Jeg har også altid været bange for at føde, men har næsten lige født mit første barn helt naturligt. Det var en rigtig god oplevelse. Jeg var ikke bange eller utryg på noget tidspunkt. Jeg var omgivet af professionelle mennesker, der gav mig masser af støtte og omsorg. Jeg overgav mig 100% til deres intruksor og selv om det tog rigtig mange timer og jeg skulle syes bagefter (det gjorde ikke ondt, så det skal du ikke være bange for), var det den bedste oplevelse nogensinde - jeg følte mig som den sejeste kvinde i verden bagefter! Husk på, at der er så mange søde og professionelle mennesker omkring dig, der hjælper dig igennem det hele. Jeg synes det er synd du skal bruge din graviditet på at bekymre dig. Ja, det kan mærkes og det gør ondt, men man kommer igennem det og det er faktisk en oplevelse jeg tænker tilbage på med stor glæde og kærlighed. Jeg er sikker på du også kommer at klare det rigtig flot:-)
Anmeld