Anonym skriver:
Kender I følelsen? Angsten for at der skal ske dem noget? Det er virkelig ikke rart at være så bekymret. Mindes dengang jeg var barn og kom hjem fra skole, og mor var på arb. Var bange for at der var sket hende noget , hvis hun var forsinket. Ligeledes hvis hun var ude og handle , og det tog lang tid, så bad jeg om st hun bare var i god behold. Det var hun heldigvis . Og blivet helt ked af at frygte for, at det skal ske mit barn noget uden min tilstedeværelse. Nyder hende og fortæller altid at jeg elsker hende. Det er hårdt at elske..
Ja jeg kender den. tror alle har den, men den må bare ikke tage overhånd, så man virkelig lever i frygt når man ikke er sammen med barnet. Man er nødtil at stole på folk, mest for barnet for hvis barnet ser at mor er bange, bliver det bange. og det er synd.
hvis man har så meget frygt(altså ikke de normale,), at man ikke kan klare når barnet ikke er hos en, ikke engang når det bare er faren der har barnet lidt alene, så ville jeg nok blive bange, og snakke med nogen, for det er ikke sundt for nogen.
men jeg havde også den, har den nok stadigvæk, omkring min søster, da hun begyndte at gå i byen og sådan noget.
Anmeld