Jeg skriver anonymt da det for mig er ekstremt personligt, og ligger mig meget nært.
Jeg blev gravid som 19-årig, men havde dog støtte fra både min familie, kæreste og kærestes familie hvis valget skulle falde på at beholde baby. Dog var det tydeligt hvad folk mente mellem linjerne, og jeg følte mig på den måde næsten nødsaget til at få en abort, selvom jeg inderst inde havde lyst til at skrige op og sige nej, lad mig beholde mit barn. Jeg var 6-7 uger henne, da jeg fik min abort. Jeg fortryder det så inderligt i dag, det føltes som om jeg mangler en del af mig selv, og jeg er den dag i dag 21 år gammel.
Er i dag sammen med en ufattelig skøn fyr, som simpelthen knuselsker børn, han er 23 år gammel.
Jeg føler mig klar, og er klar over valget man står overfor og de mange beslutninger der skal træffes. Undersøgte det også til punkt og prikke da jeg var gravid 2 år tilbage. Jeg er ikke typen der bruger min tid på at gå i byen, drikker mig fuld hver weekend. Er, og har altid været, et familiemenneske. Jeg kan mærke sommerfuglene og glæden i maven, bare ved tanken om en lille.
Men hvad er jeres mening om at blive forældre som 21 årig og 23 årig?
Anmeld