SKAL det virkelig gøre SÅ ondt?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

13. marts 2014

Sisse Vinther

modesty skriver:



Du kan få mere jern via kosten, det er altså noget sundere end via piller (ikke at du ikke skal spise pillerne, men det kan hjælpe det ekstra på vej med kosten). 

Spis mere kød, lever, abrikoser, leverpostej, linser, bønner, spinat, broccoli, rødbeder og rosiner. Lever, rødbeder og spinat er bedst.

Den lave blodprocent gør sandsynligvis at du har det rigtigt dårligt. Svimmelhed (køresygen du snakker om), træthed er normale symptomer. Kvalmen kan muligvis også stamme derfra. 

Det virker underligt at der ikke er blevet reageret på din lave blodprocent med det samme, men at du først anden gang får besked på at indtage mere jern...

Umiddelbart ville jeg også sige at en maveinfektion kunne være med i spil, men de varer altså sjældent i en uge...

Men er det ikke noget med at du har haft mange plukveer, der også har nevet, i lang tid? Det skal du altså tage seriøst! Du kan ende med at føde for tidligt hvis du ikke lytter til din krop. Du skal holde dig i ro, gerne i vandret stilling (men du kan måske heller ikke meget andet, nu hvor du har det så dårligt). De fysiske opgaver skal du lade ligge. Har du fået scannet din livmoderhals?



Nej, jeg har ikke fået skannet livmoderhalsen. Fik skannet moderkagen i uge 15 fordi de troede den havde revet sig løs, men ellers har de kun skannet barnet for at se om der var noget der som kunne forårsage smerterne.

Og jo, jeg har haft plukkeveerne før. Men min læge (en af de læger jeg har været inde ved -ikke min egen læge-) siger at jeg ikke skal tage det så højtideligt, for plukkeveer er normalt under en graviditet, og de kan til tider gøre mere eller mindre ondt.

Men god ide med kosten! Hellere det end at spise pillerne i hvert fald.

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

13. marts 2014

Sisse Vinther

SandraXOXO skriver:

Synes du beskriver meget godt hvordan jeg havde det i min første graviditet... Jeg ved ikke hvad der var værst, smerterne eller bekymringen for om det nu også var 'normalt'. Men vi fik en sund og rask pige tre dage efter termin, og smerterne var væk 8 uger efter. Damn min krop var brugt. Men hold ud, det er pisse hårdt men du kan godt klare det og bliver det for slemt med smerter og bekymringer så kan jeg anbefale at snakke med jdm frem for lægen. Det var ihvertfald dem der bedst kunne hjælpe og berolige mig.

Og nu ved jeg ikke om i skal have flere børn, men jeg frygtede det jo helt vildt, men der var intet i den stil ved mine to andre graviditeter. Men en hård og to nemme er også slemt nok.



Ja, jeg tror jeg vil begynde at trække lidt på min jdm i stedet for på alle de læger -som alligevel ikke rigtig ved noget når det kommer til stykket.

Og puh, synes i forvejen det har været hårdt med kvalme, opkastninger, vægttab, væskedrop, bækkenløsning osv.
Men jeg må ærligt indrømme... Min bækkenløsning har kun meget få gange været så slem at jeg ikke kunne gå -det her virker absurd. Og jeg er så bange for pludselig at vandet går, for jeg ved godt at babyen er meget meget stor, men jeg ved også at den for det første ikke ligger som den skal, og for det andet ikke står fast. (gjorde den i hvert fald ikke for 2-3 uger siden. Hvis den gør nu er det med numsen nedad og ryggen indad)

Anmeld

14. marts 2014

Mmy87

Lever og levertran
Gravide frarådes at spise lever og levertran, da det kan indeholde meget A-vitamin. For store mængder A-vitamin kan give misdannelser hos fosteret. Leverpostej kan godt spises i mindre mængder.

fra:
http://www.altomkost.dk/anbefalinger/gravide/gravide_skal_undgaa/forside.htm

Anmeld

14. marts 2014

Gevher Atici

Sisse Vinther skriver:

Ja, jeg er lige ved at gå ud af mit gode skind!

Jeg er 32+1 i dag, og har siden søndag d. 2/3 haft så skrækkelig ondt i maven!
Om mandagen blev jeg bedt om at komme til lægen og få taget nogle blodprøver og ligge en urinprøve. Så det gjorde jeg. Urinprøven var der ikke noget i (og har der på intet tidspunkt i min graviditet været) og alle blodprøverne var fine, på nær en som viste at min blodprocent er meget, meget lav.
Jeg bad så om at få en samtale med min læge, senere på ugen (onsdag) -men han var syg, så IGEN fik jeg en ny læge jeg ikke havde været inde ved før.
Jeg forklarede hende hvordan jeg havde det, hvor det gjorde ondt og hvornår det kom og forsvandt igen. Hun sagde INTET andet end; 'Nu måler jeg lige dit blodtryk' og 'Du må gerne ligge dig over så jeg kan mærke på din mave'.
Hun sendte mig hjem og sagde at hun ikke vidste hvad det kunne være.
Torsdag ringede jeg så og fik svar på de prøver jeg havde lagt om mandagen, og der bad selv samme læge mig om at komme ind dagen efter så hurtigt jeg kunne.

Så det gjorde jeg.... Fredag kom jeg til lægen igen, og hun spurgte hvordan jeg havde det, og om det var blevet bedre -det var det ikke. Så målte hun blodtrykket igen og følte på maven. Derefter ringede hun til en jordemoder på fødegangen og så sendte hun os derind.
På fødegangen fik vi så lov at vente en times tid -pyt nu med det, de havde travlt.
Så kom der en læge ind og fremlagde planen; jeg skulle ligge en steril urinprøve, så ville de føle på maven, køre en strimmel og skanne.
Så jeg gjorde som så, og forklarede, som for lægen, hvor og hvordan osv. det gjorde ondt. Strimlen viste en del plukkeveer, men ellers ikke noget, og de sagde at alt så fint ud.
Så blev vi skannet -måsen er stadig nedad og ryggen indad. Og fik taget blodprøver igen. -Og dem var der heller ikke noget i andet, andet end at blodprocenten var alt for lav.


Så de sagde de ikke kunne finde ud af hvad det var. Pludselig kom lægen så i tanke om at trykke mig på ryggen mellem ribbenene og sige at hvis jeg havde en spændt muskel kan det godt gå om og medvirke at man også bliver øm foran. Og ja, jeg havde en spændt muskel, så hun konkluderede at det var årsagen!


Nu står jeg så her, en lille uges tid efter. Smerterne er blevet meget værre, jeg ligger i sengen og har ikke spist siden i går morges. Jeg har kastet op det meste af natten og rendt på wc'et i et væk.
Nu kommer jeg så til at tænke over hvordan jeg forklarede dem at jeg havde ondt;

Det føles som om jeg har menstruationssmerter bare i stærkere grad. Det starter i den nederste del af maven og så 'suger' det ligesom op, indefra, og ender med at gøre ondt i hele maven. Det kan stå på i 2-3 timer hvor det kommer og går hele tiden. Når det først begynder at gøre rigtig ondt dunker det også i skeden, som hvis man har vokseværk.
Ud over det er jeg plaget af; Kramper og svimmelhed i høj grad. Jeg bliver køresyg af at sidde stille for længe, og får trang til at kaste op. Jeg har mistet appetitten og har en jævn hovedpine som aldrig aftager.

Nu undres jeg... Hvordan en spændt muskel omme i ryggen, lige under skulderbladet kan forårsage alt det.
Og jeg undres over at hvis de smertestillende piller jeg tager skulle hjælpe mod det -hvorfor er det så blevet værre nu? Og hvorfor er det blevet så slemt at jeg næsten hverken kan kravle eller gå?

Og når jeg snakker med andre om det, siger de at de aldrig har haft det sådan. Så hvor normalt er det? Jeg har ikke fundet én anden af dem jeg kender som er gravide, hverken i mødregruppe eller noget som helst, som har det sådan.
Føler seriøst at jeg er syg, og at det bare bliver værre. Og føler at lægerne fejer mig af...



Hvad synes I jeg skal gøre?
Skal til 3. graviditetsundersøgelse i næste uge, hvor jeg HÅBER det er min egen læge, og regner med at fremlægge det hele for ham. Men jeg har det virkelig så dårligt nu. I går aftes lå jeg med feber på 39,2 (min normaltemperatur hedder 36) og med opkastninger og tyndskid og MEGET smertefulde sammentrækninger i maven..


Hjælp! Andre der har prøvet det? Nogen der ved hvad det er?
Er virkelig ved at opgive al håbet, og bare være ligeglad med den her graviditet.



Ikke for at skræmme, men som en anden også har skrevet lyder det også lidt som opstarten på min fødsel.

Havde dog ikke så meget svimmelhed og har haft kvalme og opkast igennem hele min graviditet indtil jeg fødte i uge 28+5. Inden da havde jeg bare så meget tynd mave i længere tid som du skriver og meget hovedpine og ondt i maven, kan bare ikke lige huske hvordan smerterne var.

Men  alt, for at alt er i orden med din bebs. Og ønsker dig en fantastisk graviditet lige til terminen

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.