Anonym skriver:
Jeg skriver lige nu til jer alle, fordi jeg har brug for svar, jeg har brug for at forstå.. Jeg ved nemlig ikke meget om dette, men vil virkelig gerne have hjælp så jeg kan hjælpe min bedste ven, med ikke at miste hans højt elskede lille pige, som moren er ved at tage fra ham!!
Sagen er den at hun nu har søgt fuld forældremyndighed og ønsker min ven (Lad os kalde ham X) helt ude af hendes liv. Dette er der ingen af os der forstår fordi han slog op på en pæn måde, han kunne mærke hun havde forandret sig og søgte væk fra hans selskab og aftenen før jul, spørger han hende om hun virkelig vil mere, eller hvad, for hun opfører sig så underligt? Hun siger så at, ja hun ville jo have ventet med den snak til efter jul, så de kunne have haft en hyggelig sidste (og første) juleaften sammen med deres barn. Meget sødt af hende, men det er jo slet ikke i orden at gå og lege med hans følelser i flere uger og "holde ud" på den måde. Nå men han siger så, at så er det jo slut og de holder jo så en mega akavet juleaften sammen istedet. Nå, men hun flytter, dog ved at efterlade en kat, uden mad, og tager faktisk mange af hans ting med sig (han gav hende ro til at flytte, så han var hos forældrene) og X er en sød, venlig, stille og rolig fyr, der ikke lader sig gå på af det, fordi han tænker at hun jo har haft stor tilknytning til tingene.
Efter det, går det hele bare ned ad bakke. (Lad os kalde hende Y) Y flytter hjem til hendes mor, som Y altid har givet udtryk for er en "kælling" og altid vil bestemme alting for hende. Y's mor, har da Y var barn, ladet stå til mens Y's stedfar voldtog Y og hver gang Y prøvede at sige det til sin mor, fik Y at vide at hun var en forbandet løgner og har fået lussinger af hendes mor. Dette foregik i 14 år, hvor Y's selvtillid er forsvundet og hendes mor har et greb i hende på en eller anden hjernevasket måde.
X har desværre en ret dårlig psykisk historie, han har altid lidt af inkontinens og har derfor været sengevæder og er det stadig, det har resulteret i mange forskellige forsøg med mediciner, forsøg med operationer og psykologiske tests, han er dog aldrig fået et konkret svar på hvorfor han tisser i sengen. For ca. 3 år siden får han dog konstateret skizofreni i mild grad, der sagtens kan styres med medicin og samtaler. Han er også hjemmegående, fordi han desværre aldrig vil kunne holde til at have et arbejde. Dette gør jo at han altid vil være dømt som "uegnet" og de er derfor, ikke kun på grund af ham, blevet overvåget af kommunen fra starten af hendes graviditet. De bliver tildelt lejlighed af kommunen, da kommunen ikke mener at deres barn skal bo hjemme hos mormoren altså Y's mor, fordi de selvfølgelig skal prøve sig af som familie. De har klaret det fint og deres barn udvikler sig fint og går i dagpleje. Indtil for starten af året, hvor Y vælger (Uden samtykke fra X) at tage deres barn ud af dagplejen (Fordi det er 10 km fra hvor hun nu bor, selvom hun har mulighed for at køre)
Dette bliver X selvfølgelig meget ked af og prøver at skrive til Y for at få et svar på hvorfor hun har valgt at deres fælles barn skal ud af dagplejen uden at have fået en ny dagplejeplads til hende? Dette svarer Y ikke på, men lader derefter hendes farfar, ringe til X og sige at hans beskeder er generende og at han herfra godt må lade være med at kontakte Y.
Vi står jo alle med åben mund og polypper og kan slet slet ikke forstå den reaktion der sker lige nu fra hendes side... mellem jul og nytår gav hun X lov til at se hans datter i 1 time, mens mormor og Y var til stede, det var den eneste grund til at han fik lov til at se hans datter..
Det vi spekulerer i lige nu er, om moren er igang med at bilde Y ind at X forgriber sig på hans datter og i så fald, hvad skal der så ske, hvordan kan man nogensinde frikende ham for skyld så?
X er overbevist om at Y's mor er så forvrænget i hovedet at hun sagtens kunne finde på at få det til at se ud som om X har forgrebet sig på hans datter om det passer, ved jeg selvfølgelig ikke, men jeg tvivler på han ville sige det, hvis ikke der var en smule sandhed i det?
Hvad skal vi gøre, vi har sagt til ham at vi vil gøre alt for at han får lov at beholde hans datter i hans liv (Det skal lige siges, at det eneste han beder om er hver fjortendes dag med en enkelt overnatning) Men ikke engang dette vil hun give ham, hun vil simpelthen gøre alt for at han aldrig får hans datter at se igen. Vi vil møde op i retten og tale hans sag hvis det er det der skal til, men vil det nytte noget?
Når nu hun har været misbrugt i så mange år (Det vil jo altid efterlade store ar på sjælen og mén i psyken) er det så et kort man skal bruge imod hende?
Kan det her ende med at begge forældre mister barnet, fordi det virkelig er en bad combo med at de begge er under overvågning af kommunen? (Y er ung mor(19))
Jeg håber der er nogle der kan give mig nogle svar, så jeg kan hjælpe min ven så godt som muligt i den her situation, jeg putter flere ting til, hvis jeg har glemt noget, men det er svært at holde hoved og hale på alle de informationer der omkring sådan noget her.
ja og stakkels mand, jeg forstår ikke hvordan man kan få sig selv til at gøre sådan..
jeg har selv en søn på 7 og en lille datter på 4 måneder , og at se deres LYS i øjenene når deres far kommer hjem fra arbejde og LYS i øjnenen fra faderen. det er da den største kærlighedserklæring, og det vil jeg Aldrig kunne tage fra mine børn eller for min kæreste for den sags skyld.
