Janne T. skriver:
Jeg er ikke blevet dårligere fagligt - min tid til fordybelse har bare været mindre. Det er klart at der er forskel, når jeg før kunne læse hele dagen pånær når der var forelæsning, og nu kan jeg kun læse fra 20-sengetid og hvis der er lidt tid mellem forelæsningerne og afhentning af børn i vuggestuen.
De første 2 semestre på psykologi fik jeg kun 12. Nu har jeg fået 2 børn, og dette semester har jeg fået et 4-tal og et 7-tal. Men 4-tallet skyldes også, at jeg har lagt en meget ringe energi i det fag. Og så er det jo også altid svært at sige hvilke faktorer der påvirker karakteren, det er ikke altid evner. Rent personligt havde jeg de første 2 semestre også et hold og en læsegruppe, altså nogen at veksle med fagligt. Det har jeg ikke haft på 3. semester, der var jeg helt alene.
Men det har jeg det fint med - De karakterer jeg får på bacheloren betyder ikke det store, og én ting er sikkert, og det er at de absolut intet siger om hvilken type psykolog jeg bliver. Jeg har mødt folk på studiet, som var sindssygt dygtige fagligt, men som bare ikke var imødekommende og ikke indeholdt én eneste empatisk knogle. Jeg ved godt hvem af os der bliver den bedste psykolog 
Nu ligger jeg også en del arbejde i frivilligt (studierelevant) arbejde, da det er dét der betyder noget, når jeg er færdig. Hvis jeg kommer ud udelukkende med 12-taller er det da meget flot, men hvis jeg ikke har noget praktisk arbejde og noget erfaringer, så kan man ikke bruge de karakterer til en skid.
Så alt i alt: Ja, jeg er gået ned i karakterer, men det er absolut ikke noget der generer mig.
Ps. Man får også en helt anden struktur og fornuftig måde at arbejde på når man har børn, fordi man ved man kun har de tidsrammer man nu har. Jeg er meget mere struktureret og fornuftigt arbejdende end da mine "arbejdstider" var mere flydende.
Tror du bliver en skide dygtigt psykolog! Har fulgt dig lidt i "skjul" både her og på din blog! Du virker super menneskelig og rar!
