Vi har i dag besøgt den dagplejer, som det er meningen at Andreas skal starte hos til august..
Vi kommer ind i en lille garderobe og derefter ind i stuen..
Stuen er et stort hvidt rum, det eneste farve der var, var det fra legetøjet og så dugen på bordet, som var hvidt med nogle farvede dimser..
Efter 5 minutter på gulvet, var Andreas fyldt af sorte hundehår, også i munden..
Der var spindelvæv på væggene og jord på gulvet..
De andre børn, to piger og en dreng, er også sådan lidt beskidte i det, men de havde også lige været på legepladsen.
Der var ingen steder børnene kunne sidde og hygge sig med en bog eller noget.. Der var et biltæppe på gulvet og så hentede hun en kasse med legetøj fra et andet rum. Ellers var der spisebordet i rummet og det var det..
Til frokost fik børnene rugbrød med ost, leverpostej og spegepølse og da de havde spist det, fik de et stykke agurk.. Maden var på ingen måder tiltalende eller lækker.. Tænkte, at man godt kunne putte agurken på pålægget, men nej.. (der er sikkert en god grund til hendes måde at gøre det på, men en leverpostejsmad bliver efter min mening lidt lækre af agurken)
En anden ting er, at hun bor lang pokker i vold ude på landet - modsatte retning af, hvad jeg skal, når jeg starter op på studiet..
Selve dagplejeren er rigtig sød og jeg er slet ikke i tvivl om, at hun vil børnene det bedste!
Jeg havde en underlig følelse i maven da vi kør te derfra, men har svært ved at definere den..
Tænker, om jeg måske bare har det svært ved at han snart skal passes af en anden.. Men jeg ved det virkelig ikke..
Vi har et alternativ, som er, at han skal passes hos en anden dagplejer indtil der bliver plads hos en anden, i vores by, i oktober.. Altså et skift efter to måneder..
Hjælp mig.. Hvad havde I gjort?