Angst, depression

LineD skriver:



Jeg ved inderst inde du nok skal finde styrken i morgen!

Du må endelig opdatere på hvordan det gik, når du får overskud til det!!

Jeg kan levende forestille mig man føler sig overvåget i hoved og r*v, når kommunen er inde over.

Men at tie er jo heller ikke en løsning for at uindgå deres falkeblik!

Vil sende dig tusind af positive tanker i morgen når du skal til lægen!

Tak søde, jeg skal nok opdatere..
Håber jeg kommer med gode nyheder imorgen

Hej Mælkebøtte!
Jeg synes Line er kommet med nogle gode råd til dig..

Jeg kan godt forstå du synes det er svært. Jeg har selv måttet erkende at jeg havde en depression, og gå de tunge skridt ned til lægen... Men da jeg endelig gjorde det, føltes det som et ton blev taget af mine skuldre...
Det er en meget svær ting, at erkende, at man har brug for hjælp. Men det er også en styrke, at erkende, at man ikke kan bære hele verden selv.
Jeg synes du er stærk, hvis du taler med din læge om det.
Tænk på, at det er bedre du gør det nu, og får dig selv på rette spor, inden guldklumpen kommer.. For på det tidspunkt guldklumpen er her, må du tilsidesætte nogle af dine egne behov, og så bliver det måske værre..
Det kan virke hårdt, at skrive det på den måde, men det er ikke sådan ment
Du skal helt sikkert nok blive en dejlig mor.. Lige nu er der bare mange andre ting der spiller ind i dit liv.. Men dem kan der gøres noget ved!! Det er bare svært at tage det første skridt selv..

Varme tanker fra mig..

Så var jeg ved lægen.
Det var rigtig svært at indrømme at jeg ikke er så super sej som ønsket og der blev fældet en del tårer.... Lægen ville først ikke sygemelde mig, da han mener at problemet ligger på arbejdspladsen og at det er dem jeg skal melde fra overfor først, men dette TØR jeg ikke, fordi min selvværd er så lavt for tiden.
Jeg mener også at problemet ville være det samme på en anden arbejdsplads, eller i det hele taget omkring andre mennesker, fordi jeg er blevet så angst, at jeg har mistet min indre ro og ikke er i stand til at sige hverken til eller fra.

Jeg er nu blevet sygemeldt midlertidigt. Jeg skal til samtale ved min læge igen i næste uge, for at snakke om hvad der skal ske for at jeg får det bedre igen.
Han nævnte psykolog, men jeg ville skulle betale en %-del selv og det har jeg slet ikke råd til.

Grunden til at min læge ikke sygemelder mig resten af graviditeten, er fordi jeg ikke får det bedre af bare at isolere mig selv, hvilket jeg jo allerede gør nu.

Jeg håber ikke jeg bliver sendt tilbage til vuggestuen igen, da jeg er sikker på jeg ikke får det godt der med alle de pædagoger med alle deres dumme kommentarer. Jeg er jo "den unge mor", så jeg får smidt en masse råd i hovedet hele tiden - og det er jo ikke det jeg kommer der for.

Jeg er spændt på hvad der sker til næste samtale ved lægen.

Jeg synes det er et rigtig godt skridt i den rigtige retning, at du har været hos lægen, og har fået talt med han/hun om problemet...! FLOT!

Det kan være det giver dig en styrke, i den kommende uge, til at tænke over, hvad der vil være godt for netop dig.
Jeg ved, af bitter erfaring, at det er svært at lade være med at isolere sig, men det er bare vigtigt at flytte sine grænser en gang i mellem. Hvis det er at flytte dine grænser, at skrive herinde, så synes jeg det er super fedt. Du har jo kontakt med mennesker, selvom du ikke sidder fysisk ved siden af dem

Jeg synes du er sej!! Godt gået!

Du må gerne skrive, hvis du har lyst...

til dig..

kitty skriver:

Jeg synes det er et rigtig godt skridt i den rigtige retning, at du har været hos lægen, og har fået talt med han/hun om problemet...! FLOT!

Det kan være det giver dig en styrke, i den kommende uge, til at tænke over, hvad der vil være godt for netop dig.
Jeg ved, af bitter erfaring, at det er svært at lade være med at isolere sig, men det er bare vigtigt at flytte sine grænser en gang i mellem. Hvis det er at flytte dine grænser, at skrive herinde, så synes jeg det er super fedt. Du har jo kontakt med mennesker, selvom du ikke sidder fysisk ved siden af dem

Jeg synes du er sej!! Godt gået!

Du må gerne skrive, hvis du har lyst...

til dig..

Tusind tak for din opbakning .
Jeg tænker, hvis jeg altså bliver sygemeldt resten af graviditeten, at jeg skal melde mig ind i et motionscenter, så jeg kan få rørt alle muskler og evt. holde min vægt nu, da jeg har taget 17kg på siden januar........ er kun i uge 25 nu.

Derudover få nogle rutiner... Sunde rutiner, sund kost. Indkøbslister.
Fast lang aftengåtur med hunden, med musik i ørene.
Svare på mine sms'er igen.
Være sammen med en veninde mindst en gang ugentligt.
Gøre rent oftere, så en opvask ikke slår mit humør ud.
Få malet børneværelset færdigt og få sorteret og vasket babytøjet.
Forkæle mig selv ved at tage fodbad, lakere negle, ordne øjenbryn.
Lange bade, skiftevis varm og kold vand.
Levende lys.

^Sådanne ting.. Det er bare ting jeg ikke har overskud til, når jeg er så kørt ned i vuggestuen, for så sover jeg så snart jeg kommer hjem. Det er vigtigt jeg finder min indre ro igen og for mere selvtillid, så jeg ikke længere skal høre min indre stemme nedgøre mig selv.

Mælkebøttebarn skriver:

Så var jeg ved lægen.
Det var rigtig svært at indrømme at jeg ikke er så super sej som ønsket og der blev fældet en del tårer.... Lægen ville først ikke sygemelde mig, da han mener at problemet ligger på arbejdspladsen og at det er dem jeg skal melde fra overfor først, men dette TØR jeg ikke, fordi min selvværd er så lavt for tiden.
Jeg mener også at problemet ville være det samme på en anden arbejdsplads, eller i det hele taget omkring andre mennesker, fordi jeg er blevet så angst, at jeg har mistet min indre ro og ikke er i stand til at sige hverken til eller fra.

Jeg er nu blevet sygemeldt midlertidigt. Jeg skal til samtale ved min læge igen i næste uge, for at snakke om hvad der skal ske for at jeg får det bedre igen.
Han nævnte psykolog, men jeg ville skulle betale en %-del selv og det har jeg slet ikke råd til.

Grunden til at min læge ikke sygemelder mig resten af graviditeten, er fordi jeg ikke får det bedre af bare at isolere mig selv, hvilket jeg jo allerede gør nu.

Jeg håber ikke jeg bliver sendt tilbage til vuggestuen igen, da jeg er sikker på jeg ikke får det godt der med alle de pædagoger med alle deres dumme kommentarer. Jeg er jo "den unge mor", så jeg får smidt en masse råd i hovedet hele tiden - og det er jo ikke det jeg kommer der for.

Jeg er spændt på hvad der sker til næste samtale ved lægen.

Hej Maiken.

Det lyder rigtig hårdt, kan godt forstå du er fortvivlet. Men synes det var godt du tog til lægen.

Og så vil jeg bare lige sige, at der er ting der kan berettige dig til gratis psykolog og/eller psykiaterhjælp. Hvis du fx er blevet voldtaget engang (ligemeget hvornår) eller blevet overfaldet eller andre lignende voldsomme ting der er sket for dig.
Jeg har selv en henvisning til psykolog liggende, som jeg fik for et års tid siden, da jeg blev voldtaget for nogle år tilbage. Har ikke brugt den, men har den liggende til hvis jeg får brug for den.
Så det ville jeg bare lige sige :-)

FrkT skriver:



Hej Maiken.

Det lyder rigtig hårdt, kan godt forstå du er fortvivlet. Men synes det var godt du tog til lægen.

Og så vil jeg bare lige sige, at der er ting der kan berettige dig til gratis psykolog og/eller psykiaterhjælp. Hvis du fx er blevet voldtaget engang (ligemeget hvornår) eller blevet overfaldet eller andre lignende voldsomme ting der er sket for dig.
Jeg har selv en henvisning til psykolog liggende, som jeg fik for et års tid siden, da jeg blev voldtaget for nogle år tilbage. Har ikke brugt den, men har den liggende til hvis jeg får brug for den.
Så det ville jeg bare lige sige :-)

Tak

Lægen fortalte at sygesikringen kunne betale en del, men resten skulle jeg selv betale - medmindre kommunen gik ind og dækkede det.
Jeg har tidligere fået psykologhjælp af kommunen, men grundet besparelser stoppede de betalingen, så min godhjertede psykolog lod mig gå der uden betaling i et helt år efter.. Dét er saatme godhjertet! Men også ret svært at tage imod dengang.

Mælkebøttebarn skriver:

Så var jeg ved lægen.
Det var rigtig svært at indrømme at jeg ikke er så super sej som ønsket og der blev fældet en del tårer.... Lægen ville først ikke sygemelde mig, da han mener at problemet ligger på arbejdspladsen og at det er dem jeg skal melde fra overfor først, men dette TØR jeg ikke, fordi min selvværd er så lavt for tiden.
Jeg mener også at problemet ville være det samme på en anden arbejdsplads, eller i det hele taget omkring andre mennesker, fordi jeg er blevet så angst, at jeg har mistet min indre ro og ikke er i stand til at sige hverken til eller fra.

Jeg er nu blevet sygemeldt midlertidigt. Jeg skal til samtale ved min læge igen i næste uge, for at snakke om hvad der skal ske for at jeg får det bedre igen.
Han nævnte psykolog, men jeg ville skulle betale en %-del selv og det har jeg slet ikke råd til.

Grunden til at min læge ikke sygemelder mig resten af graviditeten, er fordi jeg ikke får det bedre af bare at isolere mig selv, hvilket jeg jo allerede gør nu.

Jeg håber ikke jeg bliver sendt tilbage til vuggestuen igen, da jeg er sikker på jeg ikke får det godt der med alle de pædagoger med alle deres dumme kommentarer. Jeg er jo "den unge mor", så jeg får smidt en masse råd i hovedet hele tiden - og det er jo ikke det jeg kommer der for.

Jeg er spændt på hvad der sker til næste samtale ved lægen.

Hvor er det dejligt at høre du fik snakket med ham.
Han har jo ret i meget han siger mht. at isolere sig, og at det ikke er godt, men kan huske fra mig selv, at jeg "gik i isolation" i 3 mdr efter jeg fik diagnosen, og det var bare LIGE hvad jeg havde brug for, ingen forventninger til mig, jeg havde 100 % ro til at finde tilbage til den jeg er. Det var så rart.

Jeg synes klart du skal ansøge om at få vederlagsfri psykologhjælp, og jeg er sikker på du nok skal få bevilget nogle sessioner!

Jeg er så STOLT af dig at du kom afsted og fik det sagt Maiken!!!!
Mange mange mange knus!

LineD skriver:



Hvor er det dejligt at høre du fik snakket med ham.
Han har jo ret i meget han siger mht. at isolere sig, og at det ikke er godt, men kan huske fra mig selv, at jeg "gik i isolation" i 3 mdr efter jeg fik diagnosen, og det var bare LIGE hvad jeg havde brug for, ingen forventninger til mig, jeg havde 100 % ro til at finde tilbage til den jeg er. Det var så rart.

Jeg synes klart du skal ansøge om at få vederlagsfri psykologhjælp, og jeg er sikker på du nok skal få bevilget nogle sessioner!

Jeg er så STOLT af dig at du kom afsted og fik det sagt Maiken!!!!
Mange mange mange knus!

Så var jeg ved lægen igen idag.. Det gik fint. Jeg har det også meeeget bedre nu eftersom jeg ikke bliver kørt dagligt ned af nogle trælse pædagoger.
Han sagde at han gerne vil se mig til samtale igen om 14 dage, så jeg er altså stadig sygemeldt.
Jeg er begyndt at træne, leve sundere og får også sat huset lidt i stand.. Så det hele hjælper på det .. Skal også tvinge mig selv til at være sammen med veninderne, da jeg forsømmer dem meget... Ja, svarer ofte ikke engang på sms'er.. NU skal jeg tage mig sammen og kæmpe for at få et bedre velvære.

Jeg fik taget en blodprøve idag for at få undersøgt om jeg har for højt eller for lavt stofskifte, idet jeg jo har fået konstateret struma. Hvis det er for lavt, kan det jo også godt være derfor (til dels) at jeg har taget SÅ meget på SÅ hurtigt.. Det vil tiden vise

Jeg har selv haft det på nøjagtig samme måde... Mit kom bare kun efter jeg havde født... Der var en lille smule før...
Men det blev først alvor efter Cille kom til verden...

Lige for øjeblikket har jeg det nogenlunde... Det skyldes at jeg har god kontakt med min læge... Ellers er det ting i hverdagen der virker uoverskuelige... Jeg kan ikke gå i større indkøbscentre uden at gå i "sort" og jeg har det bedst indenfor hjemmets 4 vægge....

Vil helt klart anbefale dig at kontakte lægen.... Før det er for sent... Jeg gjorde det selv for sent.. Og det lider jeg under nu...