Hormonerne raser

Anonym skriver:

Enig og tak
Ønsker nok bare i bund og grund lidt forståelse den anden vej

Det var også det jeg tænkte da jeg læste dit første indlæg - men det var ikke min første indskydelse til et svar 

Så nogle gange er det bedre at spørge for at forstå, end bare at antage 

Jupiter skriver:

Det var også det jeg tænkte da jeg læste dit første indlæg - men det var ikke min første indskydelse til et svar 

Så nogle gange er det bedre at spørge for at forstå, end bare at antage 

Ja
Kan også mærke det hjælper lidt på frustrationen . Nu ved jeg jo også mere hvorfor det irriterer, men også at jeg kan tillade mig at kræve forståelse for andre, når hun selv kræver forståelse, samtidig med at jeg ikke behøver støtte hende i det, især ikke hvis hendes krav om hjælp bliver urimelig overfor andre.

Anonym skriver:

Ja
Kan også mærke det hjælper lidt på frustrationen . Nu ved jeg jo også mere hvorfor det irriterer, men også at jeg kan tillade mig at kræve forståelse for andre, når hun selv kræver forståelse, samtidig med at jeg ikke behøver støtte hende i det, især ikke hvis hendes krav om hjælp bliver urimelig overfor andre.

Jeg er helt enig med dig 

Jupiter skriver:

Jeg er helt enig med dig 

Anonym skriver:

Er måske lige lovlig drastisk at smide et helt livs venskab på porten af den årsag

hvis hun har været sådan altid og har lært det hjemmefra og I så har været venner længe. Så er det vel ikke noget nyt for dig hun er sådan.

men må nok indrømme var det mig ville jeg tage en pause fra hende og tænke det igennem.

Har du overskud til hende mere, eller vil du blive ved med at udsætte dig selv for det? 

Eller vil du forsøge at banke fornuft ind i hende, og tror du at du har en chance for at det lykkedes?

 

 

mogms skriver:

hvis hun har været sådan altid og har lært det hjemmefra og I så har været venner længe. Så er det vel ikke noget nyt for dig hun er sådan.

men må nok indrømme var det mig ville jeg tage en pause fra hende og tænke det igennem.

Har du overskud til hende mere, eller vil du blive ved med at udsætte dig selv for det? 

Eller vil du forsøge at banke fornuft ind i hende, og tror du at du har en chance for at det lykkedes?

 

 

Det er blevet værre det sidste års tid, og især efter hun er blevet gravid. Vi har før haft pause fra hinanden. Især den sidste måned har været slem, og blandet med hormoner har det været en dårlig cocktail. Hun har bla flippet og krævet, familie gav hende udstyr til baby, selvom de selv bruger det. Siddet og bagtalt bla min veninde, som hun også kender men ikke snakker med, for bagefter at spørge hende om at få tøj og legetøj gratis. Hun nærmest hamstrer. Men er kommet frem til jeg bare må sige og vise at jeg ikke synes det er ok, og så hun selv stå til ansvar. Men brok skal hun ikke komme med til mig over det