"Aggression er okay men....."
Hej Trine
Jeg har en skøn datter på knap 4,5 år. Hun er dygtig både sprogligt og motorisk har en ret god kontakt med andre børn. Hun beskrives af sine pædagoger som sød, kærlig,hjælpsom dygtigt og generelt bare et dejligt barn.
Problemet er at når hun bliver sur, eller noget ikke lige går som hun havde tænkt så bliver hun hidsig, når hun bliver hidsig bliver hun fysisk, slår, sparker niver, bider skriger. Det skal lige siges at det er kun overfor hendes far og jeg og oftes mig faktisk. Det kan være flere gange om dagen og det er ofte små ting der tænder hende af fx når jeg beder hende om at bruge gaflen frem for fingrene under aftensmaden. Det bekymre mig at hun så ofte gør disse ting velvidende at det hun gør, gør ondt på et andet menneske. Vi forsøger i vid udstrækning at tale med hende men kammer hun helt over og ikke er til at tale med får hun en time out hvor hun og jeg for den sags skyld kan køle ned og tale ordenligt sammen bagefter. Det har en lille effekt i ca 30 min men så er den ofte gal igen de dage hun virkelig er på "mærkerne" jeg er ved at være meget frustreret og overvejer faktisk kraftigt at få kontakt til en børne psykolog. Noget af det dr for alvor bekymre mig er at hun også er begyndt at være voldsom over for vores kanin, hun gør bevidst nogle ting hun godt ved hun ikke må, fx holde fast i ham selvom vi MANGE gange har forklaret at det må hun ikke. Det er som sagt kun herhjemme hun har denne adfærd, er vi ude eller er hun fx hjemme hos mormor og morfar eller hos andre har hun slet ikke denne adfærd. Hvad filan stiller jeg op, hvordan får jeg min søde glade pige frem i stedet for hende der slår og bliver aggressiv?
Mvh
Trines svar
Hej og tak for dit brev
Hvor er jeg glad for at du skriver til mig, for det er en problematik rigtig mange forældre står i. Og der er selvfølgelig ikke en rigtig måde at løse det på, men flere ting som kan tænkes ind.
Først vil jeg lige bede dig om at slå koldt vand i blodet i forhold til at inddrage en børnepsykolog. Ikke fordi der er noget galt med at inddrage en, men mere fordi jeg faktisk ikke mener at det er nødvendigt.
Du skriver selv at du har en dejlig, glad pige som formår at have en sund og social hverdag både i børnehaven, ude og sammen med bedsteforældrene. Du skriver også at det mest er over for dig eller hjemme at hun reagere fysisk. Derfor får det mig også til at tænke at hun ikke har et problem men derimod at hun oplever at blive frustreret og ikke ved hvordan hun skal forholde sig til det.
Jeg tænker om I har en kultur hjemme hvor det er okay at blive vred?!
Når børn når en 4-5 års alder begynder de gerne at ville bestemme selv, de mener selv at de ved hvad der er bedst samt ved nok til ikke at blive irettesat. Deres sprog er ved at være fint og kognitivt er de også ved at kunne forstår mere abstrakte ting.
Din datter lyder som en pige der ved hvordan hun gerne vil have tingene til at forløbe og derfor reagere når hun ikke får sin vilje.
Derfor kommer det til, for mig, at virke som om at I skal i gang med at få ridset nogle rammer og regler op for hvordan hun skal håndtere sin frustration og for hvordan I som familie vil leve. I skal samtidig også lære hende nogle redskaber så hun selv kan lære at håndtere sin frustration.
Det jeg synes er det vigtigste er at I får lavet en regel der hedder at I ikke vil have at nogen slå, bider, sparker osv. En god måde er, at afholde et familiemøde, hvor I alle taler om dette samt fortæller at der vil være konsekvenser hvis det ikke bliver overholdt. En konsekvens er ikke en straf men et resultat af hendes handlinger.
En episode kunne forløbe som følgende; I spiser og du beder hende bruge sin gaffel. Hun bliver sur og begynder måske at skælde ud. Du beder hende igen om at bruge gaflen og hun bliver aggressiv og slå ud efter dig. Du tager hendes hænder og siger at I har en aftale om at der ikke er nogen i familien der må slå og at hun derfor ikke kan sidde ved bordet før hun er faldet ned. Herefter følger du hende over ved skabet, døren eller hvor det nu falder naturligt ind. Det er vigtigt at I ikke følger hende ind på hendes værelse eller stue, men at hun er sammen med jer uden dog at kunne sidde ved bordet.
De fleste børn bliver meget overrasket og sure når deres forældre begynder at tage ansvaret og viser dem konsekvensen af deres handlinger Derfor kan I godt forvente at hun reagere ved at ”angribe” jer Her er det vigtigt at I/du følger hende tilbage til hvor hun skal sidde. Husk ikke at råbe, eller skælde ud. Hun skal bare have at vide at hendes handling har en konsekvens men at I ikke er sure på hende. I vil dog ikke have den opførelse.
Ofte vil der gå alt fra et par gange til flere uger før hun har forstået og accepteret at det er sådan det er.
Det er vigtigt at I mener hvad I siger og tror på at I gør det rigtige. Hvis I ikke gør det kan hun mærke det og vil derfor modarbejde jer.
Samtidig er det også vigtigt at lære hende allerede nu hvordan hun skal håndtere sine frustrationer. Den meste brugte metode, er at lære hende at mærke efter, når hun er ved at blive frustreret. Få hende til at sætte ord på hvad der sker inde i maven og herefter kan I lære hende at det er okay at sige; ”jeg bliver sur når du beder mig om at bruge gaflen”. Når hun har lært at identificere hendes følelser bliver det nemmer at ”tælle til ti” og derved mindske frustrationen. Det er ikke kun frustration hun skal lære at identificere men også andre følelser som glæde, bange, ked af det osv.
I forhold til kaninen synes jeg det er vigtigt at I også er meget konsekvente. Gør hun noget hun ikke må ved kaninen skal hun med det samme have at vide at hun ikke kan være sammen med kaninen. Det er utrolig vigtigt at I viser hende at det er jer der bestemmer og at I tager ansvar både over for hende men også over for kaninen.
Sikke et lang svar. Jeg håber du kan bruge det ellers er du velkommen til at skrive igen.
Hilsen Trine
Trine yder personlig rådgivning, i spørgsmål omhandlende opdragelsen, institutionslivet, trivsel, leg og børns sociale udvikling enten via e-mail eller ved at kommer ud i jeres hjem, hvor I føler jer trygge og derved bedre kan fortælle om de vanskeligheder I oplever. Endvidere holder Trine foredrag inden for 3 overordnet områder. Det, som hun kalder naturlig opdragelse, børn laver mad og natur oplevelser både med og uden et pædagogisk indhold.
Se Trines hjemmeside: www.naturligopdragelse.dk
