"CTG strimmel og bevægelse"
Hej, jeg ved ikke om i har en jordemoder der har lyst til at svare på mit spørgsmål, men nu prøver jeg at skrive til jer alligevel da jeg ikke lige ved hvor jeg ellers skal henvende mig, og er ret bekymret.
Jeg var for et par dage siden inde at få kørt en strimmel pga. mindre liv. Bebs begyndte selvfølgelig at bevæge sig da den kom på, så det var jo dejligt!
MEN, jeg har tidligere fået af vide, at der gerne skulle være accelerationer i ctg'en, men den var altså forholdsvis jævn hele vejen igennem, og det bekymrer mig lidt.. Jordemoderen kommenterede ikke rigtig strimlen, sagde bare at nu var der da bevægelser, så nu kunne vi godt slukke ctg'en og tage hjem.
Er det så bare ligemeget at der ikke rigtig var nogen udsving i hjerterytmen? Den var hele tiden imellem 140 og 160... Håber virkelig i kan svare på mit spørgsmål og forhåbentlig kan berolige mig lidt..
Mvh. Mie
Charlottes svar
Kære Mie,
Tak for dit brev.
Nu skriver du ikke hvor langt henne du er i din graviditet, da der er forskel på barnets bevægemønster om det er ganske lille eller tæt ved at skulle fødes. Du skriver heller ikke om du ved hvor din moderkage er placeret, da det også kan have indflydelse på hvor meget liv man mærker.
Men du skriver at barnets hjertelyd på CTG strimlen var ret stille, og at du ved at der skal være accelerationer når barnet sparker. Det har du helt ret i.
Nu kan jeg jo ikke se strimlen, men jordemoderen fortalte dig at hun var tilfreds med den, og jordemødre er jo trænede i at tolke CTG strimler. Jeg synes du skal tage det med ro, du har henvendt dig til dit fødested og der er kørt en CTG strimmel og der har været en jordemoder der har kigget på den. Men hvis du stadig IKKE er rolig og tryg, så må du ringe til fødeafdelingen og få en ny aftale, da det jo er meget vigtigt at du er rolig og tryg.
Mange hilsner Charlotte,
En kvinde/familie der mister et barn – hvad enten det sker før eller efter fødslen – bliver ramt af et tab der implicerer alle lag af personligheden, parforholdet og troen på fremtiden.Charlotte tilbyder at give erfaren og kvalificeret støtte til at bearbejde de vanskelige følelser der er knyttet til alle tab – og især når det er et barn man mister.
Se Charlottes hjemmeside: Grumme.dk
Anmeld