læring - uden for skolen

Jeg sidder og ser dr2 tema om børneopdragelse - er "alene hjemme" i aften og Serina sover

Denne temaudsendelse sætter nogle opdragelsestanker igang ...

Vores samfund er indrettet sådan at ingen behøver være bedst til noget ... Jeg ved ikke om det er vejen frem ... Jeg vil gerne at Serina bliver god til noget - måske ikke nødvendigvis bedst

Jeg vil gerne at hun bliver god i skolen. Det er selvfølgelig vigtigt at hun får styrken, glæden og selvtilliden med.

Men hvordan f%$?&% gør man det ?

Det vil ikke være min mening at pace hende igennem livet men jeg har tænkt mig at stille krav!

Serina er pt bagud sprogligt -ikke meget men nok til at vi er tilknyttet en talepædagog ...

Jeg har besluttet mig for at det må være slut nu
Vi må starte blidt ud med at tælle i 10 min, spille vendespil i 10 min, tegne sammen i 10 min hvor vi snakker om tegningen eller læse i 10 min hvor vi taler om bogen- hver dag ... Så må det øges gradvist

Jeg aner endnu ikke hvordan tankegangen er på den kommende skole og om de tænker i lektier eller ej. Jeg har bestemt mig for at hvad end skolen siger så vil der være 30 min - 1 times lektier herhjemme ... Så må jeg støve opgaver op et sted...

Er det fjollet ?

Hvordan tænker i andre ?og hvordan er det hos jer?
For hos os er der indrømmet for slapt pt ...

Er vi generelt for slappe i dk?

God debat - der kan svares anonymt

serinasmor skriver:

Jeg sidder og ser dr2 tema om børneopdragelse - er "alene hjemme" i aften og Serina sover

Denne temaudsendelse sætter nogle opdragelsestanker igang ...

Vores samfund er indrettet sådan at ingen behøver være bedst til noget ... Jeg ved ikke om det er vejen frem ... Jeg vil gerne at Serina bliver god til noget - måske ikke nødvendigvis bedst

Jeg vil gerne at hun bliver god i skolen. Det er selvfølgelig vigtigt at hun får styrken, glæden og selvtilliden med.

Men hvordan f%$?&% gør man det ?

Det vil ikke være min mening at pace hende igennem livet men jeg har tænkt mig at stille krav!

Serina er pt bagud sprogligt -ikke meget men nok til at vi er tilknyttet en talepædagog ...

Jeg har besluttet mig for at det må være slut nu
Vi må starte blidt ud med at tælle i 10 min, spille vendespil i 10 min, tegne sammen i 10 min hvor vi snakker om tegningen eller læse i 10 min hvor vi taler om bogen- hver dag ... Så må det øges gradvist

Jeg aner endnu ikke hvordan tankegangen er på den kommende skole og om de tænker i lektier eller ej. Jeg har bestemt mig for at hvad end skolen siger så vil der være 30 min - 1 times lektier herhjemme ... Så må jeg støve opgaver op et sted...

Er det fjollet ?

Hvordan tænker i andre ?og hvordan er det hos jer?
For hos os er der indrømmet for slapt pt ...

Er vi generelt for slappe i dk?

God debat - der kan svares anonymt

Hmm for mig er læring mange mange mange ting og kan ikke gæres op i hvor mange minutter man bruger på forskellige ting og slet ikke minutter på "ligegyldige" opgaver,

Jeg ønsker for mine børn de skal gøre sig umage, at de skal holde så mange døre åbne som muligt og at de skal gøre det de gør aå godt som de nu kan.

Jeg tror på jeg stimulerer mine børn bedst muligt, men det gør jeg også ved at give dem ro - forstået på den måde der også skal være tid til at bearbejde stimuli her hjemme foregår det især via leg og tegning hvor jeg slet ikke blander mig.

Når det er skrevet er det da aldrig dårligt at spille vendespil , billedlotteri, læse bøger, tale om fælles oplevelser, tegne dem, gå lange ture og se på bogstaver, kigge på husnumre, busnumre, lave mad hvor man vejer, tæller æggene osv. Jeg ville ikke med mindre barnet selv viste interesse begynde at tælle ud af kontekst i den alder, ville altid forholde mig til noget konkret fx tælle trappetrin, hvor mange skridt er der til børnehave, hor mange ser vi på vejen til børnehave med hue på.

Nå kommer til at lyde som jeg ikke presser, og det gør jeg måske også for meget en gang imellem men det er meget sat i hverdagen, men tal, bogstaver, ord osv er en del af vores samtale og vi taler nok rigtig meget her hjemme. Jeg elsker at læse historier og gå i teatret og ja kan se Linus virkelig bliver presset af at have store søskende, og han nu før han er blevet 4 går voldsomt op i bogstaver.

lineog4 skriver:

Hmm for mig er læring mange mange mange ting og kan ikke gæres op i hvor mange minutter man bruger på forskellige ting og slet ikke minutter på "ligegyldige" opgaver,

Jeg ønsker for mine børn de skal gøre sig umage, at de skal holde så mange døre åbne som muligt og at de skal gøre det de gør aå godt som de nu kan.

Jeg tror på jeg stimulerer mine børn bedst muligt, men det gør jeg også ved at give dem ro - forstået på den måde der også skal være tid til at bearbejde stimuli her hjemme foregår det især via leg og tegning hvor jeg slet ikke blander mig.

Når det er skrevet er det da aldrig dårligt at spille vendespil , billedlotteri, læse bøger, tale om fælles oplevelser, tegne dem, gå lange ture og se på bogstaver, kigge på husnumre, busnumre, lave mad hvor man vejer, tæller æggene osv. Jeg ville ikke med mindre barnet selv viste interesse begynde at tælle ud af kontekst i den alder, ville altid forholde mig til noget konkret fx tælle trappetrin, hvor mange skridt er der til børnehave, hor mange ser vi på vejen til børnehave med hue på.

Nå kommer til at lyde som jeg ikke presser, og det gør jeg måske også for meget en gang imellem men det er meget sat i hverdagen, men tal, bogstaver, ord osv er en del af vores samtale og vi taler nok rigtig meget her hjemme. Jeg elsker at læse historier og gå i teatret og ja kan se Linus virkelig bliver presset af at have store søskende, og han nu før han er blevet 4 går voldsomt op i bogstaver.

Tælle er kun fordi tal er vildt sjove herhjemme for tiden

Det er mere et spørgsmål om at hvis vi er bagud nu kan det gå helt galt senere ... Jo bedre forudsætninger hun har i hjemmet med forældre der er villige til at bruge tiden på det- jo nemmere vil det være i skolen og i livet ( så fremt hun er normalt begavet og der ikke er andre problemer)

Igen vil jeg egentlig ikke pace som sådan (endnu i hvert fald) men huske mig selv på at 10 min hver dag skal vi kunne "ofre" /bruge bevidst på læring.

Min teori er egentlig at hvis vi er bevidste om det bliver det ikke en sovepude at der ikke er tid ...

serinasmor skriver:

Tælle er kun fordi tal er vildt sjove herhjemme for tiden

Det er mere et spørgsmål om at hvis vi er bagud nu kan det gå helt galt senere ... Jo bedre forudsætninger hun har i hjemmet med forældre der er villige til at bruge tiden på det- jo nemmere vil det være i skolen og i livet ( så fremt hun er normalt begavet og der ikke er andre problemer)

Igen vil jeg egentlig ikke pace som sådan (endnu i hvert fald) men huske mig selv på at 10 min hver dag skal vi kunne "ofre" /bruge bevidst på læring.

Min teori er egentlig at hvis vi er bevidste om det bliver det ikke en sovepude at der ikke er tid ...

Men der er det nok fordi jeg ikke tror der er mere læring i: nu tegner og taler vi i 10 minutter end der er i: nu laver vi mad sammen.

Det er rigtigt det er egentlig godt at øve sig selv i at finde tiden til at lave lektier - eller rettere at få læst hjemme, men jeg tror ikke det kan gøres ved pseudo nu skal vi spille i 10 minutter i børnehavealderen for det giver jo egentlig ikke mening og uden mening er det nemmere at falde fra. Man kan i stedet sætte som mål at man får læst godnathistorie eller kom hjem historie eller hvad ved jeg, men hvor det giver mening. Og så ville jeg aldrig starte med så mange ting på en gang som du skriver.

Derudover er det en gid ide at tænke på at tale ord, tal, bogstaver osv ind i hverdagen fremfor det er noget særskilt. Mår jeg giver matematiklektier for i de små klasser, eller når jeg beskriver mål for et matematik emne, så kan det sagtens kombineres med jeg opfordrer hjemmene til at købe ind og tale om priser, finde tal på skilte, bruge en lommeregner til leg. I dansk kan det være, være med til at skrive indkøbslister, hvis man skal nyt sted hen have lavet en rutebeskrivelse og prøve at genkende gadenavne osv. Dvs. Ting som er en del af det man er i gang med og ikke "kun" er skole.

Når mine børn er med til at grave have dvs, jeg graver de redder regnorme så foregår der en masse læring. Når mine børn bager boller er der en masse læring osv osv. Og det giver mening for både dem og jeg.

Men har man et barn der efterlyser "skole" ting - har jeg fx så er det da bare med at fylde på. Liam går i 0. Klasse og han skal læse 3 sider for mig hver aften, og matematik klarer han selv men jeg støtter det da og forklarer ham gladeligt hvad divisioner når han spørger. Hvor Dina slet ikke var der, men netop skulle have det i konteksten.

serinasmor skriver:

Jeg sidder og ser dr2 tema om børneopdragelse - er "alene hjemme" i aften og Serina sover

Denne temaudsendelse sætter nogle opdragelsestanker igang ...

Vores samfund er indrettet sådan at ingen behøver være bedst til noget ... Jeg ved ikke om det er vejen frem ... Jeg vil gerne at Serina bliver god til noget - måske ikke nødvendigvis bedst

Jeg vil gerne at hun bliver god i skolen. Det er selvfølgelig vigtigt at hun får styrken, glæden og selvtilliden med.

Men hvordan f%$?&% gør man det ?

Det vil ikke være min mening at pace hende igennem livet men jeg har tænkt mig at stille krav!

Serina er pt bagud sprogligt -ikke meget men nok til at vi er tilknyttet en talepædagog ...

Jeg har besluttet mig for at det må være slut nu
Vi må starte blidt ud med at tælle i 10 min, spille vendespil i 10 min, tegne sammen i 10 min hvor vi snakker om tegningen eller læse i 10 min hvor vi taler om bogen- hver dag ... Så må det øges gradvist

Jeg aner endnu ikke hvordan tankegangen er på den kommende skole og om de tænker i lektier eller ej. Jeg har bestemt mig for at hvad end skolen siger så vil der være 30 min - 1 times lektier herhjemme ... Så må jeg støve opgaver op et sted...

Er det fjollet ?

Hvordan tænker i andre ?og hvordan er det hos jer?
For hos os er der indrømmet for slapt pt ...

Er vi generelt for slappe i dk?

God debat - der kan svares anonymt

Nu har jeg ikke kikked efter det I tv , så det ved jeg ikke .

Men  for alt det du siger synes også det er en god måde at gøre tingene på.

Har ikke selv noget barn I den alder, men gjorde meget med mine søskene ( når de gik I børnehave og begynte at intresere sig for det) fx

Hjemmelaved matmatikbog

Købte nogle matmatikbog/lesebog, alfabet på væggen, stave til mor, far , navne på sine søskene, kan ikke huske alt var helder ikke så gammel  

Synes at når man ser at barnet har en "styrke" så er det godt at man som forældrer gør noget ved det , lader barnet lavet så meget af det barnet har lyst, intriserer sig for det osv

siger dette blandt andet fordig min lillebror begynte I 1 klasse og var så spendt på matmatik, han gjorde så meget han kunde og kunde side I flere timer med det, han var så færdig med nr 2 bog, imen mange andre var I bog nr 1, han fik så som "straf" at viske hele bogen ud og begynde af forfra og hans intresse er slet ikke matmatik nu han er 14 år .

Altid tro på at vis det er noget fag man har svært med , ja så er der hjælp at hente og man sagtens kan blive god til det.

Et jeg synes var meget godt jeg hørte engang" ikke at spørge sit barn , hvordan var skolen I dag? , for her er det som oftest  kun svaret "fint" eller lignende.men at vise at man følger med som fx, hvordan var danskt I dag? , hvad lavet I, I  matmatik I dag ? Osv. Om dette passer ved jeg ikke  (sorry for mange stavefejl) 

serinasmor skriver:

Jeg sidder og ser dr2 tema om børneopdragelse - er "alene hjemme" i aften og Serina sover

Denne temaudsendelse sætter nogle opdragelsestanker igang ...

Vores samfund er indrettet sådan at ingen behøver være bedst til noget ... Jeg ved ikke om det er vejen frem ... Jeg vil gerne at Serina bliver god til noget - måske ikke nødvendigvis bedst

Jeg vil gerne at hun bliver god i skolen. Det er selvfølgelig vigtigt at hun får styrken, glæden og selvtilliden med.

Men hvordan f%$?&% gør man det ?

Det vil ikke være min mening at pace hende igennem livet men jeg har tænkt mig at stille krav!

Serina er pt bagud sprogligt -ikke meget men nok til at vi er tilknyttet en talepædagog ...

Jeg har besluttet mig for at det må være slut nu
Vi må starte blidt ud med at tælle i 10 min, spille vendespil i 10 min, tegne sammen i 10 min hvor vi snakker om tegningen eller læse i 10 min hvor vi taler om bogen- hver dag ... Så må det øges gradvist

Jeg aner endnu ikke hvordan tankegangen er på den kommende skole og om de tænker i lektier eller ej. Jeg har bestemt mig for at hvad end skolen siger så vil der være 30 min - 1 times lektier herhjemme ... Så må jeg støve opgaver op et sted...

Er det fjollet ?

Hvordan tænker i andre ?og hvordan er det hos jer?
For hos os er der indrømmet for slapt pt ...

Er vi generelt for slappe i dk?

God debat - der kan svares anonymt

Ideelt set bliver skolen jo lektiefri efter reformen - det er i hvert fald ministerens udmelding. Og jeg synes faktisk, det er helt igennem positivt, hvis lektierne kan klares i skoletiden, når nu skoledagen bliver længere. Børn lærer nærmest hele tiden, og i fritiden er der langt bedre måder at lære på end ved traditionelle røv-til-bænk-lektier. Med mindre selvfølgelig, barnet elsker træning og terperi. 

Jeg øvede bogstaver og læsetrænede med de to ældste, fra de var 4-5 år gamle - begge knækkede læsekoden sent, først i 2.-3. klasse, fordi de havde krudt bagi og ikke interesserede sig det fjerneste for sagen. Den yngste lærte sig selv at læse som 4-årig - jeg gjorde INTET for det. I dag er ham, hvis læseevner, vi var mest bekymrede for, særdeles bogligt begavet og begynder på STX efter sommerferien. Det ville have været DRÆBENDE for ham, hvis vi havde tvunget ham til lektier ud over de allermest nødvendige de første 6-7 år i skolen. 

Jeg synes helt generelt, at alt for mange forældre ser alt for firkantet på begrebet lektier. Som udskolingslærer møder jeg masser af unge - også fra "solide", veluddannede familier - som ikke ved et suk om, hvad der sker i verden lige nu, som aldrig ser nyheder med deres forældre, som ikke er vant til at diskutere og argumentere - osv. osv. Jeg aner ikke, hvad de taler om over aftensmaden, hvis de da taler og spiser sammen - og så efterlyser forældrene flere lektier, når vi har samtaler. Ikke noget konkret - bare lektier, for det er i deres øjne garanti for, at ungerne lærer noget. Og det uanset, om deres barn klarer sig fremragende i skolen, eller om barnet i forvejen har det svært nok med at holde fokus på det faglige syv timer dagligt. 

Der ville jeg sådan ønske, at de i stedet for blindt fokus på kommaøvelser og bøjning af verber talte med deres barn om  de store, væsentlige emner - liv og død, politik og samfund, den bog, mor er opslugt af for tiden - det er læring, der sætter spor, og så skal jeg nok træne kommaer og grammatik med dem. Og det sætter sig lynhurtigt fast hos nogle, andre lærer det, når de erfarer, at det faktisk ER smart at kunne, og så er der, som der altid har været det, en mindre gruppe, der bliver ved at stave d i gjort og aldrig fanger det med kommaerne - og som får et ganske fint liv alligevel. 

Så ja, jeg synes, det er fjollet at forhåndsbestemme sig for daglige lektier, da det kan vise sig at blive en helt igennem dræbende og demotiverende ekstra skoletime på et tidspunkt, hvor barnet vil næres langt mere af en gåtur eller af at slå kolbøtter eller snakke med far om, hvem der bestemmer i Danmark, og hvor regnbuer kommer fra. 

 

Mor og meget mere skriver:

Ideelt set bliver skolen jo lektiefri efter reformen - det er i hvert fald ministerens udmelding. Og jeg synes faktisk, det er helt igennem positivt, hvis lektierne kan klares i skoletiden, når nu skoledagen bliver længere. Børn lærer nærmest hele tiden, og i fritiden er der langt bedre måder at lære på end ved traditionelle røv-til-bænk-lektier. Med mindre selvfølgelig, barnet elsker træning og terperi. 

Jeg øvede bogstaver og læsetrænede med de to ældste, fra de var 4-5 år gamle - begge knækkede læsekoden sent, først i 2.-3. klasse, fordi de havde krudt bagi og ikke interesserede sig det fjerneste for sagen. Den yngste lærte sig selv at læse som 4-årig - jeg gjorde INTET for det. I dag er ham, hvis læseevner, vi var mest bekymrede for, særdeles bogligt begavet og begynder på STX efter sommerferien. Det ville have været DRÆBENDE for ham, hvis vi havde tvunget ham til lektier ud over de allermest nødvendige de første 6-7 år i skolen. 

Jeg synes helt generelt, at alt for mange forældre ser alt for firkantet på begrebet lektier. Som udskolingslærer møder jeg masser af unge - også fra "solide", veluddannede familier - som ikke ved et suk om, hvad der sker i verden lige nu, som aldrig ser nyheder med deres forældre, som ikke er vant til at diskutere og argumentere - osv. osv. Jeg aner ikke, hvad de taler om over aftensmaden, hvis de da taler og spiser sammen - og så efterlyser forældrene flere lektier, når vi har samtaler. Ikke noget konkret - bare lektier, for det er i deres øjne garanti for, at ungerne lærer noget. Og det uanset, om deres barn klarer sig fremragende i skolen, eller om barnet i forvejen har det svært nok med at holde fokus på det faglige syv timer dagligt. 

Der ville jeg sådan ønske, at de i stedet for blindt fokus på kommaøvelser og bøjning af verber talte med deres barn om  de store, væsentlige emner - liv og død, politik og samfund, den bog, mor er opslugt af for tiden - det er læring, der sætter spor, og så skal jeg nok træne kommaer og grammatik med dem. Og det sætter sig lynhurtigt fast hos nogle, andre lærer det, når de erfarer, at det faktisk ER smart at kunne, og så er der, som der altid har været det, en mindre gruppe, der bliver ved at stave d i gjort og aldrig fanger det med kommaerne - og som får et ganske fint liv alligevel. 

Så ja, jeg synes, det er fjollet at forhåndsbestemme sig for daglige lektier, da det kan vise sig at blive en helt igennem dræbende og demotiverende ekstra skoletime på et tidspunkt, hvor barnet vil næres langt mere af en gåtur eller af at slå kolbøtter eller snakke med far om, hvem der bestemmer i Danmark, og hvor regnbuer kommer fra. 

 

Hun (læs Antorini) har jo så trukket i land og sagt den bliver lektiefri for dem der når det i skoletiden kan vist ikke finde mere gammeldagsholdning til lektier end den.

Men jeg er så enig, dog vil jeg sige i indskolingen er 15 minutters læsning hjemme bare guld værd, og kan jo på ingen måde erstattes af lektiecafeen/fordybelsestimen (tror jeg).

Men ellers åh ja hvis bare man kunne komme der til at lektier var alt det som ikke kan sættes flueben ved i en bog, at man talte om det som er omkring os. Jeg havde børn i matematik i indskolingen som uden at blinke med øjnene kunne sige en mælk kostede 100 kr (og det var efter de havde fået en talforståelse så ikke det samme min lilletrold her hjemme på 3 der bare synes høje tal er sjove at sige) og i det hele taget kendte de slet ikke penge og deres værdi.

Og må også sige alt afhænger jo af barnet, her hjemme har jeg Liam der lærte sig selv at læse, lyttede efter Dina og nu kan alle regnearter, mens det for Dina bare har været dræbende at skulle læse, dræbende at lave lektier. Hun gør det fordi hun er pligtopfyldende...

Og jeg som lærer med en anden baggrund fra universitetet smiler over hele hovedet ikke når de siger hendes læsning og stavning godt kunne være bedre, men når de skamroser hendes evne til at læse bag linierne, hendes kvalificerede indlæg i debatter osv, for færdighederne skal vi jo nok kunne kompensere for....

serinasmor skriver:

Jeg sidder og ser dr2 tema om børneopdragelse - er "alene hjemme" i aften og Serina sover

Denne temaudsendelse sætter nogle opdragelsestanker igang ...

Vores samfund er indrettet sådan at ingen behøver være bedst til noget ... Jeg ved ikke om det er vejen frem ... Jeg vil gerne at Serina bliver god til noget - måske ikke nødvendigvis bedst

Jeg vil gerne at hun bliver god i skolen. Det er selvfølgelig vigtigt at hun får styrken, glæden og selvtilliden med.

Men hvordan f%$?&% gør man det ?

Det vil ikke være min mening at pace hende igennem livet men jeg har tænkt mig at stille krav!

Serina er pt bagud sprogligt -ikke meget men nok til at vi er tilknyttet en talepædagog ...

Jeg har besluttet mig for at det må være slut nu
Vi må starte blidt ud med at tælle i 10 min, spille vendespil i 10 min, tegne sammen i 10 min hvor vi snakker om tegningen eller læse i 10 min hvor vi taler om bogen- hver dag ... Så må det øges gradvist

Jeg aner endnu ikke hvordan tankegangen er på den kommende skole og om de tænker i lektier eller ej. Jeg har bestemt mig for at hvad end skolen siger så vil der være 30 min - 1 times lektier herhjemme ... Så må jeg støve opgaver op et sted...

Er det fjollet ?

Hvordan tænker i andre ?og hvordan er det hos jer?
For hos os er der indrømmet for slapt pt ...

Er vi generelt for slappe i dk?

God debat - der kan svares anonymt

Jeg tror den aller vigtigste gate læring vi kan give vores børn er at lærer dem hvordan man selv løser problemer og opgaver..

Når man selv kan løse en opgave der ellers så umulig ud, giver det selvværd og selvtillid..

Hvis vi kan give vores børn med i rygsækken at de kan hvad de vil så er de rigtig godt på vej..

Og så tror jeg det er så vigtigt at lege tingene ind når ungerne er små... Så skal man øve at skrive tal f.eks. så ud på vejen med kridt i stedet for gentagelser i et kladdehæfte, gå et tur og tal om hvad I ser, tæl hvor mange blade blomsten har, hvordan dufter den, hvilken farve har den osv..
Så man ikke stå med en skoletræt dreng eller pige i 1. klasse...

Personlig ville jeg aldrig sætte en minutgrænse på, hvor længe mine børn skal sidde med skolearbejde/anden skoleagtig træning.

Koncentrationsevnen er forskellig og det er også noget, som udvikler sig.

Det vigtige vil vel være, at barnet har udbytte af det, det er i gang med? Så hellere 10 nyttige minutter end en halvtime, som bare er tvungen aktivitet, og som barnet derfor egentlig ikke bruger sin hjerneenergi på.

Min datter går i første klasse, og de gør meget ud af læsetræningen i hendes klasse. Hun har en del læselektier med hjem som skal læses sammen med de voksne, men ikke noget særlig ud over det. Vi læser lektien i henhold til, hvad læreren kræver. Jeg kræver ikke noget ud over det af hende, selv om hun nogle gange af sig selv ønsker at læse lektien nogle ekstra gange, og har hun ikke lektier en dag, så kræver jeg ikke, at hun skal sidde og gøre lektier alligevel. Det jeg derimod gør, er at snige det ind på andre måder. Vi leger med hovedregning over morgenmaden, læser en masse sammen, i fredags var vi på biblioteket og lånte en børnebagebog, og så måtte hun jo læse opskriften, når vi skulle bage i lørdags osv osv osv.

Når de bliver ældre, og der kommer mere lektier, som de skal sidde alene med, kan det godt være, at jeg kommer til at indføre en lektietid - men jeg kommer aldrig til at kræve, at de skal sidde der, om de ikke har lektier, som skal gøres. Så vil jeg hellere lægge til rette for, at de finder sig interesser, som også kræver noget af dem, og som de arbejder med, fordi det er noget, de virkelig gerne vil finde ud af/blive god til. Det tror jeg, der kommer meget mere god læring ud af. Pointet er jo, at de skal være gode nok i basistingene til, at de kan klare sig i samfundet senere, og at det ikke holder dem tilbage fra at udvikle sine gode sider og potentialer.

Ciss skriver:

Personlig ville jeg aldrig sætte en minutgrænse på, hvor længe mine børn skal sidde med skolearbejde/anden skoleagtig træning.

Koncentrationsevnen er forskellig og det er også noget, som udvikler sig.

Det vigtige vil vel være, at barnet har udbytte af det, det er i gang med? Så hellere 10 nyttige minutter end en halvtime, som bare er tvungen aktivitet, og som barnet derfor egentlig ikke bruger sin hjerneenergi på.

Min datter går i første klasse, og de gør meget ud af læsetræningen i hendes klasse. Hun har en del læselektier med hjem som skal læses sammen med de voksne, men ikke noget særlig ud over det. Vi læser lektien i henhold til, hvad læreren kræver. Jeg kræver ikke noget ud over det af hende, selv om hun nogle gange af sig selv ønsker at læse lektien nogle ekstra gange, og har hun ikke lektier en dag, så kræver jeg ikke, at hun skal sidde og gøre lektier alligevel. Det jeg derimod gør, er at snige det ind på andre måder. Vi leger med hovedregning over morgenmaden, læser en masse sammen, i fredags var vi på biblioteket og lånte en børnebagebog, og så måtte hun jo læse opskriften, når vi skulle bage i lørdags osv osv osv.

Når de bliver ældre, og der kommer mere lektier, som de skal sidde alene med, kan det godt være, at jeg kommer til at indføre en lektietid - men jeg kommer aldrig til at kræve, at de skal sidde der, om de ikke har lektier, som skal gøres. Så vil jeg hellere lægge til rette for, at de finder sig interesser, som også kræver noget af dem, og som de arbejder med, fordi det er noget, de virkelig gerne vil finde ud af/blive god til. Det tror jeg, der kommer meget mere god læring ud af. Pointet er jo, at de skal være gode nok i basistingene til, at de kan klare sig i samfundet senere, og at det ikke holder dem tilbage fra at udvikle sine gode sider og potentialer.

Jeg kan faktisk bedre lide minutter/tidsmåling end antal sider især i de små klasser. For en lille trold er det bare ofte meget mere overskueligt at sige nu sidder vi i 10 minutter og læser/skriver end man siger nu sidder vi og læser 4 sider, skriver 2 sider. For hvor lang tid mon det tager, hvornår er jeg færdig osv....

Når jeg giver lektier for i de små klasser både i dansk og matematik er det ofte: arbejd 15 minutter om ugen med matematik - jeg sætter sider i mappen kun til det formål, læs 15 minutter om dagen, skriv på din stil i 20 om ugen osv. Og det er for at gøre det overskueligt og ikke et evighedsprojekt. Man må så gerne arbejde mere hvis lysten er der, minuttallene er et minimum.