Ja det er lidt indviklet at forklare, men den korte version er at min kæreste igennem de sidste 8-9 år har haft økonomiske problemer pga b.la. manglende arbejde, konstante uddannelesskift, et hus der gik på tvangsauktion mv. 
Idag foregår alt i mit navn så jeg har styr på hvordan vores økonomi trives og alting fungerer super godt på den måde. MEN min kærestes liv roder stadig. Han har lige skiftet uddannelsesretning igen og vi har haft tre mdr, hvor han ingen indtægt havde. Det kunne måske også være fint nok, hvis ikke det var fordi jeg pt er hjemmegående med vores tredie barn og fordi jeg efter at have afsluttet min uddannelse havde mulighed for at forlænge min barselsperiode, da jeg afsluttede min uddannelse på barsel. Det havde jeg sparet op til at få råd til, men de penge måtte jo bruges i de mdr kæresten ingen indtægt havde og derfor mangler de nu, da han ikke som lovet har betalt dem tilbage.
Det har han ikke haft mulighed for, da han jo er på SU og ikke har held til at finde sig et studiejob. Han står i RKI så han kan ikke tage et lån og derfor har han spurgt mig om at tage et lån på de manglende penge, (14000 kr.) hvor han så vil afdrage mig de månedlige ydelser, lave et gældsbrev samt en livsforsikring jeg får udbetalt hvis der sker ham noget.
Men nu vil jeg så spørge om nogen herinde som måske ved noget om det, om det er brugbart nok? Vi er jo ikke gift og skal en advokat underskrive disse papirer for at det er gældende? 
Sagen er at jeg har ikke råd til flere lån. Har pga vores skrantende økonomi i mange år både et banklån, to forbrugslån og et boliglån, så synes selv det er rigeligt. Men jeg bliver løbende tilbudt nye lån fra forbrugslånstedet og har lige fået tilbudt et der næsten rammer det beløb vi står og mangler. Er ked af det bliver mit ansvar at han ikke har styr på sit, men i sidste ende hænger jeg på ansvaret når huslejen skal betales og jeg skal sørge for at børnene har et hjem og får mad i munden. Så føler mig lidt presset op i en krog.
Men ja kan jeg sikre mig at han har ansvaret for at lånet bliver betalt selvom det er mit navn gælden selvfølgelig står hos? 
Anmeld