Hun blir ved med at stå op om aftenen

Min datter på 2 år og 6 mdr har i meget lang periode stået ud af sin seng hver aften efter vi har puttet hende.. Det er begyndt at blive en belastning herhjemme.. Vi snakker ikke bare 5 gange hvor vi skal gå ned med hende af trapperne og ligge hende i hendes seng igen, men de fleste aftener er det op til 13-15 gange, og det strækker sig tit over et par timer! Vi ligger hende i seng ved 19.30tiden, efter hun har fået nattøj på og børstet tænder..

Vi gør det, at de første par gange hun går op, følger vi hende ned og siger at hun ikke skal stå op mere og hun skal sove.. Efter det er gjort, og hun stadig står op, blir vi mere "kolde" og meget lidt interessante, snakker ikke med hende osv. Men det virker heller ikke.. Hun blir VED! Det ender med at hun gir op mellem 21.30 og 22..

Det har stået på i omkring 2 mdr. sammenlagt .. Med en enkelt lille pause på en lille uge.. Hun har nu også haft en laaaang periode hvor hun er kommet op til mig om natten og sovet til om morgenen. Der skrev jeg også herinde med brug for råd.. De fleste skrev at de bare troede det var en periode, og at hun ville stoppe med det af sig selv, men hun har gjort det nu i snart 3 måneder..... Måske hænger det sammen...

Mødre... Hvad gør man så ved det?

Sitrani skriver:

Min datter på 2 år og 6 mdr har i meget lang periode stået ud af sin seng hver aften efter vi har puttet hende.. Det er begyndt at blive en belastning herhjemme.. Vi snakker ikke bare 5 gange hvor vi skal gå ned med hende af trapperne og ligge hende i hendes seng igen, men de fleste aftener er det op til 13-15 gange, og det strækker sig tit over et par timer! Vi ligger hende i seng ved 19.30tiden, efter hun har fået nattøj på og børstet tænder..

Vi gør det, at de første par gange hun går op, følger vi hende ned og siger at hun ikke skal stå op mere og hun skal sove.. Efter det er gjort, og hun stadig står op, blir vi mere "kolde" og meget lidt interessante, snakker ikke med hende osv. Men det virker heller ikke.. Hun blir VED! Det ender med at hun gir op mellem 21.30 og 22..

Det har stået på i omkring 2 mdr. sammenlagt .. Med en enkelt lille pause på en lille uge.. Hun har nu også haft en laaaang periode hvor hun er kommet op til mig om natten og sovet til om morgenen. Der skrev jeg også herinde med brug for råd.. De fleste skrev at de bare troede det var en periode, og at hun ville stoppe med det af sig selv, men hun har gjort det nu i snart 3 måneder..... Måske hænger det sammen...

Mødre... Hvad gør man så ved det?

Tjah.. Vores dreng som bliver 3 i april gør det også.. 
Og her snakker vi også mellem 10-20 gange fra vi lægger ham i seng kl 19..

Så jeg lytter lige med, for jeg har endnu ikke fundet en løsning.. 

Her har vi akkurat samme problem med vores datter. Det har stået på i over 3 MDR. om natten kommer hun osse ind. Selvom vi ligger hende ind i sin egen seng efter hun er faldet i søvn, ja så kommer hun bare ind til os igen. Vi synes osse det er frustrerende og en træls ting. For vi ved vi skal igennem det hver dag. Vi har prøvet og rykke sengetiderne frem og tilbage, læst bøger, sunget,ja alt muligt. Men intet virker. hun sover ikke bedre om hun har sovet en time til middag eller ej. Så jeg er osse lige med på en lytter.

Linus står ikke op men har en periode hvor han er bange - har ellers altid lagt sig og sovet. Og når jeg husker efter havde de andre også sådan nogen perioder mellem ca 3-4 år.

For os betyder det at vi skal sidde inde ved ham, have lys tændt, gå lidt fra og til er muligt osv og nogen gange hvis vi har været væk et par minutter kan vi finde ham sovende inde i vores seng. Det er møg irriterende for den rytme der nu en gang var i familien, men vi gør det i håb om det lige som med de andre stopper af sig selv igen. 

Kunne det være jeres datter rent faktisk var bange, I er jo langt væk kan jeg læse og hun kan måske ikke høre jer. Kunne det være en mulighed I var nede ved hende måske i eget soveværelse hvor I talte sammen, eller hun kunne høre jer pusle? 

Min datter på 2 år og 6 mdr har i meget lang periode stået ud af sin seng hver aften efter vi har puttet hende.. Det er begyndt at blive en belastning herhjemme.. Vi snakker ikke bare 5 gange hvor vi skal gå ned med hende af trapperne og ligge hende i hendes seng igen, men de fleste aftener er det op til 13-15 gange, og det strækker sig tit over et par timer! Vi ligger hende i seng ved 19.30tiden, efter hun har fået nattøj på og børstet tænder..

Vi gør det, at de første par gange hun går op, følger vi hende ned og siger at hun ikke skal stå op mere og hun skal sove.. Efter det er gjort, og hun stadig står op, blir vi mere "kolde" og meget lidt interessante, snakker ikke med hende osv. Men det virker heller ikke.. Hun blir VED! Det ender med at hun gir op mellem 21.30 og 22..

Det har stået på i omkring 2 mdr. sammenlagt .. Med en enkelt lille pause på en lille uge.. Hun har nu også haft en laaaang periode hvor hun er kommet op til mig om natten og sovet til om morgenen. Der skrev jeg også herinde med brug for råd.. De fleste skrev at de bare troede det var en periode, og at hun ville stoppe med det af sig selv, men hun har gjort det nu i snart 3 måneder..... Måske hænger det sammen...

Mødre... Hvad gør man så ved det?

Det lyder som hjemme hos os..

Vi har også prøvet med en lille natlampe og bøger osv.. men det virker mere som om hun løber om hjørner med os. Men vi fik et lille tip som vi er ved at prøve af nu.

Vi går ned og putter hende siger god nat. og stiller os ude i gangen og lytter, lige så snart vi kan høre hendes fødder trippe på gulvet, går vi ind og lægger hende, vi siger ikke noget til hende og nu efter en uge er vi nået dertil hvor hun ikke står op så tit, det hænder men hun bliver liggende

Og falder i søvn af sig selv  har en følelse af at vi snart er tilbage i vores gamle rytme igen, hvor vi bare kunne putte hende og hun så lagde sig til at sove  

lineog4 skriver:

Linus står ikke op men har en periode hvor han er bange - har ellers altid lagt sig og sovet. Og når jeg husker efter havde de andre også sådan nogen perioder mellem ca 3-4 år.

For os betyder det at vi skal sidde inde ved ham, have lys tændt, gå lidt fra og til er muligt osv og nogen gange hvis vi har været væk et par minutter kan vi finde ham sovende inde i vores seng. Det er møg irriterende for den rytme der nu en gang var i familien, men vi gør det i håb om det lige som med de andre stopper af sig selv igen. 

Kunne det være jeres datter rent faktisk var bange, I er jo langt væk kan jeg læse og hun kan måske ikke høre jer. Kunne det være en mulighed I var nede ved hende måske i eget soveværelse hvor I talte sammen, eller hun kunne høre jer pusle? 

Tak for svar Vores datter er ikke bange.. Det tror jeg ikke, hun er ikke længere væk end hun kan høre os hele tiden, vi har sådan en "åben" første sal Så det virker ikke langt væk, i hvert fald ikke lys-mæssigt Hun kan også få et smørret grin når hun blir opdaget i at stå op... Ved ikke om hun ville gøre det hvis hun var bange.. Måske tror hun ville fortælle hun var bange Men det er da et forsøg hver at blive lidt længere nedenunder når hun skal sove

Vi havde dette problem i august 2012 hvor han fik sin juniorseng. Lillesøster kom i september .... Vi kæmpede i 14 dage... og vi magtede det simpelten ikke. Vores løsning er at vi ligger sammen med ham til han sover. Læser to historier. Synger og nusser til han sover og det tager mellem 10-15 minutter. Og han sover hele natten. Af og til kommer han ind til os. Jeg tror på at vores valg er det bedste for os. Hvem siger at børn absolut SKAL falde i søvn selv? Hvis det andet fungerer bedre? Jeg høre tit folk sige til os at vi er for "SVAGE" .... Ja korrekt vi har "opgivet" men vi fortryder ikke. Er sikker på han på et tidspunkt fravælger at vi ligger med ham. Jeg nyder den tid vi har når vi putter for efter en lang arb.dag / børnehavedag er det bare så dejlig at ligge tæt med sit barn og dufte ham og være der for ham og lade ham falde roligt i søvn. Så overvej om det ikke kunne være en mulighed? At ligge sammen indtil dit barn falder i søvn?

Sitrani skriver:

Min datter på 2 år og 6 mdr har i meget lang periode stået ud af sin seng hver aften efter vi har puttet hende.. Det er begyndt at blive en belastning herhjemme.. Vi snakker ikke bare 5 gange hvor vi skal gå ned med hende af trapperne og ligge hende i hendes seng igen, men de fleste aftener er det op til 13-15 gange, og det strækker sig tit over et par timer! Vi ligger hende i seng ved 19.30tiden, efter hun har fået nattøj på og børstet tænder..

Vi gør det, at de første par gange hun går op, følger vi hende ned og siger at hun ikke skal stå op mere og hun skal sove.. Efter det er gjort, og hun stadig står op, blir vi mere "kolde" og meget lidt interessante, snakker ikke med hende osv. Men det virker heller ikke.. Hun blir VED! Det ender med at hun gir op mellem 21.30 og 22..

Det har stået på i omkring 2 mdr. sammenlagt .. Med en enkelt lille pause på en lille uge.. Hun har nu også haft en laaaang periode hvor hun er kommet op til mig om natten og sovet til om morgenen. Der skrev jeg også herinde med brug for råd.. De fleste skrev at de bare troede det var en periode, og at hun ville stoppe med det af sig selv, men hun har gjort det nu i snart 3 måneder..... Måske hænger det sammen...

Mødre... Hvad gør man så ved det?

Nu har jeg ikke samme problem, men tror jeg ville finde tremmesengen frem igen (hvis man altså har en).. Og på den måde komme ud af den dårlige vane..

Rødhætte skriver:

Nu har jeg ikke samme problem, men tror jeg ville finde tremmesengen frem igen (hvis man altså har en).. Og på den måde komme ud af den dårlige vane..

problemet er bare at hun står stort set lige så mange gange op om aftenen af sin tremmeseng, som af den nye

MorDk skriver:

Vi havde dette problem i august 2012 hvor han fik sin juniorseng. Lillesøster kom i september .... Vi kæmpede i 14 dage... og vi magtede det simpelten ikke. Vores løsning er at vi ligger sammen med ham til han sover. Læser to historier. Synger og nusser til han sover og det tager mellem 10-15 minutter. Og han sover hele natten. Af og til kommer han ind til os. Jeg tror på at vores valg er det bedste for os. Hvem siger at børn absolut SKAL falde i søvn selv? Hvis det andet fungerer bedre? Jeg høre tit folk sige til os at vi er for "SVAGE" .... Ja korrekt vi har "opgivet" men vi fortryder ikke. Er sikker på han på et tidspunkt fravælger at vi ligger med ham. Jeg nyder den tid vi har når vi putter for efter en lang arb.dag / børnehavedag er det bare så dejlig at ligge tæt med sit barn og dufte ham og være der for ham og lade ham falde roligt i søvn. Så overvej om det ikke kunne være en mulighed? At ligge sammen indtil dit barn falder i søvn?

Tak.. Den metode kommer i brug fra i aften