Er vi for unge og uerfarene?

Hvis i gerne vil have børn nu, så synes jeg i skal gøre det  Du kan jo sagtens studere og være gravid/mor på samme tid Det eneste jeg ville være bekymret for er om økonomien kan hænge fint sammen med en i arbejde og en studerende (det kan det sikkert sagtens)  Så igang med at lægge budget, så i kan se hvad der er muligt  Ellers lyder det jo til at i har styr på alt andet 

Da jeg var på din alder havde jeg 2 børn og tog en uddannelse da de begge var små. Så nej det mener jeg bestemt ikke I er....

Desuden synes jeg ikke man er en dårligere mor om man er 19 eller 36 som jeg er nu og venter nr 4 

Det handler om hvordan man er som person og det har intet med alder at gøre.

Nej, hvis I begge er klar til at tage ansvaret, som følger med et barn, er I ikke for unge i mine øjne.

Når det gælder uddannelse, er det lidt vanskeligt. Selv fulgte jeg rådene om for alt i verden ikke at tænke på at få børn, før jeg var færdiguddannet. Nu har jeg to, og ville gerne have haft en tredje, men toget er kørt for min del pga alder. Så jeg er ikke så stanhaftig tilhænger af at vente for enhver pris, som jeg var før.

Det perfekte tidspunkt findes ikke, for livet er ikke så A4, at alt går på skinner. På et eller andet tidspunkt må man bestemme sig for, at nu føles det rigtigt, og problemerne kan vi klare at løse, og så gøre det. Jeg kan ikke vurdere, hvad slags uddannelse, du har lyst til at tage, og hvordan den så bliver at kombinere med familieliv osv. Prøv at finde du af så meget du kan omkring det praktiske (arbejdsmængde i studiet, dagsrytme mens du studerer, økonomi osv), og hvis det ikke skræmmer dig/jer, så vil jeg sige, at det lyder som et ok tidspunkt for jer at få barn på. Hvis du skal studere videre, vil jeg dog nok anbefale, at din kæreste har fundet sig en job, før I smider pillerne, så i har en økonomisk forudsigbarhed og en lidt mere solid base at bygge på.

Lykke til med det hele.

AnonymKvinde1 skriver:

Hej allesammen.

Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres holdning til dette.

Jeg er en kvinde på 23 år og jeg har været sammen med min dejlige kæreste på 22 år i 5 1/2 år nu. Vi har det rigtig godt sammen og har boet sammen i 2 1/2 år. Vi er begge igang med udannelse indenfor butiksverden og bliver begge udlært til sommer. Vi er begge to meget modne af vores alder og går meget sjældent i byen, da det ikke længere siger os noget.

Vi har de sidste 4-5 måneder snakket om, at vi godt snart kunne tænke os at blive forældre. Dette er specielt kommet efter jeg er blevet opereret for celleforandringer i livmoderhalsen og jeg er bange for at det kommer tilbage.

Vi er efterhånden kommet dertil, at jeg skal til at smide p-pillerne, hvis det skal være nu.

Min kæreste er fast besluttet på, at han gerne vil have børn nu, og han er 100% klar til at blive far, men jeg er stadig i tvivl. Ikke fordi jeg er bange for om jeg/vi er klar til at blive forældre, men er i tvivl om timeningen er god og er bange for andres reaktion på, at vi skal have børn i vores ander og om de synes vi er for unge og uerfarne.

Derudover vil jeg også gerne starte på en ny 3 årig uddannelse, da jeg ved, at vi ikke begge to kan arbejde indenfor butiksverden, når vi har små børn (og jeg har heller ikke lyst til at arbejde indenfor butiksverden resten af mit liv). Mit problem er bare, at jeg ikke har lyst til at vente yderligere 3-4 år endnu før vi får børn og jeg ved heller ikke engang, om det ville være det mest praktiske for os.

Er meget forvirret.

Hvad synes I?

 

Er vi for unge?

Burde vi vente til jeg har den uddannelse jeg gerne vil have?

Burde jeg være ligeglad med andres reaktioner på, at vi gerne vil have børn nu?

På forhånd mange tak.

Først.. Vær ligeglad med hvad andre tænker.. Det er jeres liv, også må alle de andre sluge kamelen og acceptere jeres valg

Næst.. Mht. din mulige uddannelse, det kan du jo gøre når du har endt din barsel, det kan godt lade sig gøre at gå i skole og have barn - især når du er sammen med barnets far, for så er der tid til at du kan lave lektier imens far sørger for putning osv. måske

Jeg synes I skal gøre hvad I synes er rigtigt og føler for.. Og nej, I er IKKE for unge, jeg er 24 og har en søn på 1 år - jeg nåede lige at blive 23, 3 uger før jeg fødte.. Og erfaring kan man kun få af at have børn selv

AnonymKvinde1 skriver:

Hej allesammen.

Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres holdning til dette.

Jeg er en kvinde på 23 år og jeg har været sammen med min dejlige kæreste på 22 år i 5 1/2 år nu. Vi har det rigtig godt sammen og har boet sammen i 2 1/2 år. Vi er begge igang med udannelse indenfor butiksverden og bliver begge udlært til sommer. Vi er begge to meget modne af vores alder og går meget sjældent i byen, da det ikke længere siger os noget.

Vi har de sidste 4-5 måneder snakket om, at vi godt snart kunne tænke os at blive forældre. Dette er specielt kommet efter jeg er blevet opereret for celleforandringer i livmoderhalsen og jeg er bange for at det kommer tilbage.

Vi er efterhånden kommet dertil, at jeg skal til at smide p-pillerne, hvis det skal være nu.

Min kæreste er fast besluttet på, at han gerne vil have børn nu, og han er 100% klar til at blive far, men jeg er stadig i tvivl. Ikke fordi jeg er bange for om jeg/vi er klar til at blive forældre, men er i tvivl om timeningen er god og er bange for andres reaktion på, at vi skal have børn i vores ander og om de synes vi er for unge og uerfarne.

Derudover vil jeg også gerne starte på en ny 3 årig uddannelse, da jeg ved, at vi ikke begge to kan arbejde indenfor butiksverden, når vi har små børn (og jeg har heller ikke lyst til at arbejde indenfor butiksverden resten af mit liv). Mit problem er bare, at jeg ikke har lyst til at vente yderligere 3-4 år endnu før vi får børn og jeg ved heller ikke engang, om det ville være det mest praktiske for os.

Er meget forvirret.

Hvad synes I?

 

Er vi for unge?

Burde vi vente til jeg har den uddannelse jeg gerne vil have?

Burde jeg være ligeglad med andres reaktioner på, at vi gerne vil have børn nu?

På forhånd mange tak.

I bør 100% være ligeglade med omverdens mening omkring jeres ønsker og drømme for fremtiden

Jeg selv blev mor til nr. 2 kort efter min 21-års fødselsdag og har 2 gange måtte sætte min uddannelse på standby og ja først nu i en alder af 22 år er jeg gået igang med første del af min uddannelse som alt i alt vil tage 3 år og 3 mdr.. Jeg vil ikke lyve og sige det er en dans på roser at tage en uddannelse hverken med to små børn eller hvad angår økonomien i det men hvis viljen til at tage en uddannelse er der, så er vejen der også!

Når alt dette så er sagt, så husk på at en graviditet kan man ikke spå om hvordan forløber eller hvor langt tid det vil tage at blive gravid, men ja uanset hvad så skal det hele nok gå, hvis I/du ønsker det skal