SKAL det virkelig gøre SÅ ondt?

Ja, jeg er lige ved at gå ud af mit gode skind!

Jeg er 32+1 i dag, og har siden søndag d. 2/3 haft så skrækkelig ondt i maven!
Om mandagen blev jeg bedt om at komme til lægen og få taget nogle blodprøver og ligge en urinprøve. Så det gjorde jeg. Urinprøven var der ikke noget i (og har der på intet tidspunkt i min graviditet været) og alle blodprøverne var fine, på nær en som viste at min blodprocent er meget, meget lav.
Jeg bad så om at få en samtale med min læge, senere på ugen (onsdag) -men han var syg, så IGEN fik jeg en ny læge jeg ikke havde været inde ved før.
Jeg forklarede hende hvordan jeg havde det, hvor det gjorde ondt og hvornår det kom og forsvandt igen. Hun sagde INTET andet end; 'Nu måler jeg lige dit blodtryk' og 'Du må gerne ligge dig over så jeg kan mærke på din mave'.
Hun sendte mig hjem og sagde at hun ikke vidste hvad det kunne være.
Torsdag ringede jeg så og fik svar på de prøver jeg havde lagt om mandagen, og der bad selv samme læge mig om at komme ind dagen efter så hurtigt jeg kunne.

Så det gjorde jeg.... Fredag kom jeg til lægen igen, og hun spurgte hvordan jeg havde det, og om det var blevet bedre -det var det ikke. Så målte hun blodtrykket igen og følte på maven. Derefter ringede hun til en jordemoder på fødegangen og så sendte hun os derind.
På fødegangen fik vi så lov at vente en times tid -pyt nu med det, de havde travlt.
Så kom der en læge ind og fremlagde planen; jeg skulle ligge en steril urinprøve, så ville de føle på maven, køre en strimmel og skanne.
Så jeg gjorde som så, og forklarede, som for lægen, hvor og hvordan osv. det gjorde ondt. Strimlen viste en del plukkeveer, men ellers ikke noget, og de sagde at alt så fint ud.
Så blev vi skannet -måsen er stadig nedad og ryggen indad. Og fik taget blodprøver igen. -Og dem var der heller ikke noget i andet, andet end at blodprocenten var alt for lav.


Så de sagde de ikke kunne finde ud af hvad det var. Pludselig kom lægen så i tanke om at trykke mig på ryggen mellem ribbenene og sige at hvis jeg havde en spændt muskel kan det godt gå om og medvirke at man også bliver øm foran. Og ja, jeg havde en spændt muskel, så hun konkluderede at det var årsagen!


Nu står jeg så her, en lille uges tid efter. Smerterne er blevet meget værre, jeg ligger i sengen og har ikke spist siden i går morges. Jeg har kastet op det meste af natten og rendt på wc'et i et væk.
Nu kommer jeg så til at tænke over hvordan jeg forklarede dem at jeg havde ondt;

Det føles som om jeg har menstruationssmerter bare i stærkere grad. Det starter i den nederste del af maven og så 'suger' det ligesom op, indefra, og ender med at gøre ondt i hele maven. Det kan stå på i 2-3 timer hvor det kommer og går hele tiden. Når det først begynder at gøre rigtig ondt dunker det også i skeden, som hvis man har vokseværk.
Ud over det er jeg plaget af; Kramper og svimmelhed i høj grad. Jeg bliver køresyg af at sidde stille for længe, og får trang til at kaste op. Jeg har mistet appetitten og har en jævn hovedpine som aldrig aftager.

Nu undres jeg... Hvordan en spændt muskel omme i ryggen, lige under skulderbladet kan forårsage alt det.
Og jeg undres over at hvis de smertestillende piller jeg tager skulle hjælpe mod det -hvorfor er det så blevet værre nu? Og hvorfor er det blevet så slemt at jeg næsten hverken kan kravle eller gå?

Og når jeg snakker med andre om det, siger de at de aldrig har haft det sådan. Så hvor normalt er det? Jeg har ikke fundet én anden af dem jeg kender som er gravide, hverken i mødregruppe eller noget som helst, som har det sådan.
Føler seriøst at jeg er syg, og at det bare bliver værre. Og føler at lægerne fejer mig af...



Hvad synes I jeg skal gøre?
Skal til 3. graviditetsundersøgelse i næste uge, hvor jeg HÅBER det er min egen læge, og regner med at fremlægge det hele for ham. Men jeg har det virkelig så dårligt nu. I går aftes lå jeg med feber på 39,2 (min normaltemperatur hedder 36) og med opkastninger og tyndskid og MEGET smertefulde sammentrækninger i maven..


Hjælp! Andre der har prøvet det? Nogen der ved hvad det er?
Er virkelig ved at opgive al håbet, og bare være ligeglad med den her graviditet.

Sisse Vinther skriver:

Ja, jeg er lige ved at gå ud af mit gode skind!

Jeg er 32+1 i dag, og har siden søndag d. 2/3 haft så skrækkelig ondt i maven!
Om mandagen blev jeg bedt om at komme til lægen og få taget nogle blodprøver og ligge en urinprøve. Så det gjorde jeg. Urinprøven var der ikke noget i (og har der på intet tidspunkt i min graviditet været) og alle blodprøverne var fine, på nær en som viste at min blodprocent er meget, meget lav.
Jeg bad så om at få en samtale med min læge, senere på ugen (onsdag) -men han var syg, så IGEN fik jeg en ny læge jeg ikke havde været inde ved før.
Jeg forklarede hende hvordan jeg havde det, hvor det gjorde ondt og hvornår det kom og forsvandt igen. Hun sagde INTET andet end; 'Nu måler jeg lige dit blodtryk' og 'Du må gerne ligge dig over så jeg kan mærke på din mave'.
Hun sendte mig hjem og sagde at hun ikke vidste hvad det kunne være.
Torsdag ringede jeg så og fik svar på de prøver jeg havde lagt om mandagen, og der bad selv samme læge mig om at komme ind dagen efter så hurtigt jeg kunne.

Så det gjorde jeg.... Fredag kom jeg til lægen igen, og hun spurgte hvordan jeg havde det, og om det var blevet bedre -det var det ikke. Så målte hun blodtrykket igen og følte på maven. Derefter ringede hun til en jordemoder på fødegangen og så sendte hun os derind.
På fødegangen fik vi så lov at vente en times tid -pyt nu med det, de havde travlt.
Så kom der en læge ind og fremlagde planen; jeg skulle ligge en steril urinprøve, så ville de føle på maven, køre en strimmel og skanne.
Så jeg gjorde som så, og forklarede, som for lægen, hvor og hvordan osv. det gjorde ondt. Strimlen viste en del plukkeveer, men ellers ikke noget, og de sagde at alt så fint ud.
Så blev vi skannet -måsen er stadig nedad og ryggen indad. Og fik taget blodprøver igen. -Og dem var der heller ikke noget i andet, andet end at blodprocenten var alt for lav.


Så de sagde de ikke kunne finde ud af hvad det var. Pludselig kom lægen så i tanke om at trykke mig på ryggen mellem ribbenene og sige at hvis jeg havde en spændt muskel kan det godt gå om og medvirke at man også bliver øm foran. Og ja, jeg havde en spændt muskel, så hun konkluderede at det var årsagen!


Nu står jeg så her, en lille uges tid efter. Smerterne er blevet meget værre, jeg ligger i sengen og har ikke spist siden i går morges. Jeg har kastet op det meste af natten og rendt på wc'et i et væk.
Nu kommer jeg så til at tænke over hvordan jeg forklarede dem at jeg havde ondt;

Det føles som om jeg har menstruationssmerter bare i stærkere grad. Det starter i den nederste del af maven og så 'suger' det ligesom op, indefra, og ender med at gøre ondt i hele maven. Det kan stå på i 2-3 timer hvor det kommer og går hele tiden. Når det først begynder at gøre rigtig ondt dunker det også i skeden, som hvis man har vokseværk.
Ud over det er jeg plaget af; Kramper og svimmelhed i høj grad. Jeg bliver køresyg af at sidde stille for længe, og får trang til at kaste op. Jeg har mistet appetitten og har en jævn hovedpine som aldrig aftager.

Nu undres jeg... Hvordan en spændt muskel omme i ryggen, lige under skulderbladet kan forårsage alt det.
Og jeg undres over at hvis de smertestillende piller jeg tager skulle hjælpe mod det -hvorfor er det så blevet værre nu? Og hvorfor er det blevet så slemt at jeg næsten hverken kan kravle eller gå?

Og når jeg snakker med andre om det, siger de at de aldrig har haft det sådan. Så hvor normalt er det? Jeg har ikke fundet én anden af dem jeg kender som er gravide, hverken i mødregruppe eller noget som helst, som har det sådan.
Føler seriøst at jeg er syg, og at det bare bliver værre. Og føler at lægerne fejer mig af...



Hvad synes I jeg skal gøre?
Skal til 3. graviditetsundersøgelse i næste uge, hvor jeg HÅBER det er min egen læge, og regner med at fremlægge det hele for ham. Men jeg har det virkelig så dårligt nu. I går aftes lå jeg med feber på 39,2 (min normaltemperatur hedder 36) og med opkastninger og tyndskid og MEGET smertefulde sammentrækninger i maven..


Hjælp! Andre der har prøvet det? Nogen der ved hvad det er?
Er virkelig ved at opgive al håbet, og bare være ligeglad med den her graviditet.

Jeg er ikke en fagperson men det lyder som min opstart på fødsel (bare at det ikke var i så lang tid). 

Husk at prøve at spise rigtigt så blodprocenten kommer opad igen (nemmere sagt en gjort i know). 

Og  For du snart får vished

Pcokate skriver:

Jeg er ikke en fagperson men det lyder som min opstart på fødsel (bare at det ikke var i så lang tid). 

Husk at prøve at spise rigtigt så blodprocenten kommer opad igen (nemmere sagt en gjort i know). 

Og  For du snart får vished

Ja, de bad mig øge min indtagelse af jerntilskud fra 2 piller dagligt til 4 piller dagligt... Og så Movicol og HUSK ved siden af for at det ikke laver en prop.
Er så ødelagt efterhånden!

Sisse Vinther skriver:

Ja, jeg er lige ved at gå ud af mit gode skind!

Jeg er 32+1 i dag, og har siden søndag d. 2/3 haft så skrækkelig ondt i maven!
Om mandagen blev jeg bedt om at komme til lægen og få taget nogle blodprøver og ligge en urinprøve. Så det gjorde jeg. Urinprøven var der ikke noget i (og har der på intet tidspunkt i min graviditet været) og alle blodprøverne var fine, på nær en som viste at min blodprocent er meget, meget lav.
Jeg bad så om at få en samtale med min læge, senere på ugen (onsdag) -men han var syg, så IGEN fik jeg en ny læge jeg ikke havde været inde ved før.
Jeg forklarede hende hvordan jeg havde det, hvor det gjorde ondt og hvornår det kom og forsvandt igen. Hun sagde INTET andet end; 'Nu måler jeg lige dit blodtryk' og 'Du må gerne ligge dig over så jeg kan mærke på din mave'.
Hun sendte mig hjem og sagde at hun ikke vidste hvad det kunne være.
Torsdag ringede jeg så og fik svar på de prøver jeg havde lagt om mandagen, og der bad selv samme læge mig om at komme ind dagen efter så hurtigt jeg kunne.

Så det gjorde jeg.... Fredag kom jeg til lægen igen, og hun spurgte hvordan jeg havde det, og om det var blevet bedre -det var det ikke. Så målte hun blodtrykket igen og følte på maven. Derefter ringede hun til en jordemoder på fødegangen og så sendte hun os derind.
På fødegangen fik vi så lov at vente en times tid -pyt nu med det, de havde travlt.
Så kom der en læge ind og fremlagde planen; jeg skulle ligge en steril urinprøve, så ville de føle på maven, køre en strimmel og skanne.
Så jeg gjorde som så, og forklarede, som for lægen, hvor og hvordan osv. det gjorde ondt. Strimlen viste en del plukkeveer, men ellers ikke noget, og de sagde at alt så fint ud.
Så blev vi skannet -måsen er stadig nedad og ryggen indad. Og fik taget blodprøver igen. -Og dem var der heller ikke noget i andet, andet end at blodprocenten var alt for lav.


Så de sagde de ikke kunne finde ud af hvad det var. Pludselig kom lægen så i tanke om at trykke mig på ryggen mellem ribbenene og sige at hvis jeg havde en spændt muskel kan det godt gå om og medvirke at man også bliver øm foran. Og ja, jeg havde en spændt muskel, så hun konkluderede at det var årsagen!


Nu står jeg så her, en lille uges tid efter. Smerterne er blevet meget værre, jeg ligger i sengen og har ikke spist siden i går morges. Jeg har kastet op det meste af natten og rendt på wc'et i et væk.
Nu kommer jeg så til at tænke over hvordan jeg forklarede dem at jeg havde ondt;

Det føles som om jeg har menstruationssmerter bare i stærkere grad. Det starter i den nederste del af maven og så 'suger' det ligesom op, indefra, og ender med at gøre ondt i hele maven. Det kan stå på i 2-3 timer hvor det kommer og går hele tiden. Når det først begynder at gøre rigtig ondt dunker det også i skeden, som hvis man har vokseværk.
Ud over det er jeg plaget af; Kramper og svimmelhed i høj grad. Jeg bliver køresyg af at sidde stille for længe, og får trang til at kaste op. Jeg har mistet appetitten og har en jævn hovedpine som aldrig aftager.

Nu undres jeg... Hvordan en spændt muskel omme i ryggen, lige under skulderbladet kan forårsage alt det.
Og jeg undres over at hvis de smertestillende piller jeg tager skulle hjælpe mod det -hvorfor er det så blevet værre nu? Og hvorfor er det blevet så slemt at jeg næsten hverken kan kravle eller gå?

Og når jeg snakker med andre om det, siger de at de aldrig har haft det sådan. Så hvor normalt er det? Jeg har ikke fundet én anden af dem jeg kender som er gravide, hverken i mødregruppe eller noget som helst, som har det sådan.
Føler seriøst at jeg er syg, og at det bare bliver værre. Og føler at lægerne fejer mig af...



Hvad synes I jeg skal gøre?
Skal til 3. graviditetsundersøgelse i næste uge, hvor jeg HÅBER det er min egen læge, og regner med at fremlægge det hele for ham. Men jeg har det virkelig så dårligt nu. I går aftes lå jeg med feber på 39,2 (min normaltemperatur hedder 36) og med opkastninger og tyndskid og MEGET smertefulde sammentrækninger i maven..


Hjælp! Andre der har prøvet det? Nogen der ved hvad det er?
Er virkelig ved at opgive al håbet, og bare være ligeglad med den her graviditet.

Tror måske du er ramt af flere ting på en gang...

Jeg tror du har plukveer der gør ondt, og det skal de selvfølgelig holdes øje med at de ikke går over og bliver effektive...
Derudover tror jeg oven i at du har f pet dig en gang maveinfluenza og det bliver man virkelig syg af.. og hvis din blodprocent oven i det hele er lav, så giver det sig minus energi...

Revet æble her og nu er godt mod den dårlige mave..

Så prøv at få spist en masse jernholdige mad når maven er i orden, spinat, broccoli, rødbeder.. så blodprocenten måske kan komme lidt op...

Tager du jern i forvejen?

Ihvertfald rigtig god bedring over hele linjen...

Sisse Vinther skriver:

Ja, jeg er lige ved at gå ud af mit gode skind!

Jeg er 32+1 i dag, og har siden søndag d. 2/3 haft så skrækkelig ondt i maven!
Om mandagen blev jeg bedt om at komme til lægen og få taget nogle blodprøver og ligge en urinprøve. Så det gjorde jeg. Urinprøven var der ikke noget i (og har der på intet tidspunkt i min graviditet været) og alle blodprøverne var fine, på nær en som viste at min blodprocent er meget, meget lav.
Jeg bad så om at få en samtale med min læge, senere på ugen (onsdag) -men han var syg, så IGEN fik jeg en ny læge jeg ikke havde været inde ved før.
Jeg forklarede hende hvordan jeg havde det, hvor det gjorde ondt og hvornår det kom og forsvandt igen. Hun sagde INTET andet end; 'Nu måler jeg lige dit blodtryk' og 'Du må gerne ligge dig over så jeg kan mærke på din mave'.
Hun sendte mig hjem og sagde at hun ikke vidste hvad det kunne være.
Torsdag ringede jeg så og fik svar på de prøver jeg havde lagt om mandagen, og der bad selv samme læge mig om at komme ind dagen efter så hurtigt jeg kunne.

Så det gjorde jeg.... Fredag kom jeg til lægen igen, og hun spurgte hvordan jeg havde det, og om det var blevet bedre -det var det ikke. Så målte hun blodtrykket igen og følte på maven. Derefter ringede hun til en jordemoder på fødegangen og så sendte hun os derind.
På fødegangen fik vi så lov at vente en times tid -pyt nu med det, de havde travlt.
Så kom der en læge ind og fremlagde planen; jeg skulle ligge en steril urinprøve, så ville de føle på maven, køre en strimmel og skanne.
Så jeg gjorde som så, og forklarede, som for lægen, hvor og hvordan osv. det gjorde ondt. Strimlen viste en del plukkeveer, men ellers ikke noget, og de sagde at alt så fint ud.
Så blev vi skannet -måsen er stadig nedad og ryggen indad. Og fik taget blodprøver igen. -Og dem var der heller ikke noget i andet, andet end at blodprocenten var alt for lav.


Så de sagde de ikke kunne finde ud af hvad det var. Pludselig kom lægen så i tanke om at trykke mig på ryggen mellem ribbenene og sige at hvis jeg havde en spændt muskel kan det godt gå om og medvirke at man også bliver øm foran. Og ja, jeg havde en spændt muskel, så hun konkluderede at det var årsagen!


Nu står jeg så her, en lille uges tid efter. Smerterne er blevet meget værre, jeg ligger i sengen og har ikke spist siden i går morges. Jeg har kastet op det meste af natten og rendt på wc'et i et væk.
Nu kommer jeg så til at tænke over hvordan jeg forklarede dem at jeg havde ondt;

Det føles som om jeg har menstruationssmerter bare i stærkere grad. Det starter i den nederste del af maven og så 'suger' det ligesom op, indefra, og ender med at gøre ondt i hele maven. Det kan stå på i 2-3 timer hvor det kommer og går hele tiden. Når det først begynder at gøre rigtig ondt dunker det også i skeden, som hvis man har vokseværk.
Ud over det er jeg plaget af; Kramper og svimmelhed i høj grad. Jeg bliver køresyg af at sidde stille for længe, og får trang til at kaste op. Jeg har mistet appetitten og har en jævn hovedpine som aldrig aftager.

Nu undres jeg... Hvordan en spændt muskel omme i ryggen, lige under skulderbladet kan forårsage alt det.
Og jeg undres over at hvis de smertestillende piller jeg tager skulle hjælpe mod det -hvorfor er det så blevet værre nu? Og hvorfor er det blevet så slemt at jeg næsten hverken kan kravle eller gå?

Og når jeg snakker med andre om det, siger de at de aldrig har haft det sådan. Så hvor normalt er det? Jeg har ikke fundet én anden af dem jeg kender som er gravide, hverken i mødregruppe eller noget som helst, som har det sådan.
Føler seriøst at jeg er syg, og at det bare bliver værre. Og føler at lægerne fejer mig af...



Hvad synes I jeg skal gøre?
Skal til 3. graviditetsundersøgelse i næste uge, hvor jeg HÅBER det er min egen læge, og regner med at fremlægge det hele for ham. Men jeg har det virkelig så dårligt nu. I går aftes lå jeg med feber på 39,2 (min normaltemperatur hedder 36) og med opkastninger og tyndskid og MEGET smertefulde sammentrækninger i maven..


Hjælp! Andre der har prøvet det? Nogen der ved hvad det er?
Er virkelig ved at opgive al håbet, og bare være ligeglad med den her graviditet.

Tænker at smerter varriere rigtig meget fra person til person og hvis de har undersøgt dig for div uden at finde noget så er den nu nok go nok.

Din blodprocent vil jo være skyld i hovedepine og svimmelhed og evt. kvalme

Spændinger ka gøre dig mere anspændt og gi pluk veer der strammer og bider lidt

også er du jo os ved at være langt så det er bare ved at være tungt og hårdt.

Sisse Vinther skriver:

Ja, de bad mig øge min indtagelse af jerntilskud fra 2 piller dagligt til 4 piller dagligt... Og så Movicol og HUSK ved siden af for at det ikke laver en prop.
Er så ødelagt efterhånden!

Det er ikke lige det man drømmer om når man står med de 2 streger... 

 For snarligt bedring

ano14316 skriver:

Tror måske du er ramt af flere ting på en gang...

Jeg tror du har plukveer der gør ondt, og det skal de selvfølgelig holdes øje med at de ikke går over og bliver effektive...
Derudover tror jeg oven i at du har f pet dig en gang maveinfluenza og det bliver man virkelig syg af.. og hvis din blodprocent oven i det hele er lav, så giver det sig minus energi...

Revet æble her og nu er godt mod den dårlige mave..

Så prøv at få spist en masse jernholdige mad når maven er i orden, spinat, broccoli, rødbeder.. så blodprocenten måske kan komme lidt op...

Tager du jern i forvejen?

Ihvertfald rigtig god bedring over hele linjen...

Jeg laver straks en æble-salat!!

Ja, jeg blev bedt om at øge indtagelsen fra 2 piller dagligt til 4 piller dagligt.

Pcokate skriver:

Det er ikke lige det man drømmer om når man står med de 2 streger... 

 For snarligt bedring

Nej lige netop.... !

Ja, de bad mig øge min indtagelse af jerntilskud fra 2 piller dagligt til 4 piller dagligt... Og så Movicol og HUSK ved siden af for at det ikke laver en prop.
Er så ødelagt efterhånden!

Du kan få mere jern via kosten, det er altså noget sundere end via piller (ikke at du ikke skal spise pillerne, men det kan hjælpe det ekstra på vej med kosten). 

Spis mere kød, lever, abrikoser, leverpostej, linser, bønner, spinat, broccoli, rødbeder og rosiner. Lever, rødbeder og spinat er bedst.

Den lave blodprocent gør sandsynligvis at du har det rigtigt dårligt. Svimmelhed (køresygen du snakker om), træthed er normale symptomer. Kvalmen kan muligvis også stamme derfra. 

Det virker underligt at der ikke er blevet reageret på din lave blodprocent med det samme, men at du først anden gang får besked på at indtage mere jern...

Umiddelbart ville jeg også sige at en maveinfektion kunne være med i spil, men de varer altså sjældent i en uge...

Men er det ikke noget med at du har haft mange plukveer, der også har nevet, i lang tid? Det skal du altså tage seriøst! Du kan ende med at føde for tidligt hvis du ikke lytter til din krop. Du skal holde dig i ro, gerne i vandret stilling (men du kan måske heller ikke meget andet, nu hvor du har det så dårligt). De fysiske opgaver skal du lade ligge. Har du fået scannet din livmoderhals?

Synes du beskriver meget godt hvordan jeg havde det i min første graviditet... Jeg ved ikke hvad der var værst, smerterne eller bekymringen for om det nu også var 'normalt'. Men vi fik en sund og rask pige tre dage efter termin, og smerterne var væk 8 uger efter. Damn min krop var brugt. Men hold ud, det er pisse hårdt men du kan godt klare det og bliver det for slemt med smerter og bekymringer så kan jeg anbefale at snakke med jdm frem for lægen. Det var ihvertfald dem der bedst kunne hjælpe og berolige mig.

Og nu ved jeg ikke om i skal have flere børn, men jeg frygtede det jo helt vildt, men der var intet i den stil ved mine to andre graviditeter. Men en hård og to nemme er også slemt nok.