Sælge barnevogn

Mami skriver:

Det er sådan det bliver tror jeg, vi tager den nok med Når vi flytter ihvertfald, så Kan den stå i skuret  

Det er frygtelig svært, for det ene øjeblik vil jeg smide den af h til og andre dage drømmer jeg om at trille med den med en lille ny 

Det tror jeg er helt naturligt. Der må gå mange følelser igennem jer i tiden. Håber snart lykken vender for jer så jeres søn ka blive storebror og jeres drømme ka gå i opfyldelse

Lækkermåsen og vildbassens mor skriver:

Det tror jeg er helt naturligt. Der må gå mange følelser igennem jer i tiden. Håber snart lykken vender for jer så jeres søn ka blive storebror og jeres drømme ka gå i opfyldelse

Ja det er frygteligt. 

Håber også det sker en dag 

Mami skriver:

Tak 

Vi ved det ikke, tankerne går lidt på at vi brændende ønsker os et barn til, men vil det være for mærkeligt at putte ny baby i en barnevogn der var tiltænkt vores afdøde søn? Altså føltes som at den nye baby tager hans plads (ej hvor lyder det grimt, håber du ved hvad jeg mener) eller vil den nye baby så være erstatning for ham? 

Men omvendt er jeg glad for vognen og vil måske nyde at få lov at bruge den og ligge lillesøster/bror i den? 

Ved godt hvad du mener.  Og altså, den nye bliver jo aldrig nogensinde en erstatning eller lignende. Det tror jeg ikke du skal frygte. Jeres søn vil jo altid have en plads i jeres hjerter, og den vil ingen jo kunne tage fra ham. 

Men jeg tænker lidt, om i kender nogen som kan opbevare vognen for jer, nu hvor du er glad for den? Og så bruge den når lillebrøster kommer. Så skal du ikke kigge på den hver dagbog se at den er tom. 

Ved godt hvad du mener.  Og altså, den nye bliver jo aldrig nogensinde en erstatning eller lignende. Det tror jeg ikke du skal frygte. Jeres søn vil jo altid have en plads i jeres hjerter, og den vil ingen jo kunne tage fra ham. 

Men jeg tænker lidt, om i kender nogen som kan opbevare vognen for jer, nu hvor du er glad for den? Og så bruge den når lillebrøster kommer. Så skal du ikke kigge på den hver dagbog se at den er tom. 

Ja jeg ved det godt (logisk) men er bare så bange for at gøre noget forkert  

kender desværre ikke nogen der har plads og har også svært ved at spørge om det.. Syntes det virker forkert, som om vi ikke vil mindes om ham 

Mami skriver:

Ja jeg ved det godt (logisk) men er bare så bange for at gøre noget forkert  

kender desværre ikke nogen der har plads og har også svært ved at spørge om det.. Syntes det virker forkert, som om vi ikke vil mindes om ham 

Så længe du og din mand lytter til jeres hjerte og gør det som I finder rigtigt for jer, så skal du ikke frygte at gøre noget forkert 

Alle bearbejder jo deres sorg forskelligt, samt gør ting forskelligt generelt. Og tænker ikke at der er nogen, der vil bebrejde jer for at gøre tingene på jeres måde efter I har mistet jeres guldklump. 

Kan godt forstå dig. Det er jo den værst tænkelige situation. Kan slet ikke beskrive hvor ondt det gør mig på dine/jeres vegne.  

 

Mistede min datter da hun var 4 dage gammel og stod som dig med ting som var købt til hende og også brugt til hende. Blandt andet en barnevogn, vi havde været ude og trille med hende et par gange og liften havde hun sovet i i sit korte liv.
Liften vidste jeg med det samme vi ikke kunne rumme, mit ønske var at hun kunne blive begravet i liften, men da det ikke kunne lade sig gøre, bad vi om den blev brændt - om den blev det ved jeg ikke, men jeg havde det godt med beslutningen for kunne ikke klare tanken om et andet barn skulle være i den lift. Barnevognen derimod kunne jeg genbruge til lillebror der kom 11 mnd efter vi havde mistet Lia. Og sådan var det forskelligt med alle tingene, nogen kunne jeg bruge til lillebror, andre måtte væk. I det hele taget var det enormt vigtigt for mig at få pakket alt ned for at pakke det op igen for at det ikke "bare" skulle flyde ind i hinanden. Vi valgte fx at flytte vores soveværelse så tremmesengen skulle stå i et nyt rum, lave anden pusleplads osv.

Men I skal mærke efter og husk det egentlig er ligegyldigt hvad andre tænker, og mange gange tænker de noget helt andet end man forventer.

Du er velkommen til at skrive privat hvis det er....

Mami skriver:

Ved ikke hvor jeg ellers skulle oprette det. 

For lidt over 2 uger siden mistede jeg min søn, han blev 4 dage. 

 

Vi står nu og skal flytte, ville i sælge barnevogn eller beholde den? Vi fik den jo aldrig brugt

Tak vi nåede desværre aldrig at få ham med hjem, han sov ind i mine arme på hospitalet 

Barnevognen bliver stående lidt endnu, til jeg ved hvad jeg vil og hvad manden vil selfølgelig. 

Alt føltes forkert så det er svært at mærke om noget reelt er rigtigt eller forkert. 

Det gør mig ondt med Lia, ingen forældre fortjener at miste 

Mami skriver:

Tak vi nåede desværre aldrig at få ham med hjem, han sov ind i mine arme på hospitalet 

Barnevognen bliver stående lidt endnu, til jeg ved hvad jeg vil og hvad manden vil selfølgelig. 

Alt føltes forkert så det er svært at mærke om noget reelt er rigtigt eller forkert. 

Det gør mig ondt med Lia, ingen forældre fortjener at miste 

Hvad døde din søn af? Lia døde af en hjertefejl som ikke var blevet opdaget og da hun var vores 2. Barn tog vi hjem da hun var cirka 12 timer og grundet travlhed sagde de vi skulle få hende tjekket hos egen læge. Derfor var vi så "heldige" så vi fik 3 dage hjemme med hende som en fuldendt familie før hendes hjerte gav op.

lineog4 skriver:

Hvad døde din søn af? Lia døde af en hjertefejl som ikke var blevet opdaget og da hun var vores 2. Barn tog vi hjem da hun var cirka 12 timer og grundet travlhed sagde de vi skulle få hende tjekket hos egen læge. Derfor var vi så "heldige" så vi fik 3 dage hjemme med hende som en fuldendt familie før hendes hjerte gav op.

Årh det gør mig ondt. 

Han fik grad 4 hjerneblødninger på begge sider, træk ikke vejret og ville være fuldstændig multi handicappet hvis de havde kæmpet ham igennem (chancen for overlevelse var under 5%) han lå i respirator  og vi valgte at sige stop han skulle ikke igennem mere, så han fik lov at sove ind i mine arme