Sproglige fejl

Hun burde kunne sige de enkle sætninger meget rent,  men du siger hun var lang tid om at komme igang med det verbale,  så jeg ville tage det med ro. Lige pludselig kan det tage fart. 

HAr i fået tjekket ørerne? Hvis der er noget med dem påvirker det også sproget. 

Men altså nogen er bare lidt langsommere end andre,  og hvis der bliver ved med at være fremgang,  så skal det nok gå. 

Men det er normale sprogfejl  

Du kan støtte hende i sproget ved at gentage hvad hun siger i korrekt form og tydelig udtale. 

Fx. 'biser nu', 'du spiser nu'

Jeg synes altså at det lyder som helt normalt børnesprog, sagt uden at være ekspert.
Min datter snakkede på samme måde, samt at hun havde den ting, at ved sammensatte ord, byttede hun om på ordene, f.eks motorcykel = cykelmotor og det var faktisk først omkring de 4 år hun holdt op med det. Vores bh pæd. sagde at det er et spørgsmål om at hjernen udvikler sig. F.eks vender hun stadig konsekvent j omvendt når hun skriver sit navn, og det er fordi et bestemt sted i hjernen ikke er udviklet nok endnu, men det kommer.

Serina har lidt sprogproblemer. Vi har derfor været ved talepædagog som forklarede at alle småfejl i udtale af konsonanter du ikke kan se tydeligt ved tale er normale og ofte forsvinder af sig selv ... En atypisk talefejl er fx hvis barnet sætter g foran alle ord ...

Serina har problemer med r og hårdt g .. r springer hun oftest over men i serina bliver det til .senina ... Hårdt G bliver til hårdt d...
Vi fik at vide at det hjælper at gentage ordene -især dem hun har svært ved ...

Ex se mor der er en maiehøne den er ød med prikker - nåhr den er sød.
Ja skat en Mariehøne er rød med prikker. De kan også flyve.

Som du kan fornemme fejler ordforrådet intet

Og faktisk er hun så småt begyndt at sige r i rød det kommer

Rose har med garanti flere sprogfejl end Serina ( Serina har jo også haft flere) men er jo også 2 år yngre
Hos os vurderede de først på det at der måske var brug for hjælp da hun blev 4...så det var ikke værre ved børnehavestart

Min pointe er at for hendes alder tror jeg ikke det er slemme sprogfejl ... Snak med hende hver dag - kig i pegebøger (nye ord)og gentag hvad hun siger især det der er svært ...

Rose var jo temmelig langsom om at komme i gang med sproget, men taler nu som et vandfald. Vi forstår selv alt hun siger, men når vi er sammen med folk der ikke ser hende hyppigt, har de gerne lidt svært ved at forstå hvad hun siger. Det er måske nok meget normalt, men altså.

Det jeg spekulerer lidt på er om hendes sproglige fejl er "normale" og det samme med hendes sætningskonstruktioner. Min far, som er pædagog, har på et tidspunkt nævnt noget om, at der er normale og "unormale" sprogfejl. De unormale er de fejl, som børnene senere får brug for ekstra hjælp til at komme ud over. Og tænker på om det mon er sådan for Rose.

Vil også gerne vide om jer der har/har haft 2,5-årige, om de talte meget rent i den alder?

Roses sprogbøvl:

Hun kan ikke sige ordet, hvis der er et s efterfulgt af en konsonant. Hun kan godt hvis s er efterfulgt af en vokal.
Hun kan fx godt sige "Super sejt!" men kan ikke sige spiser, spejl, stor. Der siger hun biser, bejl, dor.

Hun kan ikke udtale blødt d rigtigt, det bliver til en j-lyd. Fx er rød og gulerødder = røj og gulerøjjer.

Jeg tror egentlig hun generelt har svært ved ord der starter med to konsonanter. Smølfer er fx også møvser (lidt cute, sådan set )

Vuggestuen = vussedunen.
Ketchup (mange konsonanter i streg) = Kæfæu.

Og så korter hun generelt sætninger ned. Det er ikke så meget, at hun bruger fuldstændige sætninger. Hun ville fx aldrig sige "Jeg spiser nu". Så er det bare "biser nu". Og ordstillingsmæssigt, taler hun gerne temmelig Yoda-agtigt Altså fx "Bise mere, nej!" i stedet for "Ikke spise mere".

Min dreng er 2,8 år. Han kan sagtens sige de eksempler du nævnte og ligeledes med sætningskonstruktioner. Men han havde de samme "problematikker" da han var "yngre". Jeg kan ikke huske hvor gammel han var da han begyndte at udtale ordene mere rent. 

Jeg vil dog lige fortælle dig at der var rigtig mange børn som  havde svært ved "s" da jeg var i praktik i vuggestue. Så tror da det er normalt 

Lyder meget som Dina i den alder - dog havde Dina været hurtig til at tale, havde et kæmpe ordforråd og andre forstod hende. Men hendes s'er var helt væk sammen en konsonant, elskede når hun bad om en blyantpisser
Hun havde mange små søde fejl, hun googlede når hun cyklede, hun gik med soldater når vi andre gik med sandaler osv.
Det blev aldrig problematiseret, men tænker over det nu hvor hun er en for at sige det mildt røvdårlig staver, om hun har lyde hun simpelthen ikke kan høre og decifrere? Eller om det bar er tilfældigt?

Drengene har begge to ikke nogen udtale "fejl" jo faktisk siger Linus også soldater. Og ved jo ikke helt hvordan de bliver med stavning da de kun er 3 og 6. Men Liam han læser og skriver på livets lyst og synes at have meget meget meget nemmere ved det end Dina. Men igen det kan jo være tilfældigt og ikke hænge sammen.

Caroline er nu 3,4 år og hun snakkede ligesom Rose.. Vi har været ved talepædagog med hende (gennem børnehaven) som sagde at man som regel ikke går noget før børnene er blevet 4 år (i hvert fald her i byen)

Hun anbefalede dog at Caroline fik fjernet polypper, for hun var næsten 100% sikker på at det var et af problemerne .. Der var så ret lang ventetid, så hun fik dem først fjernet i mandags men allerede nu kan vi høre en forskel! Det er helt vildt..

Så ville bare foreslå, at I fik tjekket det

Janne T. skriver:

Rose var jo temmelig langsom om at komme i gang med sproget, men taler nu som et vandfald. Vi forstår selv alt hun siger, men når vi er sammen med folk der ikke ser hende hyppigt, har de gerne lidt svært ved at forstå hvad hun siger. Det er måske nok meget normalt, men altså.

Det jeg spekulerer lidt på er om hendes sproglige fejl er "normale" og det samme med hendes sætningskonstruktioner. Min far, som er pædagog, har på et tidspunkt nævnt noget om, at der er normale og "unormale" sprogfejl. De unormale er de fejl, som børnene senere får brug for ekstra hjælp til at komme ud over. Og tænker på om det mon er sådan for Rose.

Vil også gerne vide om jer der har/har haft 2,5-årige, om de talte meget rent i den alder?

Roses sprogbøvl:

Hun kan ikke sige ordet, hvis der er et s efterfulgt af en konsonant. Hun kan godt hvis s er efterfulgt af en vokal.
Hun kan fx godt sige "Super sejt!" men kan ikke sige spiser, spejl, stor. Der siger hun biser, bejl, dor.

Hun kan ikke udtale blødt d rigtigt, det bliver til en j-lyd. Fx er rød og gulerødder = røj og gulerøjjer.

Jeg tror egentlig hun generelt har svært ved ord der starter med to konsonanter. Smølfer er fx også møvser (lidt cute, sådan set )

Vuggestuen = vussedunen.
Ketchup (mange konsonanter i streg) = Kæfæu.

Og så korter hun generelt sætninger ned. Det er ikke så meget, at hun bruger fuldstændige sætninger. Hun ville fx aldrig sige "Jeg spiser nu". Så er det bare "biser nu". Og ordstillingsmæssigt, taler hun gerne temmelig Yoda-agtigt Altså fx "Bise mere, nej!" i stedet for "Ikke spise mere".

De "fejl" du nævner er nøjagtig de samme fejl Isabella har. Hun har også ligesom rose haft problemer med at komme igang med sproget pga der første da hun var 1,5 blev opdaget hun havde meget væske på ørene.

Jeg tager det ikke så tungt for hun lærer et nyt ord næsten hver dag nu. Isabella er også en frygtelig snakkemaskine og bliver hun for ivrig kan man ikke forstå noget af hvad hun siger.

Men jeg tror på det nok skal komme. Isabella er lige startet i bh i torsdags og jeg tror på at hendes sprog kommer til at rykke sig rigtig meget nu hvor hun er kommet derop

Børn der har svært ved at udtale ord, der begynder med eller indeholder to konsonanter, KAN godt have brug for hjælp til udtalen senere. 

Det fik vi af vide ved vores datters talepædagog. Det er noget med, om man kan folde/rulle med bagtungen.

Første gang til talepædagog, fik vores datter et spejl og fik vist hvordan, og så havde hun knækket koden.

Janne T. skriver:

Rose var jo temmelig langsom om at komme i gang med sproget, men taler nu som et vandfald. Vi forstår selv alt hun siger, men når vi er sammen med folk der ikke ser hende hyppigt, har de gerne lidt svært ved at forstå hvad hun siger. Det er måske nok meget normalt, men altså.

Det jeg spekulerer lidt på er om hendes sproglige fejl er "normale" og det samme med hendes sætningskonstruktioner. Min far, som er pædagog, har på et tidspunkt nævnt noget om, at der er normale og "unormale" sprogfejl. De unormale er de fejl, som børnene senere får brug for ekstra hjælp til at komme ud over. Og tænker på om det mon er sådan for Rose.

Vil også gerne vide om jer der har/har haft 2,5-årige, om de talte meget rent i den alder?

Roses sprogbøvl:

Hun kan ikke sige ordet, hvis der er et s efterfulgt af en konsonant. Hun kan godt hvis s er efterfulgt af en vokal.
Hun kan fx godt sige "Super sejt!" men kan ikke sige spiser, spejl, stor. Der siger hun biser, bejl, dor.

Hun kan ikke udtale blødt d rigtigt, det bliver til en j-lyd. Fx er rød og gulerødder = røj og gulerøjjer.

Jeg tror egentlig hun generelt har svært ved ord der starter med to konsonanter. Smølfer er fx også møvser (lidt cute, sådan set )

Vuggestuen = vussedunen.
Ketchup (mange konsonanter i streg) = Kæfæu.

Og så korter hun generelt sætninger ned. Det er ikke så meget, at hun bruger fuldstændige sætninger. Hun ville fx aldrig sige "Jeg spiser nu". Så er det bare "biser nu". Og ordstillingsmæssigt, taler hun gerne temmelig Yoda-agtigt Altså fx "Bise mere, nej!" i stedet for "Ikke spise mere".

min søn på 6 år havde også mange problemer med sproget da han var lille... da han så kom i børnehaven kom talepædagogen indover og han indhentede hurtigt så meget at familie og venner som ikke så ham så ofte kunne forstå hvad han siger...

Desværre har han stadig problemer med S, G og K lydene når han ikke koncentrere sig om det, men talepædagogen arbejder stadig med ham...