Opdragelse ang. aftensmad?

Jeg har spist tunge, fårenosser og hjerneboller men kun fordi jeg ikke visste hvad det var - jeg kunne lide det, men fik jeg det tilbudt igen med viden om hvad det var ville jge takke nej.

Jeg har takket nej til hund, fårekyllinger, hønsefødder, snegle, og hele fugle - og følte egentlig ikke jeg udviste disrespekt.

Jeg har takket ja til yakokse mavesæk og lunger og slugt drt med mange liter cola fordi jeg følte jeg burde - og kunne ikke spise er døgn efter for hele min mave var i uro og min hjerne hadede mad....

Er der slet ikke noget I som siger barnet skal smage ville takke nej til?

Yurie skriver:

Så fair nok, men det er så dit valg, hvorfor SKAL dine børn smage på tingene, eller sidder LÆNGE efter, hvis de ikke vil? Hvorfor skal de straffes, fordi de ikke lige har lyst til noget af maden den aften`?

Som sagt jeg vil også gerne have børn smager, men jeg ville aldrig sidde 1½time eller tvinge dem til at smage... Det synes jeg virkelig ødelægger hyggen ved maden. Hvis de virkelig ikke vil, behøver de ikke.

Hvordan ville du have det hvis pædagoger eller lærer, tvang dine børn til at smage noget nyt`? Eller er det kun forældre der kan forlange at børn smager?

 

Hvordan skal man vide om man kan lide det hvis ikke man smager. Skal man så ALDRIG smage hvis man ikke bryder sig om udseendet? 

Yurie skriver:

Så hvis et barn i børnehaven siger nej til at smage, tvinger de barnet eller lader det sidde længe efter at de andre har rejst sig? Det var ligesom det der var min pointe. Det er fint nok at de skal smage, men det er tvanget jeg hægter mig, at man ikke accepterer et nej fra et lille barn.

Og du siger ALDRIG nej til noget?

 

Jamen børnene ved ikke at de ikke har noget valg. Det ved de heller ikke at de har herhjemme. Sådan er reglen bare, ligesom at man skal i seng til bestemt tidspunkt. 

Jeg tror også bare at man skal passe på ikke at give de her kære børn for mange valg. For så kan de pludselig diktere hvordan landet skal ligge. 

Nu er det jo hverken øjne, hjerne eller fåre nosser som barnet blev tilbudt men ganske almindelig flødekartofler som han har spist med glæde før.. 

Ih det er lidt et ømt punkt det her hos mig... For jeg er en af dem der er og var meget kræsen! Aftensmaden blev tit en kamp som endte i gråd, fordi min far mente at jeg SKULLE spise op og smage på det... Mine forældre greb det helt forkert an, synes jeg, og der er flere ting der gør at jeg synes det. 
Det første og største er helt klart at aftensmaden blev gjort til en kamp, en træls ting... Og DET hjalp i hvert fald ikke.

Jeg er helt enig i at man ikke skal stå og lave 117 forskellige ting, og jeg ser helst at de smager på maden inden de siger nej tak. Så må de spise det der ellers er, for jeg ved der er noget de kan lide på bordet. MEN de skal bestemt ikke tvinges til det, de skal blive ved bordet til vi alle er færdige med at spise, og det er det. 
Aftensmaden skal ikke være en træls oplevelse, det skal være en hyggestund, det andet ved jeg bare har den præcis modsatte effekt.

Og herregud, han dør jo ikke af at undvære flødekartofler den dag, eller eks. med frikadeller (!!!)... Nøj hvor var jeg gået helt i baglås hvis en tvang mad i munden på mig 

Lullaby skriver:

Hvordan skal man vide om man kan lide det hvis ikke man smager. Skal man så ALDRIG smage hvis man ikke bryder sig om udseendet? 

Jeg har da ting jeg ALDRIG har smagt, som jeg ved at jeg heller ikke kommer til, præcis på grund af hvordan det ser ud.

Bare fordi et barn ikke vil spise nogle ting som barn, kan det jo godt ændre sig. Så længe at de ikke er børn der kun vil spise pasta, tror jeg de klarer sig ved at der er nogle ting de bare ikke vil spise. Som sagt, jeg er voksen og jeg kan sagtens sige nej tak, det har jeg ikke lyst til at smage, og der behøver ikke være en grund, jeg har bare ikke lyst. Hvorfor skulle jeg så tvinge mine børn til det?

 

 

Lullaby skriver:

Hvordan skal man vide om man kan lide det hvis ikke man smager. Skal man så ALDRIG smage hvis man ikke bryder sig om udseendet? 

"Aldrig" findes ikke i små børns univers - som tråden afspejler, kan de lide frikadeller eller flødekartofler den ene dag og hade det den næste. "Kan ikke lide" fra et mindre barns mund kan betyde "Har bare slet ikke lyst til" - og der er du og jeg så forskellige, for jeg spiser ikke kartofler med sovs, når jeg ikke har spor lyst til det, men tager mere salat og flutes i stedet. 

Jeg kan simpelthen ikke se pointen i, at hverken børn eller voksne skal opfatte aftensmaden som en samlet "tvangspakke", hvor man indtager noget, man på ingen måde har lyst til og måske ligefrem føler lede ved. Jeg mindes tydeligt kartofler, der bare voksede i munden og næsten ikke var til at synke, men som jeg SKULLE spise. Det gør da ikke måltider til hyggelige samlingspunkter for familien. 

Jamen børnene ved ikke at de ikke har noget valg. Det ved de heller ikke at de har herhjemme. Sådan er reglen bare, ligesom at man skal i seng til bestemt tidspunkt. 

Jeg tror også bare at man skal passe på ikke at give de her kære børn for mange valg. For så kan de pludselig diktere hvordan landet skal ligge. 

Det handler jo ikke om valg, men mere som straf. Du sætter jo ikke dit barn ned ved bordet og siger; Enten spiser du din mad eller skal du sidder her i 1½time.

Og ja det handler om flødekartofler, som hun ved at han godt kan li, hvorfor SKAL han så smage det?? Han ikke har lyst til kartofler den dag, så herre gud så lad ham dog slippe, hvis han har spist alt det andet.

Bare fordi I spiser ting I har lyst til den dag, hvorfor skal børn så tvinges til at spise noget de ikke har lyst til den dag? Han er 3år gammel.

 

Et spørgsmål, du sidder på en restaurant og din datter nægter at spise der er på tallerknen. Vil du så tvinge maden i hende eller sidde 1½time og bare lade hende stirre på maden?

Eller det kun noget man gør i privaten, hvor ingen kan se det?

Nu er det jo hverken øjne, hjerne eller fåre nosser som barnet blev tilbudt men ganske almindelig flødekartofler som han har spist med glæde før.. 

Hvad det er, er for mig hip som hap. Hedder reglen alt skal smages eller er det respektløst,så gælder det også øjne og hjerne. Hvis det for mig en dag vender sig inde i maven ved tanken om flødekartofler (også selvom jeg har spist det før) så er der da ingen der kan sige: jamen det gør det ikke for det er jo "normalt" mad.
Og mit spørgsmål var egentlig også mere: er der intet som du og andre vil sige nej til før I har smagt? Jeg har personligt nået mine grænser selvom jeg ellers bedst kan lide at smage på alt - og det var helt "normalt" mad der hvor jeg var.

Lullaby skriver:

Jamen børnene ved ikke at de ikke har noget valg. Det ved de heller ikke at de har herhjemme. Sådan er reglen bare, ligesom at man skal i seng til bestemt tidspunkt. 

Jeg tror også bare at man skal passe på ikke at give de her kære børn for mange valg. For så kan de pludselig diktere hvordan landet skal ligge. 

Det er jo ikke mange valg, det er blot: her er hvad der serveres i aften, tag det du vil spise. Ikke et voksent ansvars valg, for det valg tog jeg da jeg lavede maden og besluttede hvad der skulle stå på bordet. Jeg traf valgene baseret på sundhed, næring osv og derefter kan mine børn da selv mærke efter hvad og hvor meget af det jeg har serveret de vil spise. Og vil de en dag ikke spise, ja så overlever de nok også det