Jeg har et problem ....

Jeg hader drengelegetøj - og jeg har kun drenge ikke forstået som biler, politi, osv. 

Men alt det våben, vold, krig, grimme monstre, onde figurer, karate, lys-sværds agtige pis der findes (for at sige det ligeud) 

Vold og våben hører sig til blandt lavtstående mennesker jeg ikke ønsker at omgåes og jeg hader hele den verden ..... (Beklager fordomme, men er bare ærlig)

Jeg ved godt, at selvfølgelig skal de have lov, og det er en del af deres udvikling, bla bla bla, og det gør de også, men det ændre ikke på mine følelser omkring emnet. Så jeg lukke øjnene og satser på det kun er en kort periode, at det er spændende

det er ikke fordi jeg er mere til dukker og perler, men er nok bare mest til tog, politibiler, LEGO, osv. 

Puha - skulle lige lukke luft ud efter en tur i BR med den store. Hvordan har I det med det? Jeg ville ønske jeg bare kunne acceptere det og interessere mig for det, men nej .....

 

 

Anonym skriver:

Jeg hader drengelegetøj - og jeg har kun drenge ikke forstået som biler, politi, osv. 

Men alt det våben, vold, krig, grimme monstre, onde figurer, karate, lys-sværds agtige pis der findes (for at sige det ligeud) 

Vold og våben hører sig til blandt lavtstående mennesker jeg ikke ønsker at omgåes og jeg hader hele den verden ..... (Beklager fordomme, men er bare ærlig)

Jeg ved godt, at selvfølgelig skal de have lov, og det er en del af deres udvikling, bla bla bla, og det gør de også, men det ændre ikke på mine følelser omkring emnet. Så jeg lukke øjnene og satser på det kun er en kort periode, at det er spændende

det er ikke fordi jeg er mere til dukker og perler, men er nok bare mest til tog, politibiler, LEGO, osv. 

Puha - skulle lige lukke luft ud efter en tur i BR med den store. Hvordan har I det med det? Jeg ville ønske jeg bare kunne acceptere det og interessere mig for det, men nej .....

 

 

Min pige er så den her hjemme der er mest til våben og vold  Hun elsker counterstrike på computer, er en ork agtig til live rollespil, en karakter der snigmyrder. Jeg er ellers en del på linie med dig, men tænk synes faktisk hun er super sej - mærkeligt når jeg nu synes våben og så videre ikke er det foretrukne legetøj til mine drenge...

Nå men egentlig ville jeg bare sige, de kan komme over perioden, men vi som voksne kan også komme også vores periode hvor vi synes den slags legetøj er næsten djævlen selv - det er jeg i hvert fald kommet og synes det med måde kan være super sjove lege - her hjemme er det ofte søster der styrer dem og de er derfor komplekse lege med en kæmpe magisk fortælling.

Anonym skriver:

Jeg hader drengelegetøj - og jeg har kun drenge ikke forstået som biler, politi, osv. 

Men alt det våben, vold, krig, grimme monstre, onde figurer, karate, lys-sværds agtige pis der findes (for at sige det ligeud) 

Vold og våben hører sig til blandt lavtstående mennesker jeg ikke ønsker at omgåes og jeg hader hele den verden ..... (Beklager fordomme, men er bare ærlig)

Jeg ved godt, at selvfølgelig skal de have lov, og det er en del af deres udvikling, bla bla bla, og det gør de også, men det ændre ikke på mine følelser omkring emnet. Så jeg lukke øjnene og satser på det kun er en kort periode, at det er spændende

det er ikke fordi jeg er mere til dukker og perler, men er nok bare mest til tog, politibiler, LEGO, osv. 

Puha - skulle lige lukke luft ud efter en tur i BR med den store. Hvordan har I det med det? Jeg ville ønske jeg bare kunne acceptere det og interessere mig for det, men nej .....

 

 

Jeg kan sagtens forstå dig. Da Emilie første gang kom hjem og legede skyder var jeg ved at falde bagover. Hun stod med noget i hånden og sagde bang bang jeg skyder dig. Vi tog en laaaaaaaaang snak om det hun havde sagt og at det ikke er sjovt.

Jeg kan slet ikke forstå at dt skal være en del af at lege

Jeg Køber ikke våben til ungerne - det kan godt være, at de senere kommer til at få det fra andre, men jeg ønsker ikke selv at støtte det mere, end jeg er nødt til.

At legeslås er vel sikkert en del af det med at lære sig selv og spillet at kende - men jeg ønsker ikke at bygge op under det, så det bliver en dominerende del af hverdagen.

Anonym skriver:

Jeg hader drengelegetøj - og jeg har kun drenge ikke forstået som biler, politi, osv. 

Men alt det våben, vold, krig, grimme monstre, onde figurer, karate, lys-sværds agtige pis der findes (for at sige det ligeud) 

Vold og våben hører sig til blandt lavtstående mennesker jeg ikke ønsker at omgåes og jeg hader hele den verden ..... (Beklager fordomme, men er bare ærlig)

Jeg ved godt, at selvfølgelig skal de have lov, og det er en del af deres udvikling, bla bla bla, og det gør de også, men det ændre ikke på mine følelser omkring emnet. Så jeg lukke øjnene og satser på det kun er en kort periode, at det er spændende

det er ikke fordi jeg er mere til dukker og perler, men er nok bare mest til tog, politibiler, LEGO, osv. 

Puha - skulle lige lukke luft ud efter en tur i BR med den store. Hvordan har I det med det? Jeg ville ønske jeg bare kunne acceptere det og interessere mig for det, men nej .....

 

 

uha Ja det bliver også en udfordring har hvis/når min datter begynder.. Tror bare man må lukke øjnene for det man som voksen ved om krig og ulykke og lære børnene at det kun er leg og man stadig ikke må slå osv.

Jeg har to drenge og en pige, og de har og får lov til at lege med pistoler, sværd m.m.

Jeg ser det som en helt naturlig del af deres leg, og på ingen måde sammenlignelig med en voksens forståelse for vold/krig m.m Fordi jeg ser det som leg, så har jeg ingen holdning til det, andet end det er et stykke legetøj, som ikke påvirker deres forståelse for grænserne som barn/ung

Hvis jeg kan rumme den "søde og pæne" leg, så synes jeg at jeg skal lade den modsatte leg være en naturlighed, så de ikke oplever, at det er et stort fy-verden, som man skal lege i det skjulte.

Der hvor jeg har sagt fra, eller reageret det er hvad de siger. Altså den der bang bang du er død, er helt mildt i mine øjne. Andre udbrud kan være så voldsomme, at jeg reagerer på dem.

Jeg har det præcis ligesådan. I mit hovede er det fuldstændig malplaceret at små drenge sidder og spiller krigsspil og sidder og råber "nu skyder jeg hovedet af dig". Det hører slet ikke til små drenge.
Jeg har ikke tænkt mig på nogen måde at opmuntre min søn til at lege med våben, men man er jo selvfølgelig ikke 100% herre over deres interesser. Så vil jeg langt hellere have at han leger med dukker!
Men jeg er også meget mere til LEGO, togbanen osv til drenge i stedet for al det krig og våben.

Jeg kan godt følge dig - har dog piger..

Men tror ikke vi skal være så bange for det .. I bund og grund har det jo altid eksisteret.. Jeg kan da selv huske at havde fægtet med grene på legepladsen som barn ..

Vores søn har aldrig selv givet udtryk for lyst til at lege med våben, og det er helt fint for mig! Synes det er fint de udlever noget igennem rollelege, men som 3 årig nægter jeg at tro på man aner hvad våben og krig reelt er. Det skal tidsnok gå op for de små.. Så jeg støtter op om hans leg med biler og traktorer for nu

Jeg ved egentlig ikke hvorfor men jeg synes du overreagere lidt.
For 30 år siden legede de også røver og soldater. Og der var der jo ikke så meget vold som der er i dag. Så jeg ser ikke det at de leger med den slags er noget de er blevet påvirket til.

Jeg har selv leget meget røver og soldater som barn. Og det var langt fra andet end leg. Jeg fik jo ikke morderiske tanker af den grund.

Self er alt den vold i verden forfærdelig, men sådan er det desværre idag og vi kan ikke gøre ret meget ved det, for det er sådan verden har udviklet sig.

Når det er sagt, så tror jeg at det er nogen perioder de skal igennem i deres barndom.

Det eneste jeg faktisk kan undre mig over i forhold til børn og hvordan de bliver påvirket er hvordan de mange gang taler i tegnefilm.
De har oftes det mest forfærdelige sprog.
Jeg ved godt at børn lære af hinanden, men sproget kommer jo et sted fra.
Og mange gange bliver skylden smidt over på forældrene. Men med de ord der kommer i i tegnefilm nogen gange forstår jeg godt ikke alle børn har et lige pænt sprog.
Ikke at jeg ikke bander eller lign. For det gør jeg. Men synes der er forskel på at sige sige av for h..... Eller av for f..... Og så nogen af det ord der kommer i tv'et.