Sisse Vinther skriver:
Ja, jeg er lige ved at gå ud af mit gode skind! 
Jeg er 32+1 i dag, og har siden søndag d. 2/3 haft så skrækkelig ondt i maven!
Om mandagen blev jeg bedt om at komme til lægen og få taget nogle blodprøver og ligge en urinprøve. Så det gjorde jeg. 
Urinprøven var der ikke noget i (og har der på intet tidspunkt i min graviditet været) og alle blodprøverne var fine, på nær en som viste at min blodprocent er meget, meget lav.
Jeg bad så om at få en samtale med min læge, senere på ugen (onsdag) -men han var syg, så IGEN fik jeg en ny læge jeg ikke havde været inde ved før.
Jeg forklarede hende hvordan jeg havde det, hvor det gjorde ondt og hvornår det kom og forsvandt igen. Hun sagde INTET andet end; 'Nu måler jeg lige dit blodtryk' og 'Du må gerne ligge dig over så jeg kan mærke på din mave'.
Hun sendte mig hjem og sagde at hun ikke vidste hvad det kunne være.
Torsdag ringede jeg så og fik svar på de prøver jeg havde lagt om mandagen, og der bad selv samme læge mig om at komme ind dagen efter så hurtigt jeg kunne.
Så det gjorde jeg.... Fredag kom jeg til lægen igen, og hun spurgte hvordan jeg havde det, og om det var blevet bedre -det var det ikke. Så målte hun blodtrykket igen og følte på maven. Derefter ringede hun til en jordemoder på fødegangen og så sendte hun os derind.
På fødegangen fik vi så lov at vente en times tid -pyt nu med det, de havde travlt.
Så kom der en læge ind og fremlagde planen; jeg skulle ligge en steril urinprøve, så ville de føle på maven, køre en strimmel og skanne.
Så jeg gjorde som så, og forklarede, som for lægen, hvor og hvordan osv. det gjorde ondt. Strimlen viste en del plukkeveer, men ellers ikke noget, og de sagde at alt så fint ud.
Så blev vi skannet -måsen er stadig nedad og ryggen indad. Og fik taget blodprøver igen. -Og dem var der heller ikke noget i andet, andet end at blodprocenten var alt for lav.
Så de sagde de ikke kunne finde ud af hvad det var. Pludselig kom lægen så i tanke om at trykke mig på ryggen mellem ribbenene og sige at hvis jeg havde en spændt muskel kan det godt gå om og medvirke at man også bliver øm foran. Og ja, jeg havde en spændt muskel, så hun konkluderede at det var årsagen!
Nu står jeg så her, en lille uges tid efter. Smerterne er blevet meget værre, jeg ligger i sengen og har ikke spist siden i går morges. Jeg har kastet op det meste af natten og rendt på wc'et i et væk.
Nu kommer jeg så til at tænke over hvordan jeg forklarede dem at jeg havde ondt;
Det føles som om jeg har menstruationssmerter bare i stærkere grad. Det starter i den nederste del af maven og så 'suger' det ligesom op, indefra, og ender med at gøre ondt i hele maven. Det kan stå på i 2-3 timer hvor det kommer og går hele tiden. Når det først begynder at gøre rigtig ondt dunker det også i skeden, som hvis man har vokseværk.
Ud over det er jeg plaget af; Kramper og svimmelhed i høj grad. Jeg bliver køresyg af at sidde stille for længe, og får trang til at kaste op. Jeg har mistet appetitten og har en jævn hovedpine som aldrig aftager.
Nu undres jeg... Hvordan en spændt muskel omme i ryggen, lige under skulderbladet kan forårsage alt det.
Og jeg undres over at hvis de smertestillende piller jeg tager skulle hjælpe mod det -hvorfor er det så blevet værre nu? Og hvorfor er det blevet så slemt at jeg næsten hverken kan kravle eller gå?
Og når jeg snakker med andre om det, siger de at de aldrig har haft det sådan. Så hvor normalt er det? Jeg har ikke fundet én anden af dem jeg kender som er gravide, hverken i mødregruppe eller noget som helst, som har det sådan.
Føler seriøst at jeg er syg, og at det bare bliver værre. Og føler at lægerne fejer mig af...
Hvad synes I jeg skal gøre?
Skal til 3. graviditetsundersøgelse i næste uge, hvor jeg HÅBER det er min egen læge, og regner med at fremlægge det hele for ham. Men jeg har det virkelig så dårligt nu. I går aftes lå jeg med feber på 39,2 (min normaltemperatur hedder 36) og med opkastninger og tyndskid og MEGET smertefulde sammentrækninger i maven..
Hjælp! Andre der har prøvet det? Nogen der ved hvad det er?
Er virkelig ved at opgive al håbet, og bare være ligeglad med den her graviditet.
Ikke for at skræmme, men som en anden også har skrevet lyder det også lidt som opstarten på min fødsel.
Havde dog ikke så meget svimmelhed og har haft kvalme og opkast igennem hele min graviditet indtil jeg fødte i uge 28+5. Inden da havde jeg bare så meget tynd mave i længere tid som du skriver og meget hovedpine og ondt i maven, kan bare ikke lige huske hvordan smerterne var.
