Bange for at miste mit barn

Kender I følelsen? Angsten for at der skal ske dem noget? Det er virkelig ikke rart at være så bekymret. Mindes dengang jeg var barn og kom hjem fra skole, og mor var på arb. Var bange for at der var sket hende noget , hvis hun var forsinket. Ligeledes hvis hun var ude og handle , og det tog lang tid, så bad jeg om st hun bare var i god behold. Det var hun heldigvis . Og blivet helt ked af at frygte for, at det skal ske mit barn noget uden min tilstedeværelse. Nyder hende og fortæller altid at jeg elsker hende. Det er hårdt at elske.. 

Ja det gør jeg, også når det bliver en reel angst og ikke som når man bliver alm bange. Fik rigtig gode værktøjer ved en psykolog, og har hjulpet meget

Maja84 skriver:

Ja det gør jeg, også når det bliver en reel angst og ikke som når man bliver alm bange. Fik rigtig gode værktøjer ved en psykolog, og har hjulpet meget

Okay, jeg er ikke nået  til det stadie hvor det tager overhånd, hvis du forstår. Men rigtig dejligt for dig, at du fik brugbare redskaber

Anonym skriver:

Kender I følelsen? Angsten for at der skal ske dem noget? Det er virkelig ikke rart at være så bekymret. Mindes dengang jeg var barn og kom hjem fra skole, og mor var på arb. Var bange for at der var sket hende noget , hvis hun var forsinket. Ligeledes hvis hun var ude og handle , og det tog lang tid, så bad jeg om st hun bare var i god behold. Det var hun heldigvis . Og blivet helt ked af at frygte for, at det skal ske mit barn noget uden min tilstedeværelse. Nyder hende og fortæller altid at jeg elsker hende. Det er hårdt at elske.. 

Ja

Jeg er også utrolig bange for, at der skal ske min søn noget!

Anonym skriver:

Kender I følelsen? Angsten for at der skal ske dem noget? Det er virkelig ikke rart at være så bekymret. Mindes dengang jeg var barn og kom hjem fra skole, og mor var på arb. Var bange for at der var sket hende noget , hvis hun var forsinket. Ligeledes hvis hun var ude og handle , og det tog lang tid, så bad jeg om st hun bare var i god behold. Det var hun heldigvis . Og blivet helt ked af at frygte for, at det skal ske mit barn noget uden min tilstedeværelse. Nyder hende og fortæller altid at jeg elsker hende. Det er hårdt at elske.. 

Jeg er også SÅ angst for, at der skal ske min datter noget. Tjekker hende stadigvæk når hun sover, og skal sikre mig, at hun trækker vejret

Ligger til mig at være meget bekymret.

Så kan sagtens følge dig!

Jeg er også utrolig bange for at miste min datter. Jeg går stadig ind og tjekke om hun trækker vejret inden jeg går i seng. Og hun er snart 3 år

Anonym skriver:

Kender I følelsen? Angsten for at der skal ske dem noget? Det er virkelig ikke rart at være så bekymret. Mindes dengang jeg var barn og kom hjem fra skole, og mor var på arb. Var bange for at der var sket hende noget , hvis hun var forsinket. Ligeledes hvis hun var ude og handle , og det tog lang tid, så bad jeg om st hun bare var i god behold. Det var hun heldigvis . Og blivet helt ked af at frygte for, at det skal ske mit barn noget uden min tilstedeværelse. Nyder hende og fortæller altid at jeg elsker hende. Det er hårdt at elske.. 

Jeg tror det er en generel følelse hos forældre, at de er bange for der skal ske deres børn noget. Man kan blive helt dårlig ved tanken, og får knude i maven over hvor frygteligt det ville være.

Men tror altså ikke man skal gøre så meget ved det, andet end at når følelsen opstår, at sige til sig selv, at selvfølgelig sker der ikke noget med mit barn/børn. Og så give dem ekstra kys den dag

- tænker at det er meget naturligt med en sådan følelse, dit barn/børn er jo dit et og alt - det ville være mere mærkeligt, hvis du aldrig var bange for at miste dem.

Rart at andre mødre har det på samme måde og at det nok er ganske naturligt. Det hører nok til det at være forældre. 

Anonym skriver:

Okay, jeg er ikke nået  til det stadie hvor det tager overhånd, hvis du forstår. Men rigtig dejligt for dig, at du fik brugbare redskaber

Her vidste jeg ikke at det var angsten for at miste mine børn som gjorde det, før jeg var i forløb

Anonym skriver:

Kender I følelsen? Angsten for at der skal ske dem noget? Det er virkelig ikke rart at være så bekymret. Mindes dengang jeg var barn og kom hjem fra skole, og mor var på arb. Var bange for at der var sket hende noget , hvis hun var forsinket. Ligeledes hvis hun var ude og handle , og det tog lang tid, så bad jeg om st hun bare var i god behold. Det var hun heldigvis . Og blivet helt ked af at frygte for, at det skal ske mit barn noget uden min tilstedeværelse. Nyder hende og fortæller altid at jeg elsker hende. Det er hårdt at elske.. 

Den kender jeg alt for godt jeg har også meget angst at jeg ikke kan give slip... mit barn er ikke engang 2 endnu og så siger Sundhedsplejeske at han SKAL til vuggestuen hvor jeg sagde kan bare ikke overlade til folk altså pædagog jeg tænker stadigvæk om jeg skal give slip og lade ham være hos familien eller tage til vuggestuen, men NEJ kan bare  ikke jeg røster græder vil bare have ham...   sådan er det bare og folk skal ikke sige giv slip når men inderligt så baaaaaange