overvejer at lade min søn flytte hjem til mormor

hesøth skriver:

Du bliver nødt til at gøre det helt klart for din kæreste/mand, hvordan du har det. Evt. vis ham denne debat...

Det skurrer i ørerne, at han er klar til at anbringe sønnen hos mormor, fordi han arbejder meget??

Nej nej nej, det er han aldeles ikke. Der er ingen tvivl om, at han elsker sin søn meget højt og helst vil have ham hos sig. Men han forstår bare ikke helt, at mine følelser og overskud ikke er noget jeg sådan bare kan "tage mig sammen" fra. 

Anonym skriver:

Det her virker som et stort tabu og det er også meget, meget hårdt at erkende. Men jeg overvejer at lade min 4-årige søn flytte hjem til sin mormor. Jeg har haft depressio efter fødslen og fået hjælp og haft en god periode i 2 år, men det sidste halve år har simpelthen været så hårdt. Jeg har næsten ingen overskud mere, jeg er udmattet, ked af det og har ofte konflikter med min søn om opdragelse, altså med at få ham til at gøre hvad jeg siger og den slags. Hans far oplever slet ikke det samme, han er mere tydelig og mere fast. Men han er meget travlt optaget af sit arbejde. Så jeg har haft følelsen af at være meget alene.

Børnehaven har nu henvist mig til familieafdelingen i vores kommune, fordi jeg simpelthen er så usikker på alting og ked af det. Egentlig tænkte de, at det tværfaglige team og evt psykolog kunne være en god hjælp for os, men jeg er faktisk ved helt at opgive at være mor.

Ved godt at det er nogle tunge emner, men vil meget gerne høre andres erfaringer. Har nogen følt i har ramt bunden og alligevel er kommet ovenpå og hvordan? Har nogen gode erfaringer med familierådgivningen ? Eller er det bare tvangsfjernelse og andre ulykker? 

nu har jeg læst hele tråden og jeg kan desværre slet ikke hjælpe ift. erfaring.
jeg har dog en fætter, hvis forældre har overtaget meget af forældrerollen og desværre har pigen ikke så meget famlie, så den befriende og elskelige rolle som bedsteforældre ofte spiller, har hun mistet.
Dvs hun har en mor, der ikke har ressourcer til hende, en far der ikke rigtig er moden til at tage sig af hende og et holde bedsteforældre, der agerer forældre. Så i min optik mangler hun bedsteforældrene som det fristed, det kan være for børn og det er rigtig ærgerilgt synes jeg.

Når det er sagt, så aner jeg ikke hvad der vil være bedst for lige præcis jeres familie.

Men jeg tænker der er flere problemer her
1) dig og manden - han er nødt til at forstå alvoren i det her, så I i fællesskab kan træffe den rigtige beslutning

2) den beslutning skal 100% træffes ud fra barnets tarv! så jeg vil bare anbefale at bruge dette fokus som fundamentet for jeres beslutning

Jeg synes du har nogle rigtigt goe og kvalificerede overvejelser omkring mulighederne og jeg håber I kan finde den løsning, der fungerer bedst for jer

ps. barnets tarv afhænger jo i høj grad også af forældrenes tarv, hvorfor du absolut må huske dig selv i ligningen også og se på hvordan I (som forældre) kan skabe nogle rammer, der giver DIG overskud til at være der for dit barn på bedst mulig vis.

Giraffen skriver:

nu har jeg læst hele tråden og jeg kan desværre slet ikke hjælpe ift. erfaring.
jeg har dog en fætter, hvis forældre har overtaget meget af forældrerollen og desværre har pigen ikke så meget famlie, så den befriende og elskelige rolle som bedsteforældre ofte spiller, har hun mistet.
Dvs hun har en mor, der ikke har ressourcer til hende, en far der ikke rigtig er moden til at tage sig af hende og et holde bedsteforældre, der agerer forældre. Så i min optik mangler hun bedsteforældrene som det fristed, det kan være for børn og det er rigtig ærgerilgt synes jeg.

Når det er sagt, så aner jeg ikke hvad der vil være bedst for lige præcis jeres familie.

Men jeg tænker der er flere problemer her
1) dig og manden - han er nødt til at forstå alvoren i det her, så I i fællesskab kan træffe den rigtige beslutning

2) den beslutning skal 100% træffes ud fra barnets tarv! så jeg vil bare anbefale at bruge dette fokus som fundamentet for jeres beslutning

Jeg synes du har nogle rigtigt goe og kvalificerede overvejelser omkring mulighederne og jeg håber I kan finde den løsning, der fungerer bedst for jer

ps. barnets tarv afhænger jo i høj grad også af forældrenes tarv, hvorfor du absolut må huske dig selv i ligningen også og se på hvordan I (som forældre) kan skabe nogle rammer, der giver DIG overskud til at være der for dit barn på bedst mulig vis.

Hvis beslutningen skal tages 100 procent med fokus på barnet. Så vil jeg tænke enten løsningen med hjemmesamtaler og terapi (For han er enormt glad for os forældre og tryg ved os, og tanken om at lægge hans hverdag total om, er faktisk ikke særlig rar, for ved at han er meget følsom) 

Eller træffe en beslutning om, at jeg bor et andet sted (så han kan være hos sin far, der har mere overskud og mere se mig, når jeg virkelig har energien til det.) Det er bare en enorm svær beslutning at flytte fra en mand jeg elsker og en søn jeg egentlig også elsker, men ind imellem har følelsen af at mangle energi til.

Anonym skriver:

Men jo, det har været en af mine overvejelser at flytte for mig selv og prøve at lave en 10-4 ordning i fars favør.

Åhh jeg ser i bor sammen...

Hvis din mand har noget ferie tilbage, så vil NU være et godt tidspunkt at bruge en uge eller to bare jer.. Og lav 2 får dage hvor de bare skal være sammen og du skal slappe af...

Du må samtidig få ham til at forstå at hans familie er ved at smuldre for øjnene af ham og han gør ikke noget ved det... Han skal tage ansvar for sin familie! Han skal ikke hjælpe dig med at passe jeres søn, han skal tage ansvar for at hans søn og hans kone har det godt..

Anonym skriver:

Stiller lige nogen spørgsmål og svar på en gang.

 

Carina : Jeg har haft det svært som teenager og faktisk været inde i psykiatrien, men mine forældre har aldrig været i kontakt med de socialemyndigheder eller sådan noget. Vil det sige, at der er en risiko for at "mormor" kan blive afvist som pleje, også selv om hun ikke er gammel og selv om barnet har en tæt relation og føler sig tryg hos hende? Han har altid set hende ugentlig og har sit eget værelse der? Men kan der så være risiko for, at man ikke kan få det til at løbe rundt økonomisk altså, hvis man ikke får noget for det?

I Andre. Det er ikke en god ide, at min mor flytter ind her, det er af andre grunde ikke en løsning og det er heller ikke en løsning, at jeg flytter ind til hende. 

Jo jeg er faktisk sammen med min drengs far, men som sagt han arbejder meget og jeg har svært ved at få ham til at forstå, hvor svært jeg har det. Føler ikke rigtigt at det bliver respekteret.Det er bare som om, at jeg er den studerende og han er den arbejdende, så derfor hænger hjemmet og barnet på mig.

Det har ingen betydning for din mors evne som pleje.

Det er jo ikke noget din mor har gjort der har gjort dig syg 

Man får børnepengene ved privat pleje og det er det.

Hun kan så søge friplads i inst evt pga sociale årsager eller økonomiske.

Hun kan også søge børnepenge fra dig og barnets far. 

Det har vi så valgt ikke at gøre,da vi for det første godt kan klare det økonomiske ,men også fordi min svigerdatter ikke længere er forsørger og derfor er nede på et meget lavt kh beløb -Og ser ingen grund til at sparke mere til hende da jeg næppe tror hun kommer i bedre økonomisk forhold -Men det er der altså mulighed for at søge . 

 

Og kommunerne vil til enhver tid fremhæve tæt familie som pleje da man ved det på sigt giver langt bedre muligheder både fysisk og psykisk for børn i pleje end med en fremmed familie der desværre jo tit ser meget på den økonomiske gevinst ved et plejebarn.

Din søn kan være hos mormor i 3 måneder uden at hun skal godkendes. Og hvis I laver private aftaler omkring aflastning fx hveranden weekend, så skal kommunen heller ikke indrages. Det lyder til, at du har behov for ar blive aflastet nu og her, så tænkte jeg ville informere dig. For det kan blive en lang proces med kommunen, desværre!

Kæmpe knus til dig - jeg håber det løser sig for jer!

Mamalou skriver:

Din søn kan være hos mormor i 3 måneder uden at hun skal godkendes. Og hvis I laver private aftaler omkring aflastning fx hveranden weekend, så skal kommunen heller ikke indrages. Det lyder til, at du har behov for ar blive aflastet nu og her, så tænkte jeg ville informere dig. For det kan blive en lang proces med kommunen, desværre!

Kæmpe knus til dig - jeg håber det løser sig for jer!

Vil det sige, at ens barn "bare" kan flytte hjem til en bedsteforældre i tre mdr sådan uden videre?

Anonym skriver:

Vil det sige, at ens barn "bare" kan flytte hjem til en bedsteforældre i tre mdr sådan uden videre?

Ja i en periode på tre måneder. Men det skal gøres på en god måde, så jeres søn ikke føler sig fravalgt. Derfor vil jeg anbefale jer at forhøre jer ved Tværfagligt team omkring hvordan I gør det bedst!

Mamalou skriver:

Ja i en periode på tre måneder. Men det skal gøres på en god måde, så jeres søn ikke føler sig fravalgt. Derfor vil jeg anbefale jer at forhøre jer ved Tværfagligt team omkring hvordan I gør det bedst!

Okay, men skulle man ikke have planlagt det før bh skrev til kommunens familierådgivning? Hvis de først er involveret er det vel svært bare at sige, at det behøver de ikke at blande sig ind i?