At være mor til 2.

Babymor1013 skriver:

Uha i starten var det bestemt ikke sjovt at være mor til 2. 

Storesøster har altid været det nemmeste barn - så fik jeg lillebror med kolik  Dét var hårdt! 3 lange måneder med skrigeture dagen lang, en 3-årig i trods og en meget utålmodig kæreste  Det sværeste var, at få det hele til at gå op i en enhed... Sådan noget som opvask, vasketøj osv., når ikke jeg fik hjælp af kæresten.. 

Hun er nu 3,8 år og han er 9 måneder. Hun var knap 3 år, da hun blev storesøster. Jeg var også enormt bange for jalousien, men det varede kun de første par uger. 

I dag knuselsker de hinanden - garanteret indtil han begynder at kravle efter hendes legetøj 

Så ja, for mit vedkommende var det sværere end jeg lige regnede med, men jeg havde heller ikke lige regnet med at få en kolikker 

 

Her havde vores datter også kolik i 2 mdr så vi er hærdet, he he  

Hvorfor hjalp din kæreste slet ikke til?

Abemor skriver:

Det er SÅ meget hårdere end jeg havde regnet med men også dejligt at de har/får glæde af hinanden. 

Hvad var det der var hårdt?

Det er hård kost 

Mine drenge er nu 4,2 og 1,2 og jeg ville aldrig være dem foruden, men det er hårdt. I starten var det den dårlige samvittighed overfor den stor, fordi lillebror skulle "hænge i basserne" konstant (havde ikke nok mælk, åbenbart) og senere blev det manglen på hænder 

Det er svært at dele sol og vind lige og med en storebror i "selvstændighedsalder", så kræver det også en del tålmodighed. Jalousi.....ja, det er der nok også noget af. Lillebror får i hvert fald nogle knubs, men om det er jalousi er svært at sige. Jeg er dog sikker på, at de vil få stor glæde af hinanden jo ældre de bliver. 

Jeg har altid sagt til min mand, at vores ældste ikke skulle være enebarn ( mest for at drille min mand, da han ikke har søskende og jeg ofte stempler ham som egoistisk ) men jeg er overbevist om, at det er sundt at få lidt "konkurrence" fra en søskende 

Tænkte ofte, da jeg var gravid med lillebror, at det måtte blive nemmere med 2. barn, men bare fordi man har prøvet det før, så er det jo stadig et selvstændigt væsen, som ikke har prøvet det før. Så der er lige så mange udfordringer med nr. 2 som nr. 1 

Jeg er mor til 2. En dreng og en pige. Der er 2 år imellem. 

Jeg vil ærligt indrømme at jeg synes det til tider er ROCKER-hårdt med 2 "små" unger... men hold nu op, hvor er det også bare helt igennem vidunderligt. 

Jeg vidste godt det ville blive hårdt... så det kom som sådan ikke bag på mig... 

De både "elsker" og "hader" hinanden... der er gode og dårlige perioder... MEN er SÅ glad for at vi valgte at få dem så tæt... 

Jeg er først lige blevet mor til 2 for 14 dage siden, så erfaringer har jeg ikke mange af. 

Jeg vil dog sige at den store blev meget pludseligt og hurtigt MEGET stor! Her er er der 3,5 år imellem. Han er blevet mere selvstændig. 

Desuden havde jeg total glemt hvordan det er at have baby ! 

Men det at have to børn har for mig selvfølgelig været dejligt! Hårdt med et spædbarn der tager det meste af min tid, og det resulterer i dårlig samvittighed overfor den store! Men jeg prøver! 

Jeg frygter lidt når farmand starter på job igen- for er bange for at tiden til den store så svinder endnu mere ind! Men den store tager sin promotion as a Big brother med god stil og maaange smil :-) 

Anonym skriver:

Her havde vores datter også kolik i 2 mdr så vi er hærdet, he he  

Hvorfor hjalp din kæreste slet ikke til?

På det tidspunkt var computeren hans eneste ene, indtil jeg tog en maaajet alvorlig snak med ham 

Jeg blev mor til nr. 2 for 5 uger siden

Jeg synes det var svært i starten ikke at kunne gå ind i min egen lille babyverden på sofaen. Lige den tid hvor følelserne vælter ned og man for alvor knytter sig til den lille baby og hvor adskillelse næsten gør fysisk ondt (og her tænker jeg når baby sover og man selv sidder 2 meter væk). Jeg havde bare brug for at sende min store pige og farmand væk, så jeg kunne sidde i symbiose med den lille ny...og så den dårlige samvittighed over at have det sådan

Nu tror jeg følelserne er ved at stabilisere sig igen

Nu er det mest besværlige næsten når den store skal afleveres og hentes. Altså at tilpasse det til hvornår den lille sover, spiser osv. Min kæreste arbejder fra kl 6 til 16-18 om aftenen, så jeg er alene de fleste af børnenes vågne timer.

Storesøsters reaktion på at få en lillebror har også trukket tænder ud. Hun er udadreagerende sensitiv og signalstærk og lider bestemt ikke i stilhed. Hun er 4 (5 til juli). Hun har ikke været sur på lillebror, men har prøvet grænser af i stor stil 

Bortset fra det så har det været nemmere end forventet, men det skyldes nok mest, at lillebror er et dejligt nemt barn der er nem at trøste og stille tilfreds. Meget nemmere end vores pige.

Anonym skriver:

Jeg er gravid 5+6 idag og venter mit andet barn. Har en datter på 2,8 år. 

Vil bare høre alle jeres erfaringer med det at blive mor til 2. 

Var det lettere eller hårdere end du havde troet? 

Hvad har/er det sværeste ved det at blive mor til 2? 

Hvad er dine gode råd? 

Jeg har Anthon på 4,5 år og Hjalte på 5 måneder.
Det at have to børn er MEGET lettere end forventet! Der er slet ikke den kaos jeg havde forventet.
Det sværeste har helt klart været at komme ind i den daglige rutine så hurtigt som man skal, barsel med første og andet barn kan slet ikke sammenlignes.

- det eneste der slår kærligheden til ens børn er at se kærligheden mellem dem wow det er bare fantastisk!
Og kæmpe tillykke med graviditeten

Anonym skriver:

Hvad var det der var hårdt?

Mængden af praktisk arbejde - dobbelt op på vasketøj, opvask, rod, mm. Følelsen af aldrig at "være i fred", der var børn på mig hele tiden. Lige pludselig er der en hverdag der skal fungerer ved siden af med aftensmad, afhentning, fritidsaktiviteter, mm, hvor man ved nr 1 bare gik derhjemme og ikke havde så mange øvrige pligter. Følelsen af ikke at slå til, når den ene hyler og den anden også trænger til mortid. 

Jeg har og vil aldrig fortryde, men ærligt så synes jeg det har været rocker hårdt