Mor til Majbørn skriver:
Jeg kan også være med her:
I 2013 stod vi hjemløse (blev smidt ud af huset, da ejeren selv skulle flytte ind), min kæreste var ekstremt forgældet og det så helt håbløst ud da vi skulle skrue vores økonomi sammen (levede for 2500 pr mdr i alt for 4 personer), min far døde, det nye sted vi flyttede hen har hul i taget (vanvittigt dyre reparationer), store store problemer med bio-mor til bonus-drengen (=ændring af bopæl, så vi 'fik' ham fuld tid), fyring, manden achilleshæl sprang (=sygemelding), katten skred (forstår jeg nu godt), yngestebarn sov mere og mere uroligt, bilen døde 2 gange (dyyyyyyrt!) og sådan blev det bare ved og ved og ved...
... det er ikke helt vendt endnu herhjemme, men 2013 var et møgår.
Men vi har sat os ned og snakket om at nu er det fandme nok - nu må vi arbejde hver eneste dag for at vende det her. Vi stoler ikk på den der 'der er sket nok dårlige ting for os', men nærmere 'vi må arbejde os ud af det her lort'.
Det lyder også som en ordentlig omgang. Og ind imellem når man til et punkt, hvor man ikk føler man kan mere modgang. Det føler jeg nu, men jeg holder stadig fast i, at det nok skal vende. Ind i mellem må man også selv gøre noget for det, det ved jeg... Ind i mellem kommer det også bare - et skub i den rigtige retning. Men jeg håber som et større hele, at det hele snart vender sig for os.
Det hele er også gået så stærkt, at jeg ikk engang selv har haft tid til at lytte helt til mine egne tanker.
Jeg burde formentlig sætte mig ned og få lyttet til noget godt musik, noget mindfulness, osv.
Håber 2014 bliver et bedre år for os begge to...
Anmeld