Ubehageligt at tage på

liten-mamma skriver:

Jeg var også meget nervøs for vægten i min graviditet, hvilket skyldes at jeg tidligere har haft spiseforstyrrelser gennem flere år. 

Jeg spiste næsten ingen ting, hvilket absolut ikke var godt for baby i maven. 

Jeg fødte 38+3 og endte med at tage 3 kg på, min datter vejede 2,2 kg. 

Da jeg havde født tænkte jeg stadig meget på min vægt og 14 dage efter jeg havde født vejede jeg kun 45 kg, hvilket absolut ikke var pænt. 

Mit råd er derfor til dig, ikke tænk for meget på din vægt! Dit barn har brug for al den næring den kan få og den tager hvad der er, så sørg for at spis.

Hvis du før graviditet var slank, så bliver du måske heller ikke særlig stor, andre steder end på maven. Du skal nok smide det igen  

Bare spørg for at spise sundt og ikke proppe dig med junkfood og slik, så tager du ikke unødvendige kg på. 

Det lyder ikke rart, når tankerne tager over på den måde

Jeg har selv for nogle år siden døjet med noget lignende tvangstanker i forbindelse med kost og motion, og jeg er mest bange for, at de fremprovokeres ved vægtøgningen. Jeg prøver at forklare mig selv, at det er meningen, at jeg skal tage på og slappe af omkring det. Tak for rådene 

Giraffen skriver:

Jeg kom gud ske tak og lov ud af en spiseforstyrrelse for efterhånden mange år siden.

Men da jeg var gravid, så fik jeg ekstra jordmor sat på og de gik virkelig meget op i hvordan jeg havde det med vægtøgningen.

Nu viste det sig så at jeg havde det fantastisk med det og elskede at min baby voksede inden i mig og at jeg faktisk kunne se vægten stige og tøjet stramme til pga lykkelige omstændigheder og ikke pga alt muligt andet øv.

Anyways! de er sindssygt opmærksomme på det fordi det hurtigt kan skubbe gamle tvangstanker frem, skabe en dårlig cirkel, i værste tilfælde starte/genopstarte en spiseforstyrrelse efter fødslen osv.

Så mit råd er at anvende alle de eksperter og fantastiske jordmødre der sidder derude jeg er sikker på, at hvis du henvender dig med den ærlige bekymring du har, så vil de også tage dig ind og snakke med dig 

De kan hvertfald rationalisere, fx brugte de meget tid på at forklare hvordan en baby på 500 g kunne veje 4 kg på vægten (og det kan den pga væske og aaale muligt andet)

Det vil jeg huske på, at man altid kan tage fat og be om hjælp, hvis tankerne tager over! Lige nu kan jeg selv styre det, føler jeg. Det er rart at høre fra andre, der har haft det på samme måde, at det slet ikke er så unormalt endda 

Men jeg skal nok holde øje med, at tankerne ikke tager over 

Papillon skriver:

Ja det kunne tyde på det, det overraskede mig egentlig Jeg er slet ikke så underlig alligevel

Papillon skriver:

Det lyder ikke rart, når tankerne tager over på den måde

Jeg har selv for nogle år siden døjet med noget lignende tvangstanker i forbindelse med kost og motion, og jeg er mest bange for, at de fremprovokeres ved vægtøgningen. Jeg prøver at forklare mig selv, at det er meningen, at jeg skal tage på og slappe af omkring det. Tak for rådene 

Nej det er bestemt ikke spor sjovt, specielt ikke når man har et lille barn at se til. 

Slap først af med de tanker da min datter var 10 måneder og er nu oppe på 49 kg 

Snak med din jm og fortæl hvordan du har det, så du kan få alt den hjælp og de råd du har brug for! 

Jeg blev sendt på fedme kur af min jm under graviditen og min baby i maven havde det ikke godt, så for Guds skyld, ikke tænk for meget på din vægt!