Imorgen er det 4 uger siden

grinny skriver:

Jeg er også bange for at jeg går helt ned hvis ikke snart der bare er en eller anden der åbner øjnene og rakker en hånd ud  Jeg kan ikke en gang overskue at gå over på kirkegården og besøge Isaac, har kun været der en gang efter begravelsen, men det er simpelthen så svært at komme ud og det gør mig ked da jeg burde have tid til det!

Jeg kan lige nu slet ikke overskue medierne selvom det virkelig har været oppe og vende mange gange, men min skønne far har skrevet et brev til en i folketinget der har meget med den nye reform at gøre og han har snakket med en anden fra folketinget som er imod den nye reform, så lige nu bliver vores historie brugt derinde til at finde ud af om den reform nu er god nok og om den rammer de forkerte, det trøster jeg mig da lidt med.

Min viden rækker ikke til kontanthjælp kan jeg se og forundres igen og igen forskelsbehandlingen på mennesker i DK.

men søde du, det er kun 4 uger siden I mistede. Vi er alle forskellige. Nogen traver på kirkegården 5 gange om dagen og andre kan føle vejen der ned er den tungeste i verden og kan ikke overskue at komme der ned.

Samtidig har du også lige født, din krop har brug for roen og den fik den ikke for alt skulle ordnes, og i sorgen kan man ofte ikke finde den fysiske ro på samme måde, giv dig selv tid. 

Den dårlige samvittighed må jeg desværre sige nok forbliver kronisk, lige nu hvor jeg skriver det her får jeg straks dårlig samvittighed over jeg ikke har været på graven siden nytårsaften, burde jo.... Jeg har så Lias sted her hjemme det kan dulme lidt på samvittigheden. Men jeg har også dårlig samvittighed over alt muligt andet.

Og er det svært at komme ud af døren, jamen så er det det et stykke tid, pludselig har du været ude af den x antal gange og så er det nemmere... Jeg havde oplevelsen af det var som at lære at leve igen bare det at trække vejret skulle jeg lære igen.

Og husk vi er (desværre) mange der enten har eller er hvor du er, og det at møde ligesindede kan være en gave men også svært.

Og må igen sige landsforeningen til støtte ved spædbørnsdød for de kan måske også hjælpe med reglerne, måske de kender et smuthul. Der sidder rådgivere der inde som er gode at tale med.

Jeg var lige inde og kigge på prisen for et medlemskab, det koster 445 kr for et par. Er det økonomien i det, der ikke er plads til lige nu søde grinny, for selvom jeg ikke kender dig, så vil jeg gerne smide lidt i kassen til at l kan blive medlem, og kunne forestille mig, at der er flere herinde, der følger og støtter dig, der er villig til at hjælpe med det. Kan ikke betale det hele, men hvis vi er flere skulle det nok kunne lade sig gøre at samle de penge sammen!

Sig til hvis det kan hjælpe, så skal jeg give det et forsøg med en mini indsamling

grinny skriver:

Jeg har ret til 14 ugers barsel, men da jeg var på kontanthjælp inden fødslen ryger jeg bare ned på den almindelig sats nu hvor jeg ikke er forsørger.

Jeg kan sagtens tage imod de 14 uger, men så får jeg bare kun ca. 3000 kr. udbetalt og det kan vi også godt liiiige klare os for, men så er vores psykolog så heller ikke beregnet ind i budgettet og hvor finder vi så de penge? For gratis psykologhjælp, det får man skam ikke i vores samfund! 

Synes godt nok det er ærgerligt det skal være sådan

Kæmpe kram til dig og din mand

Det er på ingen måde retfærdigt og det vil og skal tage tid at bearbejdede noget så uventet og så stort et tab!!! Men flot I er nået så langt, Og vigtigt at I lade jer reagere og snakker sammen!!?
Arbejdesmæssigt \ penge er det noget rigtig lo.. men forsøg ikke lade dig presse til noget du ikke er klar til! Og mage til frækhed og total mangel på omsorg at være så fræk fra dagsengekontoret!!!! De burde have smæk !!!
Håber dagen i morgen bliver så skånsom som mulig for jer