Hvad skal jeg gøre?

Jeg er stor fortaler for at få børn under uddannelse. 

Man bliver virkelig aldrig så fleksibel som man er som studerende. Vi har lige om lidt 2 børn, begge fået under uddannelse, og jeg har 2,5 år endnu af min socialrådgiver uddannelse. Og jeg er af den overbevisning at jeg står bedre når jeg skal ud på arbejdsmarkedet end dem uden børn, fordi jeg lige som er færdig. 
 - Selvom det ikke må være grundlag for at vælge folk fra, er jeg overbevist om at det bliver gjort sådan. For hvem gider at ansætte en der skal på barsel lige om lidt? Frem for en der har børnene og derved ikke skal være væk i x antal måneder på barsel. 

Og så er børnene altså ikke dyrere end man gør dem til. Vi har købt nærmest alt vores brugt, og udover det, så bruger vi 2500 kr. om måneden i husholdning (mad, bleer, sæbe, osv. alle fornødenheder) for to voksne og et barn på halvandet der æder som en gris :p 

Jeg er faktisk en smule imod det med at når manden ikke er klar, så må man mødes på halvvejen for at opfylde kvindens behov - tænk hvis det var omvendt og kvinden skulle presses til at gennemføre en graviditet hun ikke er klar til?

Jeg vil mene at ts skal tage en snak med sin kæreste og fortælle hvordan hun har det, men hun skal samtidig respektere hvis han siger at han ikke er klar.

Og så må ts gøre op med sig selv om hun ønsker barn så meget at hun ikke kan vente - for så må hun tage konsekvensen og finde en mand der også vil nu og her.

 

fo82 skriver:

Jeg er faktisk en smule imod det med at når manden ikke er klar, så må man mødes på halvvejen for at opfylde kvindens behov - tænk hvis det var omvendt og kvinden skulle presses til at gennemføre en graviditet hun ikke er klar til?

Jeg vil mene at ts skal tage en snak med sin kæreste og fortælle hvordan hun har det, men hun skal samtidig respektere hvis han siger at han ikke er klar.

Og så må ts gøre op med sig selv om hun ønsker barn så meget at hun ikke kan vente - for så må hun tage konsekvensen og finde en mand der også vil nu og her.

 

Der må jeg erklære mig enig. Jeg tror ikke på at der kommer noget godt ud af at presse nogen til at blive forældre før de er klar.

Og det er på trods af at jeg også selv måtte vente i flere år på min mand var klar. Jeg var færdig med min uddannelse et par år før ham og jeg var bare SÅ klar og SÅ skruk. Men det var vigtigt for ham, at han også blev færdig med sin uddannelse først.

Jeg er desuden glad for at jeg ikke fik barn før jeg selv var færdig. Har jo ikke prøvet barn under uddannelse, så det kan jeg ikke udtale mig om, men jeg er glad for at jeg fx ikke skal til at tænke på lektier osv når Freja er puttet.

Vi har et Basten og nr 2 på vej, og er begge under uddannelse. Mig som pædagog og ham som murer. Han får godt nok voksenelev-løn, men alligevel...

 

vi er på ingen måde fattige, men vi bor også i en billig leje-lejlighed og har hverken bil, gæld eller dyr. 

Ok, der skulle stå barn og ikke Basten 

fo82 skriver:

Jeg er faktisk en smule imod det med at når manden ikke er klar, så må man mødes på halvvejen for at opfylde kvindens behov - tænk hvis det var omvendt og kvinden skulle presses til at gennemføre en graviditet hun ikke er klar til?

Jeg vil mene at ts skal tage en snak med sin kæreste og fortælle hvordan hun har det, men hun skal samtidig respektere hvis han siger at han ikke er klar.

Og så må ts gøre op med sig selv om hun ønsker barn så meget at hun ikke kan vente - for så må hun tage konsekvensen og finde en mand der også vil nu og her.

 

Jeg er enig med dig, kan være jeg formulerede mig forkert(jeg var en af dem med at mødes på halvvejen), jeg tænkte mere at man kunne vente til hun var 1½år inde i uddannelsen igen, og så tage det op, og ser om han måske havde ændret mening(som jo kan ske), ellers må hun kan vente længere.

De skal selvfølgelig være enige om det, og de går helt sikkert ikke i gang nu, men så lad det lægge lidt og bring det op senere, og se om der er andre meninger.

Hvis jeg var dig så vil jeg nok vente lidt endnu til du er lidt længere med uddannelsen, især fordi den jo bliver lavet om nu her og der derfor er en masse ting som jo bliver "afprøvet" hen af vejen.

Jeg er selv på 4 semester (2 år) og går på barsel her til sommerferien, så det passer fint. Det kommer så til at ramme min kæreste og jeg lidt økonomisk da jeg går på en special tilrettelagt uddannelse der gør at jeg arbejder torsdag og fredag men det er ikke muligt når jeg kommer tilbage fra barsel, da jeg så vil blive flyttet over på den nye uddannelse som har en normal skole uge....
Men vent et halvt til et helt år og vend den med ham igen, og så tag en god snak med ham, forklar ham at i jo ikke ved hvor lang tid der går før der er to strenger, det ved man jo aldrig.

Tak for alle jeres meninger skal lige understrege at det ikke er at presse ham da han har sagt at han er klar til børn og gerne vil have et, men at han syntes det vil være bedre at vente til min uddannelse er færdig.

Men jeg er stor fortaler for at få børn under uddannelse da man er meget fleksibel og min overbevisning siger mig, at jeg vil have letter ved at finde arbejde når jeg er færdig, fordi jeg så har et barn og ikke skal på barsel næsten med det samme☺