Planlagt kejsersnit el. fødsel? (Langt).

Hej Derude!

Jeg venter vores andet barn og er i dag 27+3.

Vores første barn kom til verden ved akut kejsersnit på grund af påvirket hjertelyd igennem hele fødslen.

Jeg havde derfor denne gang et stort ønske om et planlagt kejsersnit. Udover et akut kejsersnit første gang er jeg utrolig nervøs og bange for at føde selv. Jeg er bange for smerterne og bliver nemt slået ud af den når ting ikke er planlagt i mindste detalje (tidspunkt, hvordan og hvorfor).

En fødsel kan jo over hovedet ikke planlægges og man ved intet om hvordan det vil forløbe og hvornår det hele går i gang - bare den tanke gør mig nervøs...

Har så været til samtaler på sygehuset fordi jeg har givet udtryk for jeg gerne vil have et planlagt kejsersnit. Sidste samtale var med en fødselslæge og en jordemor. Utrolig søde damer, som virkelig sidder der for min skyld. De anbefaler IKKE et planlagt kejsersnit, da min første fødsel egentlig gik rigtig godt/perfekt og at man ikke havde kunnet undgå et akut kejsersnit. De mener også, at jeg er stærk nok til en normal fødsel.

Det sidste de siger til mig er, at jeg også skal huske de negative ting ved et planlagt kejsersnit "du kan ikke tage/lege normalt med dit første barn som du vil kunne efter en fødsel" der vil gå i hvert fald 14 dage før jeg er ovenpå igen.

Der får jeg total dårlig samvittighed, at jeg overhovedet har kunne overveje et planlagt kejsersnit og er ved tanke om ikke at kunne være der 100 % for vores søn begyndt kraftigt at overveje at føde selv.

Jeg kan få lavet et fødselsforløb så det står skrevet hvordan de bedst muligt kan hjælpe mig igennem en fødsel og få opfyldt mine behov og mindskes min skræk.

• Jeg vil ind på fødegangen så snart jeg syntes der er noget i gang.
• Have en epeduralblokade så hurtigt, som det kan lade sige gøre.
• Hele tiden guides om hvor langt jeg er i forløbet og hvad det næste jeg skal igennem er. Så jeg ikke skal være nervøs for hvad der så kommer til at ske om 10 min.

Alle disse ønsker kan jeg få opfyldt.

Hvad havde i valgt planlagt kejsersnit eller fødsel?

Har i nogle gode råd/oplevelser som kunne føjes til min fødselsplan, så man er mindre bange/nervøs under fødslen?

Tak fordi i gad bruge tid på, at læse/svare på min tråd det betyder meget for mig - vi ønsker jo alle bare en uforglemmelig fødsel uden bekymringer

  

 

Blop2 skriver:

Hej Derude!

Jeg venter vores andet barn og er i dag 27+3.

Vores første barn kom til verden ved akut kejsersnit på grund af påvirket hjertelyd igennem hele fødslen.

Jeg havde derfor denne gang et stort ønske om et planlagt kejsersnit. Udover et akut kejsersnit første gang er jeg utrolig nervøs og bange for at føde selv. Jeg er bange for smerterne og bliver nemt slået ud af den når ting ikke er planlagt i mindste detalje (tidspunkt, hvordan og hvorfor).

En fødsel kan jo over hovedet ikke planlægges og man ved intet om hvordan det vil forløbe og hvornår det hele går i gang - bare den tanke gør mig nervøs...

Har så været til samtaler på sygehuset fordi jeg har givet udtryk for jeg gerne vil have et planlagt kejsersnit. Sidste samtale var med en fødselslæge og en jordemor. Utrolig søde damer, som virkelig sidder der for min skyld. De anbefaler IKKE et planlagt kejsersnit, da min første fødsel egentlig gik rigtig godt/perfekt og at man ikke havde kunnet undgå et akut kejsersnit. De mener også, at jeg er stærk nok til en normal fødsel.

Det sidste de siger til mig er, at jeg også skal huske de negative ting ved et planlagt kejsersnit "du kan ikke tage/lege normalt med dit første barn som du vil kunne efter en fødsel" der vil gå i hvert fald 14 dage før jeg er ovenpå igen.

Der får jeg total dårlig samvittighed, at jeg overhovedet har kunne overveje et planlagt kejsersnit og er ved tanke om ikke at kunne være der 100 % for vores søn begyndt kraftigt at overveje at føde selv.

Jeg kan få lavet et fødselsforløb så det står skrevet hvordan de bedst muligt kan hjælpe mig igennem en fødsel og få opfyldt mine behov og mindskes min skræk.

• Jeg vil ind på fødegangen så snart jeg syntes der er noget i gang.
• Have en epeduralblokade så hurtigt, som det kan lade sige gøre.
• Hele tiden guides om hvor langt jeg er i forløbet og hvad det næste jeg skal igennem er. Så jeg ikke skal være nervøs for hvad der så kommer til at ske om 10 min.

Alle disse ønsker kan jeg få opfyldt.

Hvad havde i valgt planlagt kejsersnit eller fødsel?

Har i nogle gode råd/oplevelser som kunne føjes til min fødselsplan, så man er mindre bange/nervøs under fødslen?

Tak fordi i gad bruge tid på, at læse/svare på min tråd det betyder meget for mig - vi ønsker jo alle bare en uforglemmelig fødsel uden bekymringer

 

 

Jeg ville helt klart have valgt fødsel.

Her blev jeg hjemme indtil smerterne nåede et punkt hvor jeg vidste at nu måtte vi afsted. Og det vil jeg altså varmt anbefale. Det er SÅ meget rarere at være derhjemme når man har veer.

M.h.t. epidural, ville jeg også anbefale dig at vente til du med sikkerhed ved at du ikke kan klare dig uden.

Nu ved jeg ikke om du decideret har en diagnose, OCD eller angst eller noget i den stil - men de tanker og bekymringer du har omkring fødsel, er helt normale og noget de fleste kvinder bakser med.

Jeg er også selv kontrol-menneske, og for mig var det en stor oplevelse NETOP at føle mig i kontrol over min egen krop, UDEN brug af alle mulige hjælpemidler.

En anden fordel uden epidural, er at du kan komme i vand, hvilket er virkelig skønt og en stor hjælp under veer.

Men gør hvad du har det bedst med.

Jeg havde valgt fødsel, når du bliver guidet så godt igennem det.
Også for at få den fantastiske oplevelse det er

jeg fik os et akut kejsersnit med min datter og skal føde om 9 uger ca. 
Min historie er dog lidt anderledes end din, ende med akut ks da jeg havde presset i 4 timer og et mislykket sugekop forsøg.. (stort barn og stjernekigger)
Jeg har valgt selv at prøve igen, men kan godt følge dine tanker, jeg er os nervøs for hvad der skal ske den her gang, og tænker om det er den bedste løsning, hvis det alligevel ender med ks... 

Jeg syntes du skal følge din mave fornæmmelse! og overveje fordele og ulemper ved både fødsel og ks. 

Det vigtigste er at du føler dig tryg, baby kan mærke hvis du går i panik! 

Ved ikke lige hvad jeg skal sige andet end jeg ville gøre hvad jeg følte var rigtigt for mig, og være ligeglad med hvad andre syntes, men selvfølgelig tage lægen og jordmoderens råd med i mine overvejelser  

Held og lykke.. 

Blop2 skriver:

Hej Derude!

Jeg venter vores andet barn og er i dag 27+3.

Vores første barn kom til verden ved akut kejsersnit på grund af påvirket hjertelyd igennem hele fødslen.

Jeg havde derfor denne gang et stort ønske om et planlagt kejsersnit. Udover et akut kejsersnit første gang er jeg utrolig nervøs og bange for at føde selv. Jeg er bange for smerterne og bliver nemt slået ud af den når ting ikke er planlagt i mindste detalje (tidspunkt, hvordan og hvorfor).

En fødsel kan jo over hovedet ikke planlægges og man ved intet om hvordan det vil forløbe og hvornår det hele går i gang - bare den tanke gør mig nervøs...

Har så været til samtaler på sygehuset fordi jeg har givet udtryk for jeg gerne vil have et planlagt kejsersnit. Sidste samtale var med en fødselslæge og en jordemor. Utrolig søde damer, som virkelig sidder der for min skyld. De anbefaler IKKE et planlagt kejsersnit, da min første fødsel egentlig gik rigtig godt/perfekt og at man ikke havde kunnet undgå et akut kejsersnit. De mener også, at jeg er stærk nok til en normal fødsel.

Det sidste de siger til mig er, at jeg også skal huske de negative ting ved et planlagt kejsersnit "du kan ikke tage/lege normalt med dit første barn som du vil kunne efter en fødsel" der vil gå i hvert fald 14 dage før jeg er ovenpå igen.

Der får jeg total dårlig samvittighed, at jeg overhovedet har kunne overveje et planlagt kejsersnit og er ved tanke om ikke at kunne være der 100 % for vores søn begyndt kraftigt at overveje at føde selv.

Jeg kan få lavet et fødselsforløb så det står skrevet hvordan de bedst muligt kan hjælpe mig igennem en fødsel og få opfyldt mine behov og mindskes min skræk.

• Jeg vil ind på fødegangen så snart jeg syntes der er noget i gang.
• Have en epeduralblokade så hurtigt, som det kan lade sige gøre.
• Hele tiden guides om hvor langt jeg er i forløbet og hvad det næste jeg skal igennem er. Så jeg ikke skal være nervøs for hvad der så kommer til at ske om 10 min.

Alle disse ønsker kan jeg få opfyldt.

Hvad havde i valgt planlagt kejsersnit eller fødsel?

Har i nogle gode råd/oplevelser som kunne føjes til min fødselsplan, så man er mindre bange/nervøs under fødslen?

Tak fordi i gad bruge tid på, at læse/svare på min tråd det betyder meget for mig - vi ønsker jo alle bare en uforglemmelig fødsel uden bekymringer

 

 

Jeg stod i samme dilemma, da jeg blev gravid med den mindste. Jeg svævede til et planlagt kejsersnit - jeg fik også et akut første gang  Men nej, jeg var stædig, og gav det en chance. Det er jeg glad for den dag i dag! Jeg vidste på forhånd at jeg ikke måtte ligge i lang tid, før de ville tage ham akut. De var ekstra obs på mig pga. diabetes 

Lægerne prøvede at pådutte mig et kejsersnit, men jeg nægtede. Jeg fødte ham selv uden smertestillende.. 8 timer efter første ve var han ude 

Jeg kan tydeligt huske hvor u-mobil jeg var da jeg fik den ældste, og jeg er i den grad glad for, at jeg fødte normalt, især når jeg havde en 3-årig hjemme i forvejen. Alt har været meget nemmere denne gang 

Blop2 skriver:

Hej Derude!

Jeg venter vores andet barn og er i dag 27+3.

Vores første barn kom til verden ved akut kejsersnit på grund af påvirket hjertelyd igennem hele fødslen.

Jeg havde derfor denne gang et stort ønske om et planlagt kejsersnit. Udover et akut kejsersnit første gang er jeg utrolig nervøs og bange for at føde selv. Jeg er bange for smerterne og bliver nemt slået ud af den når ting ikke er planlagt i mindste detalje (tidspunkt, hvordan og hvorfor).

En fødsel kan jo over hovedet ikke planlægges og man ved intet om hvordan det vil forløbe og hvornår det hele går i gang - bare den tanke gør mig nervøs...

Har så været til samtaler på sygehuset fordi jeg har givet udtryk for jeg gerne vil have et planlagt kejsersnit. Sidste samtale var med en fødselslæge og en jordemor. Utrolig søde damer, som virkelig sidder der for min skyld. De anbefaler IKKE et planlagt kejsersnit, da min første fødsel egentlig gik rigtig godt/perfekt og at man ikke havde kunnet undgå et akut kejsersnit. De mener også, at jeg er stærk nok til en normal fødsel.

Det sidste de siger til mig er, at jeg også skal huske de negative ting ved et planlagt kejsersnit "du kan ikke tage/lege normalt med dit første barn som du vil kunne efter en fødsel" der vil gå i hvert fald 14 dage før jeg er ovenpå igen.

Der får jeg total dårlig samvittighed, at jeg overhovedet har kunne overveje et planlagt kejsersnit og er ved tanke om ikke at kunne være der 100 % for vores søn begyndt kraftigt at overveje at føde selv.

Jeg kan få lavet et fødselsforløb så det står skrevet hvordan de bedst muligt kan hjælpe mig igennem en fødsel og få opfyldt mine behov og mindskes min skræk.

• Jeg vil ind på fødegangen så snart jeg syntes der er noget i gang.
• Have en epeduralblokade så hurtigt, som det kan lade sige gøre.
• Hele tiden guides om hvor langt jeg er i forløbet og hvad det næste jeg skal igennem er. Så jeg ikke skal være nervøs for hvad der så kommer til at ske om 10 min.

Alle disse ønsker kan jeg få opfyldt.

Hvad havde i valgt planlagt kejsersnit eller fødsel?

Har i nogle gode råd/oplevelser som kunne føjes til min fødselsplan, så man er mindre bange/nervøs under fødslen?

Tak fordi i gad bruge tid på, at læse/svare på min tråd det betyder meget for mig - vi ønsker jo alle bare en uforglemmelig fødsel uden bekymringer

 

 

Fødsel, fødsel, fødsel 

 

Første barn kom til vérden ved ákut kejsersnit. Samme årsag. 45 timers veer og et barn der ikke ville være med til det.
Fn en god fødselsaftale med til fødsel nr to og den gik lige efter bogen. Perfekt lille pige der kom ud 38+0 efter 8,5 times veer. Den FEEEEEDESTE oplevelse ever og intet kejsersnit vil nogensinde kunne slå den følelse af lykke over at "jeg gjorde det sgu!!!".
3 barn blev også født normalt og som mange 3 gangs drillede den lidt da hun lå som stjernekigger lige indtil 5 før hun smuttede ud bogstaveligt talt. Også en fed fødsel, bare med et twist
Ville ikke overveje K'S nu hvor jeg ved hvor sundt en alm fødsel er for mine børn. K'S giver bla øget risiko for bronkitis osv senere i livet. Noget min søn skal til udredning for i næste uge. Ville ønske han netop aldrig var kommet til verden ved K'S, for føler det måske er min skyld han nu døjer med den grimme hoste.
Siger ikke alle skal vælge fødsel, blot at jeg ikke ville vælge anderledes hvis jeg skulle have valget den dag i dag.

Blop2 skriver:

Hej Derude!

Jeg venter vores andet barn og er i dag 27+3.

Vores første barn kom til verden ved akut kejsersnit på grund af påvirket hjertelyd igennem hele fødslen.

Jeg havde derfor denne gang et stort ønske om et planlagt kejsersnit. Udover et akut kejsersnit første gang er jeg utrolig nervøs og bange for at føde selv. Jeg er bange for smerterne og bliver nemt slået ud af den når ting ikke er planlagt i mindste detalje (tidspunkt, hvordan og hvorfor).

En fødsel kan jo over hovedet ikke planlægges og man ved intet om hvordan det vil forløbe og hvornår det hele går i gang - bare den tanke gør mig nervøs...

Har så været til samtaler på sygehuset fordi jeg har givet udtryk for jeg gerne vil have et planlagt kejsersnit. Sidste samtale var med en fødselslæge og en jordemor. Utrolig søde damer, som virkelig sidder der for min skyld. De anbefaler IKKE et planlagt kejsersnit, da min første fødsel egentlig gik rigtig godt/perfekt og at man ikke havde kunnet undgå et akut kejsersnit. De mener også, at jeg er stærk nok til en normal fødsel.

Det sidste de siger til mig er, at jeg også skal huske de negative ting ved et planlagt kejsersnit "du kan ikke tage/lege normalt med dit første barn som du vil kunne efter en fødsel" der vil gå i hvert fald 14 dage før jeg er ovenpå igen.

Der får jeg total dårlig samvittighed, at jeg overhovedet har kunne overveje et planlagt kejsersnit og er ved tanke om ikke at kunne være der 100 % for vores søn begyndt kraftigt at overveje at føde selv.

Jeg kan få lavet et fødselsforløb så det står skrevet hvordan de bedst muligt kan hjælpe mig igennem en fødsel og få opfyldt mine behov og mindskes min skræk.

• Jeg vil ind på fødegangen så snart jeg syntes der er noget i gang.
• Have en epeduralblokade så hurtigt, som det kan lade sige gøre.
• Hele tiden guides om hvor langt jeg er i forløbet og hvad det næste jeg skal igennem er. Så jeg ikke skal være nervøs for hvad der så kommer til at ske om 10 min.

Alle disse ønsker kan jeg få opfyldt.

Hvad havde i valgt planlagt kejsersnit eller fødsel?

Har i nogle gode råd/oplevelser som kunne føjes til min fødselsplan, så man er mindre bange/nervøs under fødslen?

Tak fordi i gad bruge tid på, at læse/svare på min tråd det betyder meget for mig - vi ønsker jo alle bare en uforglemmelig fødsel uden bekymringer

 

 

Naturlig fødsel til enhver tid!
Jeg er kontrolfreak - men jeg elsker at føde, at min krop beviser, hvad den kan, og det helt naturlige high og YES-følelsen, når det er ovre

Blop2 skriver:

Hej Derude!

Jeg venter vores andet barn og er i dag 27+3.

Vores første barn kom til verden ved akut kejsersnit på grund af påvirket hjertelyd igennem hele fødslen.

Jeg havde derfor denne gang et stort ønske om et planlagt kejsersnit. Udover et akut kejsersnit første gang er jeg utrolig nervøs og bange for at føde selv. Jeg er bange for smerterne og bliver nemt slået ud af den når ting ikke er planlagt i mindste detalje (tidspunkt, hvordan og hvorfor).

En fødsel kan jo over hovedet ikke planlægges og man ved intet om hvordan det vil forløbe og hvornår det hele går i gang - bare den tanke gør mig nervøs...

Har så været til samtaler på sygehuset fordi jeg har givet udtryk for jeg gerne vil have et planlagt kejsersnit. Sidste samtale var med en fødselslæge og en jordemor. Utrolig søde damer, som virkelig sidder der for min skyld. De anbefaler IKKE et planlagt kejsersnit, da min første fødsel egentlig gik rigtig godt/perfekt og at man ikke havde kunnet undgå et akut kejsersnit. De mener også, at jeg er stærk nok til en normal fødsel.

Det sidste de siger til mig er, at jeg også skal huske de negative ting ved et planlagt kejsersnit "du kan ikke tage/lege normalt med dit første barn som du vil kunne efter en fødsel" der vil gå i hvert fald 14 dage før jeg er ovenpå igen.

Der får jeg total dårlig samvittighed, at jeg overhovedet har kunne overveje et planlagt kejsersnit og er ved tanke om ikke at kunne være der 100 % for vores søn begyndt kraftigt at overveje at føde selv.

Jeg kan få lavet et fødselsforløb så det står skrevet hvordan de bedst muligt kan hjælpe mig igennem en fødsel og få opfyldt mine behov og mindskes min skræk.

• Jeg vil ind på fødegangen så snart jeg syntes der er noget i gang.
• Have en epeduralblokade så hurtigt, som det kan lade sige gøre.
• Hele tiden guides om hvor langt jeg er i forløbet og hvad det næste jeg skal igennem er. Så jeg ikke skal være nervøs for hvad der så kommer til at ske om 10 min.

Alle disse ønsker kan jeg få opfyldt.

Hvad havde i valgt planlagt kejsersnit eller fødsel?

Har i nogle gode råd/oplevelser som kunne føjes til min fødselsplan, så man er mindre bange/nervøs under fødslen?

Tak fordi i gad bruge tid på, at læse/svare på min tråd det betyder meget for mig - vi ønsker jo alle bare en uforglemmelig fødsel uden bekymringer

 

 

Jeg stod i præcis samme situation . Jeg valgte planlagt kejsersnit. For mig var aks ret traumatisk og kunne slet ikke forlige mig med tanken om måske at skulle igenn det igen.
Men! Jeg fortryder ikke mit valg af pks som sådan, men hvis jeg næste gang har mulighed for at føde normalt så gør jeg det. Det er jo et helvede efter et kejsersnit og det er virkelig ikke sjovt når
man som mig havde en 2-årig i forvejen som ikke forstod at mor ikke kunne bære eller lege

Jeg er både for og imod....

Thea var aks pga ssf, der udviklede sig til hellp.

Anden gang, fik jeg valget melle alm fødsel, eller pks.

Jeg valgt alm fødsel, men pga det gamle pks, må man ik komme i badekar osv. Pga jeg har for højt blodtryg sku jeg har en epi, så de bedre ku styre det. Jeg ka ik tåle morfin, så blev rigtig syg under fødslen, med feber, opkast osv.

Det var nær endt i semi aks, fordi fødslen gik i stå på et tidspunkt. Baby havde det fint, så jeg blev stædig og bad alt unødig personale om at smutte ud fra min stue ( de stod 5 læger, 2 jordmødre og 1 ass og knevret om ks ) jeg fik 30 min og ellers ville de lave ks. 25 min sener ca er alberte født.

Det var så fedt, at klare det hele selv, og få baby op på brystet bagefter.

Ulempen for mig var helt klart, at der gik meget længer tid efter min alm fødsel, til at jeg rigtig var på bene igen. Jeg havde ondt i maven, bæknet og generelt over alt i flere uger efter, hvor imod ved mit aks, der var jeg frisk og rørig efter 3 dage. 

Sku jeg en dag vælge igen, ville jeg klart vælge pks. Vh stine