Janne T. skriver:
Rose var jo temmelig langsom om at komme i gang med sproget, men taler nu som et vandfald. Vi forstår selv alt hun siger, men når vi er sammen med folk der ikke ser hende hyppigt, har de gerne lidt svært ved at forstå hvad hun siger. Det er måske nok meget normalt, men altså.
Det jeg spekulerer lidt på er om hendes sproglige fejl er "normale" og det samme med hendes sætningskonstruktioner. Min far, som er pædagog, har på et tidspunkt nævnt noget om, at der er normale og "unormale" sprogfejl. De unormale er de fejl, som børnene senere får brug for ekstra hjælp til at komme ud over. Og tænker på om det mon er sådan for Rose.
Vil også gerne vide om jer der har/har haft 2,5-årige, om de talte meget rent i den alder?
Roses sprogbøvl:
Hun kan ikke sige ordet, hvis der er et s efterfulgt af en konsonant. Hun kan godt hvis s er efterfulgt af en vokal.
Hun kan fx godt sige "Super sejt!" men kan ikke sige spiser, spejl, stor. Der siger hun biser, bejl, dor.
Hun kan ikke udtale blødt d rigtigt, det bliver til en j-lyd. Fx er rød og gulerødder = røj og gulerøjjer.
Jeg tror egentlig hun generelt har svært ved ord der starter med to konsonanter. Smølfer er fx også møvser (lidt cute, sådan set
)
Vuggestuen = vussedunen.
Ketchup (mange konsonanter i streg) = Kæfæu.
Og så korter hun generelt sætninger ned. Det er ikke så meget, at hun bruger fuldstændige sætninger. Hun ville fx aldrig sige "Jeg spiser nu". Så er det bare "biser nu". Og ordstillingsmæssigt, taler hun gerne temmelig Yoda-agtigt
Altså fx "Bise mere, nej!" i stedet for "Ikke spise mere".
Nu er Anthon slet ikke gået i gang med at snakke endnu, heldigvis 
MEN - jeg har en del veninder med børn, og det du beskriver dér lyder meget til at være de samme "sprogproblemer", som de børn jeg kender til, har eller havde i den alder - så jeg ser det som værende meget normalt..
Jeg tænker også, at hvis det var voldsomme fejl, eller hun hverken kunne sige mor, far, mig, mit, min osv., i en alder af 2½, så ville vuggestuen nok også reagere på, at hun manglede sprog, men det gør hun jo slet ikke 
Forældre forstår oftere meget mere end "udefrakommende", som ikke ser børnene hver dag.. Selv min venindes yngste, som jeg så dagligt i en periode, kunne jeg ikke forstå tydeligt, før hun var....... 3 år, men min veninde forstod hende jo før hun var 2 år - så det handler også om, at man lærer deres "synonymer" at kende, som forælder - men det lærer andre, der ikke ser børnene hver dag jo ikke 
Jeg tror skam ikke du skal være bekymret for søde lille Rose, det skal nok komme.. Har desuden også set flere velfungerende børn i en BH på.... Ja 3-5 år, der ikke havde et særlig godt sprog, men det var der ikke noget galt i 