man har børn, det kender jeg masser af eksempler på.
Og som andre siger kan farens reaktion jo måske overraske dig, så du måske ikke behøver være alenemor hele tiden.
Men når du allerede har det skidt ved tanken nu, så er jeg bange for du ikke vil kunne tilgive dig selv, hvis du gennemfører aborten. Kender flere som var 100% sikre på at abort var det rigtige for dem, og som så, efter de har fået aborten, har fået det vildt elendigt med det og flere af dem har også fortrudt det. Så hvis du allerede nu er usikker på det, så ville det sikkert blive endnu værre for dig.
Og selvom det optimale da er at være en lille "kernefamilie", så tror jeg nu det er sundere for børnene at have aleneforældre fra start af, frem for at starte med begge forældre - som så måske pludselig bliver skilt og barnet næsten kun ser den ene alligevel. Så hellere starte sådan, og måske så en dag finde dig en mand. Når du nu ER i den situation du er i. Og jeg kan da også få øje på flere positive ting ved at være alenemor, bl.a. at det er dig alene der står for opdragelsen og sætter dagsordnen. Du behøver ikke diskutere med en anden om det. Så det er da ikke KUN negative ting der er ved det.
Men håber du træffer det valg som føles mest rigtigt for DIG, ligemeget hvad alle vi andre siger
Held og lykke med den svære beslutning, og bare følg dit hjerte, så går det aldrig helt galt!

Hejsa.

Jeg ville helt klart beholde barnet. Jeg har stået lidt i din situation 3 gange (dog ikke i samme alder). Men jeg har været single og gravid 3. gange.

1. gang tog jeg en abort, jeg var ung og meget uvidende om hvor meget det ville smadre mig indvendigt. Jeg gjorde det, da det var hvad faderen ønskede. Og aldrig har jeg fortrudt noget SÅ meget i mit liv. Jeg havde det som dig. Det var jo stadig et lille liv, og allerede i uge 5 er der hjerteslag!! Efterfølgende har det været rigtigt hårdt for mig. Især omkring den dag hvor jeg fik aborten, men også den dag jeg havde termin!!

Det er sågar blevet endnu værre efter jeg har fået min datter!! Nu ved jeg hvad jeg "smed væk" dengang. Det er sgu hårdt!!!

Heldigvis var jeg klog nok 2. gang jeg blev gravid, og beholde barnet. Og i dag lever jeg lykkeligt og er helt alene omkring min lille datter. Hver dag er kort sagt en velsignelse.

Det er virkeligt vigtigt at du følger dit hjerte, og ikke din hjerne i den her sag. Det økonomiske og materielle skal du nok få på plads. Der er ingen tvivl om at du sagtens vil klare det. Det er vi mange andre single mødre der gør helt uden problemer :-)

3. gang nåede jeg desværre ikke at glæde mig for meget da jeg mistede det!! Men jeg var slet ikke i tvivl om at jeg ikke skulle igennem abort igen!! Hvis ikke man går helhjertet med til at få en abort, er jeg bange for at det vil forfølge dig:-(

Så det eneste råd der er at give er at du skal tænke dig rigtigt godt om, og følg dit hjerte. Det lyder heller ikke til at det er en abort du ønsker dig!!!

Håber du klarer dig og finder ud af noget!! 

Som du også skriver, så har du jo familie og venner der støtter dig, og hvis du skal have læsset nogle ting af, kan du jo altid bruge os herinde!!

Kæmpe knus

Pernille, en super lykkelig enlig mor ;-)

Jeg synes også det lyder som om du skal til at være mor.
Jeg har ganske vist en kæreste som også er far til mit kommende barn (Jeg er 25 + 2)
Men vi bor ikke sammen og bor ret langt fra hinanden, så jeg kommer til at være alenemor i hverdagene og nogle af weekenderne.
Jeg glæder mig rigtig meget selvom jeg kan mangle en modpart i flere henseendende.
Men jeg elsker min lille søn (som det bliver) rigtig højt og selvom det ikke var planlagt at jeg skulle blive gravid er det det bedste som nogensinde er sket i mit liv.
Om det bliver til mere mellem faderen og jeg kommer i hvert fald ikke til at få nogen indflydelse på kærligheden og glæden ved mit barn og jeg er sikker på at det vil være det samme for dig.

Har du lyst til at skrive til mig er det bare helt i orden.

siks skriver:

Tak for alle jeres svar.

Det er absolut kun mig selv der kan tage valget i denne situation og det er svært.
Jeg kan sige så meget som at faderen findes og der kan skabes kontakt til ham på kort tid.

JA det er en celleklump...men en cellekllump der om 10 dage har en hjertelyd og det er DER jeg går kold i tanken om en abort. Jeg har sagt til min familie at jeg ikke er sikker på jeg kan gennemføre det hvis jeg hører en hjertelyd. Det virker måske som en dum tanke, men ved lyd er der 100% og det kan en i høj grad følelsesladet person som jeg ikke håndtere i sidste ende...tror jeg.

Jeg har en familie der vil støtte mig 100% og vennerne det samme - og det er uanset mit valg.

Siden jeg opdagede min graviditet har jeg smilet mere i glæde end grædt i lidelse og dumhed. Tårerne kommer kun når jeg tænker abort.

Jeg ved at være enlig forældre som udgangspunkt er en hård ting at tage stilling til idet man ikke lige har en til at se og mærke maven for hverdag den vokser, det er mig selv der skal op 5 gange om natten og få lille til at falde til ro og alt det andet der høre med.
Økonomisk er det usikkert eller jeg ved ikke hvor meget jeg kan få i børnepenge til at overleve for osv.

Kh Siks

Det virker på mig som om du allerede har besluttet dig for at beholde barnet. Synes i hvert fald at den måde du skriver på indikerer at du finder mange flere fordele end ulemper ved at beholde barnet... og så er det da også det du skal.
Men jeg synes også du skal kontakte faren inden du beslutter dig endeligt. Ikke fordi det er ham der nødvendigvis skal bestemme, men fordi det er helt andre overvejelser du skal gøre dig hvis han for eksempel ikke vil have noget med barnet at gøre, end hvis han bliver glad og lover at støtte dig hele vejen.

Og så vil jeg da også lige fortælle at hvis du vælger en abort blever du scannet inden, men du får ikke skærmen at se og du kommer heller ikke til at høre hjertelyd.