Opdragelse ang. aftensmad?

Krussedulle skriver:

Vi er begyndt at sætte en "det bryder jeg mig ikke om skål" på bordet, så man har mulighed for at putte sin flødekartoffel deri, hvis man ikke bryder sig om den.

Resultatet er at de smager på det uden brok, fordi de ved at der er en mulighed nr 2.. og tit kan de godt lide det alligevel

Yurie skriver:

Hvad med at tænke over hvad der bliver nævnt for dig, så du ikke ender med at skrive et indlæg om nogle år, hvor du har pisset en mor af, fordi du har gjort noget imod et barns vilje..

Sådan at du ikke ender med en vred mor i røret.

Og vi forstår jo bare ikke din tankegang og derfor reagere vi som vi gør. Ligesom at du synes det er ok at gøre det, synes vi ikke.

Stop dog, hvorfor bliver du ved? 

Mortil223 skriver:

Stop dog, hvorfor bliver du ved? 

Lækkermåsen og vildbassens mor skriver:

Jeg tænker os spiseforstyrelse eller overvægt.. Hvis de heller aldrig får lov til at stole på deres egen mætheds fornemmelse bliver det heller ik nemt at lære og stole på sin krop
Jeg smager langt fra på alt for nogle ting ska bare ik i min mund basta. Er der en go grund til det næppe men sådan har jeg det nu engang..

Ja det er sku synd for dem..

Ja, for hvis de ikke må bestemme hvad og hvor meget de spiser, hvordan ved de så at de er mætte? Og man skal ikke spise mere hvis er mæt.

Hvorfor skal man have en gód grund til ikke at smage på noget? Hvorfor er det ikke ok, at man bare ikke har lyst?

Hvis jeg ikke har lyst til at springe i faldskærm, er det vel ok, fordi jeg vil bryde mig om det.. eller skal jeg prøve, fordi jeg ved jo ikke om jeg bryder mig om det, før jeg har prøvet.

Mine børn bliver spurgt om de ikke vil smage det(ser gerne de gør det, men hvis de ikke gør, så tvinger jeg dem ikke, eller lader dem sidde efter vi andre er færdige), og hvis de bliver sultne en time senere, ja så kan de få noget. Jeg kan selv være sulten kort tid efter, og det er ikke fordi jeg ikke har spist nok aftensmad.

Mortil223 skriver:

Stop dog, hvorfor bliver du ved? 

Det var bare et forslag, ikke et angreb, rolig nu.

Yurie skriver:

Ja, for hvis de ikke må bestemme hvad og hvor meget de spiser, hvordan ved de så at de er mætte? Og man skal ikke spise mere hvis er mæt.

Hvorfor skal man have en gód grund til ikke at smage på noget? Hvorfor er det ikke ok, at man bare ikke har lyst?

Hvis jeg ikke har lyst til at springe i faldskærm, er det vel ok, fordi jeg vil bryde mig om det.. eller skal jeg prøve, fordi jeg ved jo ikke om jeg bryder mig om det, før jeg har prøvet.

Mine børn bliver spurgt om de ikke vil smage det(ser gerne de gør det, men hvis de ikke gør, så tvinger jeg dem ikke, eller lader dem sidde efter vi andre er færdige), og hvis de bliver sultne en time senere, ja så kan de få noget. Jeg kan selv være sulten kort tid efter, og det er ikke fordi jeg ikke har spist nok aftensmad.

Lækkermåsen og vildbassens mor skriver:

Ja jeg forstår heller ik helt den ideologi må jeg sige.. Mine unger bliver altid tilbudt et alternativ der enten hedder rugbrød eller havregryn. Og inden man ska i seng får man tilbudet igen.. Hvis der er noget jeg hader er det tanken om at man ska gå sulten i seng fordi man ik lige var sulten eller ik ku li det der var

Ja præcis.
Jeg spiser aftensmad tidligt(mellem 1 og 3 om eftermiddagen) og så tager man en snack om aftenen. Og jeg er da ikke altid MEGA sulten når vi spiser, men jeg behøver heller ikke spise op. Og hvis jeg bliver sulten en time senere, jamen så tager jeg noget at spise der.
og jeg kan stå og spise kl.10 om aftenen, fordi jeg er sulten.

Hvis et barn ikke er sulten ved aftensmads tid, skal det ikke tvinges til at spise, og hvis det er sulten før det går i seng, ja så lad det få noget mad. Jack her på 17måneder får da tit noget mad før han får en lur eller om aftenen, fordi han er sulten ofte, og jeg ville da aldrig nægte ham at få mad(Jo hvis stopknappen ikke virker og han bare vil have mere og mere.. Hvilket han kunne.. Skal jo også passe på hans mave.)

Må man så heller ikke få andet at drikke, hvis man ikke har drukket sit vand op?? Skal det også gemmes til senere?

Undskyld... Men synes I at det er ok at komme med mange af de kommentarer I kommer med? "Stakkels børn" og "Magtanvendelse"

Vi har alle forskellige måder at opdrage vores børn på, men fordi man ikke gør præcis som I gør, så er børnene straks "stakkels"....

Silas er lige nu i en periode, som efterhånden har varet i 1½ måned, han vil ikke røre hans madpakke og han vil ikke spise sin aftensmad... Jeg får blikke fra pædagogerne fordi jeg beder dem om at spørge Silas, i løbet af dagen, om han ikke er sulten, hvor jeg bare får at vide at "Hvis han er sulten så spiser han" og "Han mangler jo ingenting, kan du jo se" tilmed "Det er sikkert bare en fase" men bare de blikke de giver mig, viser mig at jeg åbenbart har for meget fokus på mit barns spisevaner og det bryder jeg mig ikke om..

Souchefen i børnehaven kom hen til mig, dagen efter de havde været et sted (hvor vi fik endnu en urørt madpakke med hjem) stormede faktisk imod mig og sagde at nu havde Silas jo spist en kæmpe omgang havregrød sammen med dem inden de tog afsted (Han spiste hjemmefra den dag, så det passer ikke) og at han både fik is og frugt så derfor var der jo ingen grund til, igen, at sige han ikke havde spist sin madpakke.

JEG er mor til mit barn og med det vil jeg bare sige, at jeg giver mit barn mad af KÆRLIGHED og fordi jeg ønsker mit barn skal leve længe og sundt. Jeg tvinger ikke mad i mit barn, men fra naturens side, så ligger det i mig, at jeg skal fodre mit barn for at sikre hans overlevelse. BUM. Derfor går det mig på når mit barn, kun vil spise lidt agurk, kiks og frugt og KUN spise morgenmad som det eneste, rigtige, måltid i løbet af dagen!

Jeres kommentarer sårer mig utroligt meget, nok fordi jeg er utroligt bekymret om de ting jeg gør er rigtige men også fordi I bare er så hurtige til at dømme alle andre som "forfærdelige forældre" fordi de ikke gør præcis som jer... Hvad nu hvis det viser sig at metoden med, BARE at smøre dem en rugbrødsmad hvis de ikke vil spise, gør at de bliver pyromaner? Gør det så jer til forfærdelige forældre, eller har I bare gjort det bedste I kunne, med den baggage som I nu har med jer?

Undskyld det blev lagt, men ja... Nu læste jeg det meste af alle 16 sider og blev faktisk rigtig ked af det.

Muhmi skriver:

Undskyld... Men synes I at det er ok at komme med mange af de kommentarer I kommer med? "Stakkels børn" og "Magtanvendelse"

Vi har alle forskellige måder at opdrage vores børn på, men fordi man ikke gør præcis som I gør, så er børnene straks "stakkels"....

Silas er lige nu i en periode, som efterhånden har varet i 1½ måned, han vil ikke røre hans madpakke og han vil ikke spise sin aftensmad... Jeg får blikke fra pædagogerne fordi jeg beder dem om at spørge Silas, i løbet af dagen, om han ikke er sulten, hvor jeg bare får at vide at "Hvis han er sulten så spiser han" og "Han mangler jo ingenting, kan du jo se" tilmed "Det er sikkert bare en fase" men bare de blikke de giver mig, viser mig at jeg åbenbart har for meget fokus på mit barns spisevaner og det bryder jeg mig ikke om..

Souchefen i børnehaven kom hen til mig, dagen efter de havde været et sted (hvor vi fik endnu en urørt madpakke med hjem) stormede faktisk imod mig og sagde at nu havde Silas jo spist en kæmpe omgang havregrød sammen med dem inden de tog afsted (Han spiste hjemmefra den dag, så det passer ikke) og at han både fik is og frugt så derfor var der jo ingen grund til, igen, at sige han ikke havde spist sin madpakke.

JEG er mor til mit barn og med det vil jeg bare sige, at jeg giver mit barn mad af KÆRLIGHED og fordi jeg ønsker mit barn skal leve længe og sundt. Jeg tvinger ikke mad i mit barn, men fra naturens side, så ligger det i mig, at jeg skal fodre mit barn for at sikre hans overlevelse. BUM. Derfor går det mig på når mit barn, kun vil spise lidt agurk, kiks og frugt og KUN spise morgenmad som det eneste, rigtige, måltid i løbet af dagen!

 

Jeres kommentarer sårer mig utroligt meget, nok fordi jeg er utroligt bekymret om de ting jeg gør er rigtige men også fordi I bare er så hurtige til at dømme alle andre som "forfærdelige forældre" fordi de ikke gør præcis som jer... Hvad nu hvis det viser sig at metoden med, BARE at smøre dem en rugbrødsmad hvis de ikke vil spise, gør at de bliver pyromaner? Gør det så jer til forfærdelige forældre, eller har I bare gjort det bedste I kunne, med den baggage som I nu har med jer?

 

Undskyld det blev lagt, men ja... Nu læste jeg det meste af alle 16 sider og blev faktisk rigtig ked af det.

Ingen tvivl om, at du gør, som du gør, i den allerbedste mening - men det, du gør, er jo heller ikke at tvinge en frikadelle i munden på ham, hvilket indiskutabelt er magtanvendelse, eller at lade ham sidde i 1 1/2 time, fordi han ikke har lyst til en bestemt del af maden. Og jeg synes, der er STOR forskel. 

Jeg synes også, du fremhæver de allermest dømmende udsagn fra tråden - rigtigt mange indlæg går i højere grad på "Jeg forstår det ikke - hvorfor gør I sådan? - Vi gør sådan her, fordi..." osv. Det er da et forsøg på dialog og på at forstå andres baggrund for at agere, som de gør. 

Og så det væsentligste: Jeg har også været moren, der bekymredes over uspiste madpakker, nævnte det for pædagogerne, frustreredes over, at der næsten ingenting røg ind til aftensmad - og stod på hovedet for at lokke mad i min datter. Aldrig med tvang eller trusler, men det var et issue til alle måltider, at hun spiste for lidt. Pædagogerne og lægen mindede mig om, at hun trods småtspisende og tynd var sund og rask, men alle andre i vores omgivelser problematiserede det og kommenterede det. I øvrigt elskede hun mad! - hun spiste bare meget lidt af det. 

Som 12-årig kunne hun ikke længere holde ud at deltage i arrangementer, der involverede spisning, fordi hun følte sig overvåget og hele tiden frygtede kommentarer. Som 14-årig kom hun i behandling for truende anoreksi. Hun er 20 år nu og har de sidste par år fået et naturligt og sundt forhold til mad. Hun er en småtspisende spirrevip, men hun spiser - også sammen med andre. 

Hvis jeg kunne gøre noget om, ville jeg have haft is i maven, da hun begyndte at spise meget lidt - ikke have problematiseret det, bedt andre holde mund om det, have fastholdt stille og afslappede måltider, hvor hun ikke skulle mærke min bekymring. Jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at al den opmærksomhed forårsagede hendes spiseforstyrrelse. Og om det var på "min" måde - med bekymring og lokken - eller på andres måde med tvang og straf - så tror jeg, resultatet havde været det samme. 

Det kan føles næsten naturstridigt ikke at gribe ind som mor, når ens barn spiser meget lidt, men ingen børn i DK dør af sult - derimod kan en spiseforstyrrelse være dødelig, og den begynder nogle gange, når måltider bliver tvangsoplevelser, eller når mor, helt naturligt, bekymrer sig. Og det, synes jeg, er væsentligt også i denne debat. 

Muhmi skriver:

Undskyld... Men synes I at det er ok at komme med mange af de kommentarer I kommer med? "Stakkels børn" og "Magtanvendelse"

Vi har alle forskellige måder at opdrage vores børn på, men fordi man ikke gør præcis som I gør, så er børnene straks "stakkels"....

Silas er lige nu i en periode, som efterhånden har varet i 1½ måned, han vil ikke røre hans madpakke og han vil ikke spise sin aftensmad... Jeg får blikke fra pædagogerne fordi jeg beder dem om at spørge Silas, i løbet af dagen, om han ikke er sulten, hvor jeg bare får at vide at "Hvis han er sulten så spiser han" og "Han mangler jo ingenting, kan du jo se" tilmed "Det er sikkert bare en fase" men bare de blikke de giver mig, viser mig at jeg åbenbart har for meget fokus på mit barns spisevaner og det bryder jeg mig ikke om..

Souchefen i børnehaven kom hen til mig, dagen efter de havde været et sted (hvor vi fik endnu en urørt madpakke med hjem) stormede faktisk imod mig og sagde at nu havde Silas jo spist en kæmpe omgang havregrød sammen med dem inden de tog afsted (Han spiste hjemmefra den dag, så det passer ikke) og at han både fik is og frugt så derfor var der jo ingen grund til, igen, at sige han ikke havde spist sin madpakke.

JEG er mor til mit barn og med det vil jeg bare sige, at jeg giver mit barn mad af KÆRLIGHED og fordi jeg ønsker mit barn skal leve længe og sundt. Jeg tvinger ikke mad i mit barn, men fra naturens side, så ligger det i mig, at jeg skal fodre mit barn for at sikre hans overlevelse. BUM. Derfor går det mig på når mit barn, kun vil spise lidt agurk, kiks og frugt og KUN spise morgenmad som det eneste, rigtige, måltid i løbet af dagen!

 

Jeres kommentarer sårer mig utroligt meget, nok fordi jeg er utroligt bekymret om de ting jeg gør er rigtige men også fordi I bare er så hurtige til at dømme alle andre som "forfærdelige forældre" fordi de ikke gør præcis som jer... Hvad nu hvis det viser sig at metoden med, BARE at smøre dem en rugbrødsmad hvis de ikke vil spise, gør at de bliver pyromaner? Gør det så jer til forfærdelige forældre, eller har I bare gjort det bedste I kunne, med den baggage som I nu har med jer?

 

Undskyld det blev lagt, men ja... Nu læste jeg det meste af alle 16 sider og blev faktisk rigtig ked af det.

Din situation med silas er slet ikke samme som i den her tråd, for tvinger ikke mad i ham eller forlanger at han sidder i 1,5time ind til at han har smagt.

Du er bekymret for din dreng og det nævner du for andre. Synes måske er pædagogerne virkrr ligeglade. Ikke alle børn tænker over at de skal spise, så synes godt de kunne spørge ham. 

mEn du bruger Hverken magt eller straf fordi han ikke spiser, du prøver bare at ændre det/hjælpe ham,

De indlæg her i debatten er jeg slet ikke enige i, og jo jeg synes det er synd for en 3årig at han skal sidde 1,5 time fordi han ikke vil smage på noget, han har smagt før, eller at børn skal tvinges til at smage eller spise al maden. 

Du er ikke i den kategori jeg er uenige med og jeg er sikker på at du er en god mor,  der bare vil hjælpe sit barn. 

men han Er Inde i en periode hvor han ikke spiser meget, det ændre sig nok igen.