Er vi for unge og uerfarene?

Hej allesammen.

Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres holdning til dette.

Jeg er en kvinde på 23 år og jeg har været sammen med min dejlige kæreste på 22 år i 5 1/2 år nu. Vi har det rigtig godt sammen og har boet sammen i 2 1/2 år. Vi er begge igang med udannelse indenfor butiksverden og bliver begge udlært til sommer. Vi er begge to meget modne af vores alder og går meget sjældent i byen, da det ikke længere siger os noget.

Vi har de sidste 4-5 måneder snakket om, at vi godt snart kunne tænke os at blive forældre. Dette er specielt kommet efter jeg er blevet opereret for celleforandringer i livmoderhalsen og jeg er bange for at det kommer tilbage.

Vi er efterhånden kommet dertil, at jeg skal til at smide p-pillerne, hvis det skal være nu.

Min kæreste er fast besluttet på, at han gerne vil have børn nu, og han er 100% klar til at blive far, men jeg er stadig i tvivl. Ikke fordi jeg er bange for om jeg/vi er klar til at blive forældre, men er i tvivl om timeningen er god og er bange for andres reaktion på, at vi skal have børn i vores ander og om de synes vi er for unge og uerfarne.

Derudover vil jeg også gerne starte på en ny 3 årig uddannelse, da jeg ved, at vi ikke begge to kan arbejde indenfor butiksverden, når vi har små børn (og jeg har heller ikke lyst til at arbejde indenfor butiksverden resten af mit liv). Mit problem er bare, at jeg ikke har lyst til at vente yderligere 3-4 år endnu før vi får børn og jeg ved heller ikke engang, om det ville være det mest praktiske for os.

Er meget forvirret.

Hvad synes I?

Er vi for unge?

Burde vi vente til jeg har den uddannelse jeg gerne vil have?

Burde jeg være ligeglad med andres reaktioner på, at vi gerne vil have børn nu?

På forhånd mange tak.

i burde være ligeglade med hvad andre synes. hvis I føler jer klar, og hvis i mener at I har tid, plads, overskud og råd til at stifte familie. så er det jo jeres valg livet går heldigvis ikke i stå når man får børn. man får nogle andre prioriteringer, men livet bliver ikke ringere af at man får et ansvar for et barn.  

Det er rigtigt.

Er bare utrolig meget i tvivl om tidspunktet er godt for os. Men måske der aldrig kommer et perfekt tidspunkt.

Hvis I er er klar, så vær lige glade med hvad andre tænker og spring ud i det. Hvad angår uddannelsen så er det jo ingen hindring selv om man får barn, så længe man er indstillet på at det kan komme til at tage længere tid at gennemføre  

AnonymKvinde1 skriver:

Hej allesammen.

Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres holdning til dette.

Jeg er en kvinde på 23 år og jeg har været sammen med min dejlige kæreste på 22 år i 5 1/2 år nu. Vi har det rigtig godt sammen og har boet sammen i 2 1/2 år. Vi er begge igang med udannelse indenfor butiksverden og bliver begge udlært til sommer. Vi er begge to meget modne af vores alder og går meget sjældent i byen, da det ikke længere siger os noget.

Vi har de sidste 4-5 måneder snakket om, at vi godt snart kunne tænke os at blive forældre. Dette er specielt kommet efter jeg er blevet opereret for celleforandringer i livmoderhalsen og jeg er bange for at det kommer tilbage.

Vi er efterhånden kommet dertil, at jeg skal til at smide p-pillerne, hvis det skal være nu.

Min kæreste er fast besluttet på, at han gerne vil have børn nu, og han er 100% klar til at blive far, men jeg er stadig i tvivl. Ikke fordi jeg er bange for om jeg/vi er klar til at blive forældre, men er i tvivl om timeningen er god og er bange for andres reaktion på, at vi skal have børn i vores ander og om de synes vi er for unge og uerfarne.

Derudover vil jeg også gerne starte på en ny 3 årig uddannelse, da jeg ved, at vi ikke begge to kan arbejde indenfor butiksverden, når vi har små børn (og jeg har heller ikke lyst til at arbejde indenfor butiksverden resten af mit liv). Mit problem er bare, at jeg ikke har lyst til at vente yderligere 3-4 år endnu før vi får børn og jeg ved heller ikke engang, om det ville være det mest praktiske for os.

Er meget forvirret.

Hvad synes I?

 

Er vi for unge?

Burde vi vente til jeg har den uddannelse jeg gerne vil have?

Burde jeg være ligeglad med andres reaktioner på, at vi gerne vil have børn nu?

På forhånd mange tak.

Tusind tak for svar til jer alle. Det betyder meget for mig. Det er dejligt at høre andres holdning til mine bekymringer :-) 

AnonymKvinde1 skriver:

Hej allesammen.

Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres holdning til dette.

Jeg er en kvinde på 23 år og jeg har været sammen med min dejlige kæreste på 22 år i 5 1/2 år nu. Vi har det rigtig godt sammen og har boet sammen i 2 1/2 år. Vi er begge igang med udannelse indenfor butiksverden og bliver begge udlært til sommer. Vi er begge to meget modne af vores alder og går meget sjældent i byen, da det ikke længere siger os noget.

Vi har de sidste 4-5 måneder snakket om, at vi godt snart kunne tænke os at blive forældre. Dette er specielt kommet efter jeg er blevet opereret for celleforandringer i livmoderhalsen og jeg er bange for at det kommer tilbage.

Vi er efterhånden kommet dertil, at jeg skal til at smide p-pillerne, hvis det skal være nu.

Min kæreste er fast besluttet på, at han gerne vil have børn nu, og han er 100% klar til at blive far, men jeg er stadig i tvivl. Ikke fordi jeg er bange for om jeg/vi er klar til at blive forældre, men er i tvivl om timeningen er god og er bange for andres reaktion på, at vi skal have børn i vores ander og om de synes vi er for unge og uerfarne.

Derudover vil jeg også gerne starte på en ny 3 årig uddannelse, da jeg ved, at vi ikke begge to kan arbejde indenfor butiksverden, når vi har små børn (og jeg har heller ikke lyst til at arbejde indenfor butiksverden resten af mit liv). Mit problem er bare, at jeg ikke har lyst til at vente yderligere 3-4 år endnu før vi får børn og jeg ved heller ikke engang, om det ville være det mest praktiske for os.

Er meget forvirret.

Hvad synes I?

 

Er vi for unge?

Burde vi vente til jeg har den uddannelse jeg gerne vil have?

Burde jeg være ligeglad med andres reaktioner på, at vi gerne vil have børn nu?

På forhånd mange tak.

AnonymKvinde1 skriver:

Hej allesammen.

Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres holdning til dette.

Jeg er en kvinde på 23 år og jeg har været sammen med min dejlige kæreste på 22 år i 5 1/2 år nu. Vi har det rigtig godt sammen og har boet sammen i 2 1/2 år. Vi er begge igang med udannelse indenfor butiksverden og bliver begge udlært til sommer. Vi er begge to meget modne af vores alder og går meget sjældent i byen, da det ikke længere siger os noget.

Vi har de sidste 4-5 måneder snakket om, at vi godt snart kunne tænke os at blive forældre. Dette er specielt kommet efter jeg er blevet opereret for celleforandringer i livmoderhalsen og jeg er bange for at det kommer tilbage.

Vi er efterhånden kommet dertil, at jeg skal til at smide p-pillerne, hvis det skal være nu.

Min kæreste er fast besluttet på, at han gerne vil have børn nu, og han er 100% klar til at blive far, men jeg er stadig i tvivl. Ikke fordi jeg er bange for om jeg/vi er klar til at blive forældre, men er i tvivl om timeningen er god og er bange for andres reaktion på, at vi skal have børn i vores ander og om de synes vi er for unge og uerfarne.

Derudover vil jeg også gerne starte på en ny 3 årig uddannelse, da jeg ved, at vi ikke begge to kan arbejde indenfor butiksverden, når vi har små børn (og jeg har heller ikke lyst til at arbejde indenfor butiksverden resten af mit liv). Mit problem er bare, at jeg ikke har lyst til at vente yderligere 3-4 år endnu før vi får børn og jeg ved heller ikke engang, om det ville være det mest praktiske for os.

Er meget forvirret.

Hvad synes I?

 

Er vi for unge?

Burde vi vente til jeg har den uddannelse jeg gerne vil have?

Burde jeg være ligeglad med andres reaktioner på, at vi gerne vil have børn nu?

På forhånd mange tak.