Jeg skriver, da jeg har brug for jeres råd til, om jeg kan tillade mig at tage følgende snak med kæresten, selv om vi har en klar aftale om først at snakke PB til september og have ro på alt det her. 
Det skal lige siges, at kæresten først kommer hjem til april og tager tre måneder af sted igen fra midten af maj, så jeg har ham kun hjemme i 4-6 uger. Han er sømand og vil være det i mange år. Jeg er studerende og ca. 1/3 igennem studiet. Vi har en klar aftale om, at vi gerne vil have baby imens jeg er studerende, men samtidig ikke for tidligt på studiet, da jeg skal kunne gennemføre. Grunden til, at vi har sagt september ind til videre er, at min kæreste gerne vil være på det nuværende skib i minimum 1 år inden han skal tænke familie. Han blev færdig som officer i sommers (2013). Han har meldt ud, at hvis han var længere henne i tiden med job og jeg var længere henne i studiet, samt at han kunne forudse fremtiden, så ville han springe på mig 
Så er de detaljer på plads.
Jeg skrev for to uger siden en længere mail til ham (vi kan max snakke 15 min om dagen i tlf) om, at jeg syntes, at det ikke skulle være omgivelserne der skulle vurdere hvorvidt vi er klar til børn, men at det skulle være fordi VI følte os klar til at tage ansvaret og danne familie. Jeg skrev deri, at jeg syntes tiden var der nu. Han har ikke svaret, da jeg sagde til ham, at jeg ikke forventede et svar og desuden så skulle vi ikke have den snak over telefon, men at han skulle have et indblik i mine tanker omkring hele emnet. :-) Vi har dog lige kort nævnt det i en tlf samtale, men kun at han vare rigtig glad for mailen og ikke mere i det.
Mit spørgsmål er nu, som skrevet tidligere, kan jeg tillade mig at tage samtalen op om, at jeg gerne vil forsøge de to gange det er muligt imens han er hjemme nu her, eller skal jeg overholde vores aftale om først at tage snakken til september?
Jeg er i tvivl, da jeg ikke vil presse ham ud i det, men at det skal være lige så stort et ønske fra hans side som fra min side. Jeg tror bare problemet ligger i, at han er en smule nervøs for at tage 'springet' og at jeg er lidt bange for, at han altid vil udskyde det og sige, vi snakker igen om 6 måneder, selv om han gerne vil.
