Jeg har været med i kendt jordmoderordning ved begge mine graviditeter.
Det har været så fantastisk en oplevelse - og jeg har født ved samme skønne jordmoder begge gange.
1 fødsel var lang - med langvarig vandafgang. Mit vand gik onsdag aften - mødtes med jordmoderen til undersøgelse på sygehuset om aftenen. Tog hjem og sov, og aftalte at hvis der ikke skete mere så mødtes vi dagen efter kl. 18. Torsdag formiddag ringer hun lige for at høre om jeg er ok

Vi mødes torsdag kl. 18 på sygehuset hvor jeg får en igangsættelsespille, og antibiotika da det nu er 24 timer siden vandet gik.
Fredag morgen mødes vi på sygehuset kl. 08 ca hvor jeg får endnu en pille og bliver indlagt på barselsgangen - nu må jeg ikke komme hjem før han er ude. Jeg føder først kl. 2319 fredag aften. Med min jordmoder som har været der under hele forløbet. Hun mente at jeg kunne have mødt op til 10 forskellige jordmødre under mit forløb - det er dælme mange. Men til gengæld havde jeg kun hende og det var kun hende jeg fik beskeder af - så ingen misforståelser. Jeg var så glad for hende.
2 gang troede vi igen mit vand var gået (2 dage før planlagt igangsættelse), og havde småveer. Vi mødtes på sygehuset kl. 11 - fik vedrop og første rigtige ve kl. 1330 ca. Kl 1730 er han ude og igen havde jeg kun haft min egen jordmoder hos mig hele tiden.
Det er en fantastisk ordning som jeg kun kan anbefale!
Anmeld