Aflastningsfamilie/aflastning

Carina:-) skriver:

Ja kommunen skal altid ind over ,hvis I ønsker de rettigheder I så har ret til .Jeg tror så godt at I også må gøre det selv,når vi ikke snakker permanent pleje-Men jeg er faktisk ikke sikker....Ved bare at ved privat pleje skal kommunen ind over inden for 3 mdr Og tænker lidt det er det samme når man snakker aflastning? Så nu forklarere  jeg lige proceduren som vi var igennem

Farmor skal godkendes lige som alm plejefamilie.

Man bliver så kun godkendt til det enkelte barn,og altså ikke sådan at man kan tage andre børn i pleje

Her foregik det sådan at en psykolog og en familiekonsulent kom på 2 besøg af ca 3 timers varighed.

Vi skulle svare på spørgsmål om barndom,arbejdsliv ,familieliv osv osv .

Der udover skulle vi give tilladelse til at der blev indhentet straffeattest og børneattest.

Vores hjem og økonomi skulle godkendes.

Det er ikke sikkert at det er så "voldsomt" når det kun er aflastning,men det sikrer også jeres datter og jer hvis nu der sker noget der gør at I måske får brug for mere end aflastning

Og hvis nu f.eks farmor bliver syg og lige pludselig ikke kan magte at hjælpe,så er I sikret hjælp sådan at I ikke skal starte forfra. 

Under alle omstændigheder så ville jeg ringe til familieplejecentret i jeres kommune og snakke med en konsulent. Det gjorde jeg da min svigerdatter kom og sagde at hun ikke kunne magte det mere. Og det var en positiv oplevelse med kompetente og venlige mennesker der kun vil det bedste for børnene og deres familie-så du skal bestemt ikke frygte noget . 

 

Tak for forklaringen, rart når man kan høre fra nogen der har erfaringer og selv har stået i det.

Det lyder umiddelbart ikke skræmmende og skulle igennem det du fortæller, så det er vel bare og springe ud i det.

En anden ting er så; jeg overvejer og snakke med farmoren (min svigermor) om det. At jeg har det svært og har brug for hjælpen, men synes godt nok den er svær og få sat igang den samtale. Synes dog lige jeg vil rose dig, det lyder vildt stort det du har gjort og hvor er du bare storhjertet og hjælpe din svigerdatter på den måde. Hun er godt nok heldig med dig!

PrincessTanja skriver:

Tak for forklaringen, rart når man kan høre fra nogen der har erfaringer og selv har stået i det.

Det lyder umiddelbart ikke skræmmende og skulle igennem det du fortæller, så det er vel bare og springe ud i det.

En anden ting er så; jeg overvejer og snakke med farmoren (min svigermor) om det. At jeg har det svært og har brug for hjælpen, men synes godt nok den er svær og få sat igang den samtale. Synes dog lige jeg vil rose dig, det lyder vildt stort det du har gjort og hvor er du bare storhjertet og hjælpe din svigerdatter på den måde. Hun er godt nok heldig med dig!

 Jeg er af den mening at hvis man ikke kan hjælpe sin familie så står det skidt til.

Self skulle han være hos os Han er mit første barnebarn og jeg har selv en der er 2 mdr ældre og de er jo guld værd for hinanden

Og jeg er dælme også heldig at have en svigerdatter der har tiltro til at jeg vil tage mig godt af hendes søn.

Hun ved jeg elsker ham ,men dertil at lade ham i min varetægt er ikke noget alle ville gøre

Jeg kan kun sige -Hop ud i det. Din svigermor vil kun føle sig beæret over at du vil give hende muligheden for at blive en særlig person i hendes barnebarns liv 

Det er en gave,det eneste man skal huske på er at selv om jeg elsker ham,og jeg er hans primær omsorgsperson ,så er min vigtigste "opgave" at sørge for at han altid ved at hans mor gjorde det af kærlighed.Og at han er elsket også af hende .

Og det samme med din datter-Når hun bliver stor nok så forklar hende at det her er gjort af kærlighed og omsorg og ikke fordi I bare lige ville have noget alenetid (Som nogen vil sige &nbsp For det skal du også lige være opmærskom på -Man skal have brede skuldre når man gør noget ikke alle har forstand på ,men som alle alligevel lige synes de skal have en mening om.

Det gør ondt når nogen dømmer uden reelt at vide hvad tingene handler om,så vær stærk og stol på det er det rigtige du gør