Sproglige fejl

Rose var jo temmelig langsom om at komme i gang med sproget, men taler nu som et vandfald. Vi forstår selv alt hun siger, men når vi er sammen med folk der ikke ser hende hyppigt, har de gerne lidt svært ved at forstå hvad hun siger. Det er måske nok meget normalt, men altså.

Det jeg spekulerer lidt på er om hendes sproglige fejl er "normale" og det samme med hendes sætningskonstruktioner. Min far, som er pædagog, har på et tidspunkt nævnt noget om, at der er normale og "unormale" sprogfejl. De unormale er de fejl, som børnene senere får brug for ekstra hjælp til at komme ud over. Og tænker på om det mon er sådan for Rose.

Vil også gerne vide om jer der har/har haft 2,5-årige, om de talte meget rent i den alder?

Roses sprogbøvl:

Hun kan ikke sige ordet, hvis der er et s efterfulgt af en konsonant. Hun kan godt hvis s er efterfulgt af en vokal.
Hun kan fx godt sige "Super sejt!" men kan ikke sige spiser, spejl, stor. Der siger hun biser, bejl, dor.

Hun kan ikke udtale blødt d rigtigt, det bliver til en j-lyd. Fx er rød og gulerødder = røj og gulerøjjer.

Jeg tror egentlig hun generelt har svært ved ord der starter med to konsonanter. Smølfer er fx også møvser (lidt cute, sådan set )

Vuggestuen = vussedunen.
Ketchup (mange konsonanter i streg) = Kæfæu.

Og så korter hun generelt sætninger ned. Det er ikke så meget, at hun bruger fuldstændige sætninger. Hun ville fx aldrig sige "Jeg spiser nu". Så er det bare "biser nu". Og ordstillingsmæssigt, taler hun gerne temmelig Yoda-agtigt Altså fx "Bise mere, nej!" i stedet for "Ikke spise mere".

Janne T. skriver:

Rose var jo temmelig langsom om at komme i gang med sproget, men taler nu som et vandfald. Vi forstår selv alt hun siger, men når vi er sammen med folk der ikke ser hende hyppigt, har de gerne lidt svært ved at forstå hvad hun siger. Det er måske nok meget normalt, men altså.

Det jeg spekulerer lidt på er om hendes sproglige fejl er "normale" og det samme med hendes sætningskonstruktioner. Min far, som er pædagog, har på et tidspunkt nævnt noget om, at der er normale og "unormale" sprogfejl. De unormale er de fejl, som børnene senere får brug for ekstra hjælp til at komme ud over. Og tænker på om det mon er sådan for Rose.

Vil også gerne vide om jer der har/har haft 2,5-årige, om de talte meget rent i den alder?

Roses sprogbøvl:

Hun kan ikke sige ordet, hvis der er et s efterfulgt af en konsonant. Hun kan godt hvis s er efterfulgt af en vokal.
Hun kan fx godt sige "Super sejt!" men kan ikke sige spiser, spejl, stor. Der siger hun biser, bejl, dor.

Hun kan ikke udtale blødt d rigtigt, det bliver til en j-lyd. Fx er rød og gulerødder = røj og gulerøjjer.

Jeg tror egentlig hun generelt har svært ved ord der starter med to konsonanter. Smølfer er fx også møvser (lidt cute, sådan set )

Vuggestuen = vussedunen.
Ketchup (mange konsonanter i streg) = Kæfæu.

Og så korter hun generelt sætninger ned. Det er ikke så meget, at hun bruger fuldstændige sætninger. Hun ville fx aldrig sige "Jeg spiser nu". Så er det bare "biser nu". Og ordstillingsmæssigt, taler hun gerne temmelig Yoda-agtigt Altså fx "Bise mere, nej!" i stedet for "Ikke spise mere".

Mange børn har mange vanskeligheder ved S'erne. 

Jeg kender en der snakker som en på 4, men han har stadig fejl ved s'erne.

Hun er stadig lille, giv det tid.

 

Min store pige talte hurtigt rent - men da hun stadig døjede med S'erne i ord hed hest = heb.
Kan huske en samtale mellem hende og min meget lidt tålmodige teenagebror. De snakkede om dyr og kom så til hesten som hun jo blev ved at kalde heb. Min bror siger: "Så sig da hest med S" ...... og den lille kvikke siger: "Heb med S"
Altså hun havde problemer med S og konsonant ligesom din Rose - men kunne derudover altså godt udtale S og sammen med vokal. Så væben dig med tålmodighed - hun skal nok knække koden lige pludselig ??

Altså min datter på 2,6 år kan sige alle de ord og sætninger du skriver op helt rent. Men hun har også været rigtig god til det med sprog. Men tror bare du skal give hende tid. Det skal nok komme. Det er jo et stort fremskridt at hun snakker nu. Så skal det andet nok komme. 

Sebastian er også stadig svær at forstå nogengange.

Hans udtale af ordene er heller ikke helt ren, eller jo flere og flere ord bliver det selvfølgelig, men ofte skal man stadig kende ham eller vi skal oversætte for at forstå hvad han siger.

Det er blevet meget bedre efter han er startet i BH, og der kommer simpelthen så mange ord og udtryk til hele tiden, samtidig med at hans udtale er blevet bedre.

Han snakker som et vandfald og til ALLE! Så det holder ham bestemt ikke tilbage, hvilket bare er dejligt at se 

 

M&F skriver:

Min store pige talte hurtigt rent - men da hun stadig døjede med S'erne i ord hed hest = heb.
Kan huske en samtale mellem hende og min meget lidt tålmodige teenagebror. De snakkede om dyr og kom så til hesten som hun jo blev ved at kalde heb. Min bror siger: "Så sig da hest med S" ...... og den lille kvikke siger: "Heb med S"
Altså hun havde problemer med S og konsonant ligesom din Rose - men kunne derudover altså godt udtale S og sammen med vokal. Så væben dig med tålmodighed - hun skal nok knække koden lige pludselig ??

Haha! Elsker børnelogik. Som når jeg spørger Rose, hvis hun slår sig, hvor hun har slået sig henne (på kroppen) og hun peger på dørkarmen Well, its true! Hehe

Det er ikke fordi jeg er utålmodig, det er blot noget jeg spekulerer over ift. om der er noget vi kan gøre ift. at hjælpe med de vanskeligheder

Janne T. skriver:

Haha! Elsker børnelogik. Som når jeg spørger Rose, hvis hun slår sig, hvor hun har slået sig henne (på kroppen) og hun peger på dørkarmen Well, its true! Hehe

Det er ikke fordi jeg er utålmodig, det er blot noget jeg spekulerer over ift. om der er noget vi kan gøre ift. at hjælpe med de vanskeligheder

Haha - ja du spurgte og fik svar mor! Så morsomt! HERLIGE UNGER!

Jeg ved ikke om man kan gøre noget. Andet end bare blive ved at snakke sammen og evt gentage engang imellem.

Janne T. skriver:

Rose var jo temmelig langsom om at komme i gang med sproget, men taler nu som et vandfald. Vi forstår selv alt hun siger, men når vi er sammen med folk der ikke ser hende hyppigt, har de gerne lidt svært ved at forstå hvad hun siger. Det er måske nok meget normalt, men altså.

Det jeg spekulerer lidt på er om hendes sproglige fejl er "normale" og det samme med hendes sætningskonstruktioner. Min far, som er pædagog, har på et tidspunkt nævnt noget om, at der er normale og "unormale" sprogfejl. De unormale er de fejl, som børnene senere får brug for ekstra hjælp til at komme ud over. Og tænker på om det mon er sådan for Rose.

Vil også gerne vide om jer der har/har haft 2,5-årige, om de talte meget rent i den alder?

Roses sprogbøvl:

Hun kan ikke sige ordet, hvis der er et s efterfulgt af en konsonant. Hun kan godt hvis s er efterfulgt af en vokal.
Hun kan fx godt sige "Super sejt!" men kan ikke sige spiser, spejl, stor. Der siger hun biser, bejl, dor.

Hun kan ikke udtale blødt d rigtigt, det bliver til en j-lyd. Fx er rød og gulerødder = røj og gulerøjjer.

Jeg tror egentlig hun generelt har svært ved ord der starter med to konsonanter. Smølfer er fx også møvser (lidt cute, sådan set )

Vuggestuen = vussedunen.
Ketchup (mange konsonanter i streg) = Kæfæu.

Og så korter hun generelt sætninger ned. Det er ikke så meget, at hun bruger fuldstændige sætninger. Hun ville fx aldrig sige "Jeg spiser nu". Så er det bare "biser nu". Og ordstillingsmæssigt, taler hun gerne temmelig Yoda-agtigt Altså fx "Bise mere, nej!" i stedet for "Ikke spise mere".

Nu er Anthon slet ikke gået i gang med at snakke endnu, heldigvis

MEN - jeg har en del veninder med børn, og det du beskriver dér lyder meget til at være de samme "sprogproblemer", som de børn jeg kender til, har eller havde i den alder - så  jeg ser det som værende meget normalt..

Jeg tænker også, at hvis det var voldsomme fejl, eller hun hverken kunne sige mor, far, mig, mit, min osv., i en alder af 2½, så ville vuggestuen nok også reagere på, at hun manglede sprog, men det gør hun jo slet ikke

Forældre forstår oftere  meget mere end "udefrakommende", som ikke ser børnene hver dag.. Selv min venindes yngste, som jeg så dagligt i en periode, kunne jeg ikke forstå tydeligt, før hun var....... 3 år, men min veninde forstod hende jo før hun var 2 år - så det handler også om, at man lærer deres "synonymer" at kende, som forælder - men det lærer andre, der ikke ser børnene hver dag jo ikke

Jeg tror skam ikke du skal være bekymret for søde lille Rose, det skal nok komme.. Har desuden også set flere velfungerende børn i en BH på.... Ja 3-5 år, der ikke havde et særlig godt sprog, men det var der ikke noget galt i

Janne T. skriver:

Rose var jo temmelig langsom om at komme i gang med sproget, men taler nu som et vandfald. Vi forstår selv alt hun siger, men når vi er sammen med folk der ikke ser hende hyppigt, har de gerne lidt svært ved at forstå hvad hun siger. Det er måske nok meget normalt, men altså.

Det jeg spekulerer lidt på er om hendes sproglige fejl er "normale" og det samme med hendes sætningskonstruktioner. Min far, som er pædagog, har på et tidspunkt nævnt noget om, at der er normale og "unormale" sprogfejl. De unormale er de fejl, som børnene senere får brug for ekstra hjælp til at komme ud over. Og tænker på om det mon er sådan for Rose.

Vil også gerne vide om jer der har/har haft 2,5-årige, om de talte meget rent i den alder?

Roses sprogbøvl:

Hun kan ikke sige ordet, hvis der er et s efterfulgt af en konsonant. Hun kan godt hvis s er efterfulgt af en vokal.
Hun kan fx godt sige "Super sejt!" men kan ikke sige spiser, spejl, stor. Der siger hun biser, bejl, dor.

Hun kan ikke udtale blødt d rigtigt, det bliver til en j-lyd. Fx er rød og gulerødder = røj og gulerøjjer.

Jeg tror egentlig hun generelt har svært ved ord der starter med to konsonanter. Smølfer er fx også møvser (lidt cute, sådan set )

Vuggestuen = vussedunen.
Ketchup (mange konsonanter i streg) = Kæfæu.

Og så korter hun generelt sætninger ned. Det er ikke så meget, at hun bruger fuldstændige sætninger. Hun ville fx aldrig sige "Jeg spiser nu". Så er det bare "biser nu". Og ordstillingsmæssigt, taler hun gerne temmelig Yoda-agtigt Altså fx "Bise mere, nej!" i stedet for "Ikke spise mere".

Mim datter bliver 2 her den 15 maj .. Og hun har næsten ikk noget sprog !

Jeg vil gerne skrive lidt mere om det og få list erfaring af det i gør . Men det må simpelthen blive om et par dage da jeg er midt i en flytning

P.s min søn talte fuldstændigt rent da han næsten var blevet 2 ! så er lidt på bar bund her ..

Janne T. skriver:

Rose var jo temmelig langsom om at komme i gang med sproget, men taler nu som et vandfald. Vi forstår selv alt hun siger, men når vi er sammen med folk der ikke ser hende hyppigt, har de gerne lidt svært ved at forstå hvad hun siger. Det er måske nok meget normalt, men altså.

Det jeg spekulerer lidt på er om hendes sproglige fejl er "normale" og det samme med hendes sætningskonstruktioner. Min far, som er pædagog, har på et tidspunkt nævnt noget om, at der er normale og "unormale" sprogfejl. De unormale er de fejl, som børnene senere får brug for ekstra hjælp til at komme ud over. Og tænker på om det mon er sådan for Rose.

Vil også gerne vide om jer der har/har haft 2,5-årige, om de talte meget rent i den alder?

Roses sprogbøvl:

Hun kan ikke sige ordet, hvis der er et s efterfulgt af en konsonant. Hun kan godt hvis s er efterfulgt af en vokal.
Hun kan fx godt sige "Super sejt!" men kan ikke sige spiser, spejl, stor. Der siger hun biser, bejl, dor.

Hun kan ikke udtale blødt d rigtigt, det bliver til en j-lyd. Fx er rød og gulerødder = røj og gulerøjjer.

Jeg tror egentlig hun generelt har svært ved ord der starter med to konsonanter. Smølfer er fx også møvser (lidt cute, sådan set )

Vuggestuen = vussedunen.
Ketchup (mange konsonanter i streg) = Kæfæu.

Og så korter hun generelt sætninger ned. Det er ikke så meget, at hun bruger fuldstændige sætninger. Hun ville fx aldrig sige "Jeg spiser nu". Så er det bare "biser nu". Og ordstillingsmæssigt, taler hun gerne temmelig Yoda-agtigt Altså fx "Bise mere, nej!" i stedet for "Ikke spise mere".

Jeg er overbevist om de "fejl" Rose laver, ikke er unormale, og der er nok ikke så meget du kan gøre, hun knækker koden selv på et tidspunkt. Det gjorde min venindes pige i hvertfald. Jeg har desværre selv ingen erfaringer selv, da Julie altid har snakket rent.