Havde forventet glæde...

Anonym skriver:

jeg ved de ikke har råd pt.

men tror gerne hun ville.

Men det hjælper ik noget...

 

jeg eg har altid været der, og har helt klart også været for sød.. Kravler altid for hende.

 Men nu syntes jeg bare hun synker for langt ned.

hun kommer på is, og så må hun komme til mig.- på en ordentlig glad måde.

 

Dejligt med lidt feedback på mit opslag.

er bare så skuffet.. Øv

Så du vil tvinge hende til at være glad?
Det kunne også være, at du kunne prøve at tænke lidt mindre på dig selv og tage en kærlig søstersnak og fortælle hende om dine følelser og skuffelse, så kan det være, at hun vil fortælle om hendes tanker.
At du ikke har hørt fra hende tyder på, at hun er rigtig, rigtig ked af det (igen, så handler det ikke om dig), men det kan jo være, at hun faktisk har mistet meget tidligt en eller flere gange, og så kan jeg faktisk godt forstå hendes reaktion.
Snak med hende i stedet for lidt barnligt at lægge hende på is.
Tillykke med graviditeten

Da jeg blev gravid første gang fik jeg heller ikke er tillykke fra min mor og jeg kunne mærke hun tog total afstand fra min graviditet (ikke fra mig) igennem hele forløbet. Min holdning var: og hvad så, hun er min mor og jeg elsker hende... Der var ikke nogen grund, det var bare hendes reaktion - hun selv siger det var fordi hun troede det ikke sagde hende noget, men jeg tænker hun også mærkede at en graviditet ville ændre hendes og mit forhold, at det så blev endnu mere skønt fordi vi så havde en lille baby at nyde sammen er en anden historie....

Men det kan jo være din søster lige skal synke I nu bevæger jer hver jeres vej.

Må også sige, jeg har stadig svært ved at folk bliver gravide. Jeg under dem det, jeg siger spagt tillykke. Men den store overvældende glæde på deres vegne den har jeg ikke. Og jeg håber da, at hvis det skuffer så vil folk sige det til mig, spørge mig og ikke bare lægge mig på is. Der er jo en grund som jeg gerne fortæller, men som jeg ikke blabrer op med lige der i deres lykke situation.

Mit råd er, at du da tager en snak med din søster og accepterer hun måske ikke lige nu kan være glad over du er gravid, derfor kan I jo godt have en skøn tid. I kan jo bare lade være med et have fokus på graviditet. 

Anonym skriver:

Ved ikke hvordan jeg skal reagere eller forholde mig.

 

er simpelthen så skuffet.

 

Da jeg fortæller min søster, at vi skal have baby. Er det første hun sir er "jeg vidste det"

& så kom der da et lille tillykke.

hendes mand smilede ikke engang, intet.

 

er van' til at hun skriver hver dag... Men har intet hørt i 4 dage.

 

hvordan havde i reagerer.

jeg er SŠskuffet ��

Kender følelsen.

Jeg fortalte at jeg var gravid og havde termin på hendes fødselsdag.

Hendes eneste kommentar var" du kan godt samle benene på min fødselsdag, den vil jeg ikke dele"

Hørte først fra hende da jeg inviterede til dåb et år efter

Åh det er ik sjovt Min fars eneste kommentar var " Jeg troede ikke du ville ha flere børn...

Anonym skriver:

Ved ikke hvordan jeg skal reagere eller forholde mig.

 

er simpelthen så skuffet.

 

Da jeg fortæller min søster, at vi skal have baby. Er det første hun sir er "jeg vidste det"

& så kom der da et lille tillykke.

hendes mand smilede ikke engang, intet.

 

er van' til at hun skriver hver dag... Men har intet hørt i 4 dage.

 

hvordan havde i reagerer.

jeg er SŠskuffet ��

Min første indskydelse er om de selv forsøger at blive gravide og det ikke er lykkes endnu? For kan godt forstå, at det gør dig ked af det, at din søster og hendes kæreste virker "ligeglad" men hvis de fx har forsøgt i lang tid er det rigtig hårdt og sårende, at andre bliver det. Synes du skal kontakte hende og høre om hun er okay og om hun havde lyst til at kigge forbi til en snak og søskende hygge

Som en der ønsker sig børn noget så inderligt men heller ikke selv er gravid endnu, så vil jeg sige at et meget kvalificeret gæt er at de simpelthen prøver og at det ikke er lykkedes endnu og det er hun ked af - eller også vil hun virkeligt gerne, men de kan ikke gå i gang endnu og det er hun ked af. 

Se lidt storsindet på det - hun er sikkert glad på dine vegne, men rigtigt ked af det på sine egne vegne. Det handler sådan set ikke om dig men mere om hende selv. Det kan være rigtigt hårdt at ønske sig et barn mens alle andre omkring en "bare" bliver gravide 

Tag da en lille snak med hende om det og accepter at hun har det sådan. Og kæmpe tillykke med graviditeten 

1.- jeg tænker aldrig kun på mig selv, det er sjovt nok det sidste jeg gør.

jeg gør alt for min familie.

min far døde for 1 1/2 år siden. Og det var Kun mig der stod for alt. Ikke min søster og ikke min mor.

 

2.- jeg ved at min søster og hendes mand IKKE prøver.

& ja det er da træls at de ikke har penge til en mer eller tid. Så må de jo vente.

 

hun lukker sig helt ind og vil ikke snakke.

 

så er det ikke nemt.. ��

Første gang jeg fortalte min mor at jeg var gravid, ringede hun flere gange for at høre, om jeg var HELT sikkert på hvem faderen var (... vi VAR ligesom kærester), for jeg havde jo 'haft-så-mange'.

Ih tak mor.

Anden gang blev hun sindssygt sur over, at det ikke var en pige, men en dreng (igen).

Der ringede hun dog selv og sagde undskyld efter en uges tid.

Det er bare ikke alle der reagerer som man håber på, men at lægge dem på is er lige streng nok. Det kræver måske tid at vænne sig til tanken.

Det er aldrig sjovt, når folk giver en  den kolde skulder i forbindelse med ens graviditet. 
Da jeg for nyligt fortalte min mor at jeg var gravid (dog over sms, da vi ikke har det mest nære forhold og var oppe og skændes - primært fordi hun var sur over at jeg ikke havde fundet et arbejde ved siden af mit studie, og at jeg var meget syg (pga. graviditet)) valgte hun så at ringe til mig og sige at jeg skulle flytte ud af min lejlighed inden d. 1/2 (forældrekøb, så bor til leje i en andelslejlighed hun har købt). 
Senere spammede hun mig med sms'er over hvor synd det var for barnet, og at jeg nu skulle droppe mit studie (hvilket der bestemt ikke er nogen grund til). 
Hun har meget imod min eks, som er far til mit kommende barn, og er altid negativ over at vi stadig ses jævnligt og stadig holder utroligt meget af hinanden. 
Men han er der for mig og sagde at jeg kunne flytte tilbage til ham, indtil jeg fandt en løsning med min boligsituation, og forkælede mig om aftenen for at få mit humør lidt op. 

Senere skrev hun dog, at jeg kunne blive i lejligheden og at hun ville prøve at respektere mit valg, men hun havde bare fået et chok…
Har dog ikke lyst til at snakke med hende pga. hendes første reaktion...

Så ved præcis hvordan du har det, men tror at den bedste løsning er at man snakker om det og får renset luften. Du kan evt. fortælle din søster, at hendes reaktion sårede dig, og så kan hun evt. få lov til at forklare hvorfor hun reagerede sådan.. Og forhåbentligt får i renset luften imellem jer. 

Anonym skriver:

1.- jeg tænker aldrig kun på mig selv, det er sjovt nok det sidste jeg gør.

jeg gør alt for min familie.

min far døde for 1 1/2 år siden. Og det var Kun mig der stod for alt. Ikke min søster og ikke min mor.

 

2.- jeg ved at min søster og hendes mand IKKE prøver.

& ja det er da træls at de ikke har penge til en mer eller tid. Så må de jo vente.

 

hun lukker sig helt ind og vil ikke snakke.

 

så er det ikke nemt.. ��

Er du så stor en del af deres forhold at du er med i det? Ellers VED du sådan set ikke noget med sikkerhed. Især baseret på at I ikke lyder til at have det tætteste forhold.

Og ja, det er da træls de ikke hoppede på hovedet over jeres lykke, men så må I jo finde jer i det...

Om jeg begriber at søskende kan behandle hinanden på den måde