Betaling af gæld stiftet i ens partners navn

Janey skriver:

Hvis man kun kigger på det rent juridisk, så sikrer det ikke, at du ikke kommer til at hænge på det nye lån. Der er tale om 2 forskellige lån, som rent juridisk ikke vil have noget med hinanden at gøre. Du hæfter alene for det nye forbrugslån uanset, om din kæreste betaler til dig eller ej. Men ved at oprette et gældsbrev, som I begge underskriver (en advokat er ikke nødvendig), skylder din kæreste dig det, som I nu skriver I gældsbrevet.

Problemet med at gøre det på denne måde er, at hvis din kæreste ikke betaler til dig som aftalt, så skal du stadig betale for det nye forbrugslån, og selv om du har et juridisk krav via gældsbrevet om, at han skal betale, kan du kun tvinge ham til det ved at gå til fogeden, og det gør man jo ikke mod sin kæreste.

Jeg vil som de andre også fraråde at optage et lån mere, men hvis I vælger at bruge kærestens fremgangsmåde, og du stoler på, at han betaler dig, så vær meget præcis i gældsbrevet om, hvad der skyldes, hvornår der skal betales, hvor meget der skal betales og en evt. rente.

Ok tak for dit meget præcise svar. Det giver lidt at arbejde med. Jeg ved han gerne vil betale mig pengene men det er jo ikke det samme som at han formår det i praksis når hans liv roder sådan. Jeg ved godt at jeg reeelt hæfter for det lån jeg skriver under på men hvis jeg kan binde ham op på at han skylder mig de penge via et gældsbrev så har jeg da lidt sikkerhed. En livsforsikring er for at jeg får udbetalt en sum penge hvis noget sker ham så jeg i det mindste kan betale lånet ud.

Meen må kigge på det og tak for dit svar.

Anonym skriver:

Nej det er bare så svært for det er jo mig der skal betale regningerne og maden herhjemme og det er jo børnene det går ud over hvis jeg ikke gør det.

Men er heller ikke glad for det. Han siger han søger job men jeg tror altså ikke han er ihærdig nok men det kan jeg jo ikke bevise når han siger noget andet. Jeg ved jo ikke hvor svært det er at få job. Han siger han får afslag hele tiden. Han har prøvet siden oktober sir han men jeg ved det jo ikke. Jeg ved kun at han er meget kræsen og snobbet hvad angår hvad han vil lave. det er også grunden til at aldrig holder ved en uddannelse.

Er bare så ked af situationen men synes bestemt du har ret i det du skriver. Jeg er også bare desparat efterhånden. vil bare gerne leve et normalt liv og give mine børn det samme. Jeg har selv levet med en mor der altid manglede penge og lånte sig til nye penge konstant og den dag idag hvor hun er pensionist har hun ingen penge når hun rammer midten af måneden og ja så låner hun af mig. Det er jo en ond cirkel man skal bryde og jeg synes selv jeg er på rette vej men så møder man en mand der ikke kan finde ud af det.

Nå men tak for rådet.

Det virker til at du egentlig godt selv er klar over problemet. At han er kræsen/snobbet med både job og uddannelse duer bare ikke når man både har gæld OG familie. Der er det altså ansvaret først, så må ens egne lyster og behov komme i anden række.

Det virker ikke til han kan det, så derfor er det så meget vigtigere at du kan. Hold fast i at din økonomi skal kunne hænge sammen, og lad dig ikke overtale. 

Dit normale liv får du ved, at du planlægger ud fra det DU har råd til. Synes helt ærligt ikke din kæreste er til at regne med.

Jeg syntes heller ikke du skal låne flere penge måske han kan låne nogle penge privat fx af sine forældre?  

håber i finder en løsning, det er bare så anstrengende at gå og gruble over økonomi.

Monica

Nemesis skriver:

Det virker til at du egentlig godt selv er klar over problemet. At han er kræsen/snobbet med både job og uddannelse duer bare ikke når man både har gæld OG familie. Der er det altså ansvaret først, så må ens egne lyster og behov komme i anden række.

Det virker ikke til han kan det, så derfor er det så meget vigtigere at du kan. Hold fast i at din økonomi skal kunne hænge sammen, og lad dig ikke overtale. 

Dit normale liv får du ved, at du planlægger ud fra det DU har råd til. Synes helt ærligt ikke din kæreste er til at regne med.

Ja det har jeg nemlig selv lært ved at se min mor grave sit hul dybere og dybere. Men jeg kan desværre ikke planlægge hans liv og økonomi men troede da at han ville tage hånd om tingene når han har tre børn at tænke på. Det har da fået mig til at få styr på mit efterhånden selvom jeg også har en del gæld. Men der er styr på den gæld og har et rigtigt godt forhold til min bank der gerne låner mig penge uden nogen forbehold og den gode relation ønsker jeg at værne om samt at have kontrol over mit liv. Men han trækker mig altså med i sine fald desværre da man jo er afhængig af hinanden når man bor sammen. Jeg er ligesom opbrugt i tålmodighed med ham og det slider en op. Men ja han er dybt uberegnelig og det bedste var hvis min økonomi kunne bære os alene. Men det er jo sjældent realistisk også selvom vi lever så sparsommeligt som det overhovedet kan lade sig gøre. Men tak for svarene.

Normalt gaar jeg ind for at man er fælles om tingene/økonomien hvis man bor sammen og har en hverdag sammen, og da især hvis man har børn sammen...

Men lige her synes jeg godt nok at du skal sige stop! Det er fair nok at det kan tage tid at finde ud af hvad man vil (det kender jeg alt til herhjemme), men han maa sgu til at tage lidt ansvar for hans familie. At gaa 3 mdr. uden indtægt, fordi man finder ud af at det ikke var det man ville alligevel, det holder bare ikke! Bliv nu voksen!

Ærligt, saa forstaa jeg ikke du finder dig i det... Hvis han er saa dybt uansvarlig, hvad er han saa for en far?

Undskyld, det er maaske lidt haardt sagt, men jeg synes bare ikke han kan være det bekendt over for jer.

Haaber i finder en løsning, evt. som en har skrevet, kan han spørge hans forældre? Og saa synes jeg du skal tage en god snak med ham om at faa styr paa hans liv, for det lyder lidt som et egotrip han har gang i, og det duer altsaa ikke 

 Kan godt forstaa hvis du synes det er haardt 

Karina84 skriver:

Normalt gaar jeg ind for at man er fælles om tingene/økonomien hvis man bor sammen og har en hverdag sammen, og da især hvis man har børn sammen...

Men lige her synes jeg godt nok at du skal sige stop! Det er fair nok at det kan tage tid at finde ud af hvad man vil (det kender jeg alt til herhjemme), men han maa sgu til at tage lidt ansvar for hans familie. At gaa 3 mdr. uden indtægt, fordi man finder ud af at det ikke var det man ville alligevel, det holder bare ikke! Bliv nu voksen!

Ærligt, saa forstaa jeg ikke du finder dig i det... Hvis han er saa dybt uansvarlig, hvad er han saa for en far?

Undskyld, det er maaske lidt haardt sagt, men jeg synes bare ikke han kan være det bekendt over for jer.

Haaber i finder en løsning, evt. som en har skrevet, kan han spørge hans forældre? Og saa synes jeg du skal tage en god snak med ham om at faa styr paa hans liv, for det lyder lidt som et egotrip han har gang i, og det duer altsaa ikke 

 Kan godt forstaa hvis du synes det er haardt 

Tak for dit indlæg med gode pointer.

Jo jeg har talt med ham til hudløshed om dette og lige lidt hjælper det. Da vi mistede huset fandt jeg en lejlighed til os men der ville han ikke med og han flyttede på kollegie. Da havde vi kun et barn. Vi boede hver for sig i en del år hvor vi kun så ham i weekenderne og efter et længere brud fandt vi sammen igen og nu mente han at han havde fået styr på sig selv. Han gik igang med en 2-årig IT-uddannelse og vi fik barn nr. 2 og to mdr før han skulle til den afsluttende eksamen sprang han fra uddannelsen. Der var jeg gravid med nr. 3. Han mente ikke han kunne få job efterfølgende alligevel. Så stod han uden indtægt i tre mdr og så begyndte han på HF for han kunne ikke finde arbejde og nu vil han læse økonomi og mener at nu ved han hvad han vil. Det han vil nu var egentlig det han ville da jeg mødte ham for 13 år siden men han bliver bare aldrig færdig med sine planer. Nu tror jeg ikke på det længere og glæder mig bare til jeg selv får arbejde og kan forsørge børnene. Er selv blevet færdig med min bacheloruddannelse inden barsel og det er jeg glad for.

Hans forældre vil ikke hjælpe mere. De skød en masse penge i vores hus inden det gik på tvangsauktion og de gav mig indskuddet til den bolig jeg fik som følge af huset gik på tvang. Dengang stod alle regninger i kærestens navn og da han ikke betalte dem og jeg ikke vidste det før strømmen begyndte at blive slukket i tide og utide kunne jeg ikke gøre noget før det var for sent. Han bildte mig ind at vi havde masser af penge pga hans stolthed. Så hans forældre skylder vi rigeligt som de dog ingen forventninger har om at få, så vil ikke længere blande dem ind i det.

Og ja hvorfor finder jeg mig i det. Dybest set er han en god, rar mand der vil det rigtige, men han kan ikke finde ud af det. Han er en god og kærlig far med sunde menneskeværdier og vi er enige om hverdagen, børnenes opdragelse mv. Men vi har det ene kæmpeproblem som ødelægger det hele og det er super ærgeligt og jg ved han også selv er ked af det for vi ønsker ikke at splitte vores børns familie. Men hold da op hvor jeg savner lyst, motivation og overskud i hverdagen. Det er så opslidende det her og vil jo helst bare nyde mine børn og være en god mor for dem. Det er jo det vigtigste men vil også gerne have de har to gode rollemodeller der har styr på arbejde og økonomi.