Vi fik den forfærdelige nyhed og så vores livløse dreng på skærmen 
Kan slet ikke forstå det er 4 uger siden, synes tiden flyver afsted selvom dagen herhjemme bare går i stå? 
Der har været rigtig mange op og nedture de sidste par dage, specielt fordi jeg er på kontanthjælp og er derfor lige nu fanget i den nye reform! Som de så pænt sagde til mig på ydelseskontoret så er jeg jo ikke forsørger når jeg ikke fik min søn med hjem - nå tak for den opdatering!! 
Jeg vidste da slet ikke at jeg ikke fik ham med hjem, godt du lige kunne fortælle mig det!! - sådan havde jeg virkelig lyst til at sige, men jeg valgte bare at smile og sige at det var jo rigtigt!
Deres næste svar var at jeg jo bare kunne finde mig et arbejde, og ja, det burde jeg og det burde alle der er på kontanthjælp, men må altså indrømme at jeg lige nu ikke har overskuddet og psyken til at finde mig et arbejde, så vi må leve på det jeg kan få indtil jeg er klar 
Kan slet ikke klare at tænke på økonomi oven i min sorg, lige nu ved jeg ikke en gang om vi kan blive ved med at gå til psykolog for der er intet luft i vores budget, det hele er bare noget lort!
I forhold til Isaac har vi begge fuldt ud accepteret at det var sådan det skulle gå og vi kan nu komme videre i vores sorg proces. Jeg græder stadig dagligt og har accepteret at sådan er det bare, men kan også mærke en ro efter jeg har grædt. Jeg er kommet til et sted hvor jeg er begyndt at overveje at se hånd og fodaftrykket af ham, jeg tør endnu ikke, men jeg kan mærke at jeg er tæt på og der må jo være et rigtig godt tegn.
Snakken herhjemme går stadig på hvornår vi skal prøve igen, det er svært ikke at lade være for vi vil jo virkelig gerne have dette lille barn med hjem, men samtidig tror jeg heller ikke vi er klar til at gennemgå 9 måneder i frygt.
Puha, alle de tanker og alt det man skal tage stilling til, utroligt hvordan ens verden fra en dag til en anden, kan vende sig 180 grader.
