Aflastningsfamilie/aflastning

Hej alle,

Hvad er aflastning/aflastningsfamilie? Altså hvad går det ud på/hvordan fungerer det? Jeg er lidt nysgerrig på og vide mere, da jeg ikke rigtigt ved hvad det går ud på.

Håber der er nogle der kan fortælle mig lidt info, måske give mig deres egen erfaring omkring det. Det vil i hvert fald være en stor hjælp for mig.

/Tanja.

PrincessTanja skriver:

Hej alle,

Hvad er aflastning/aflastningsfamilie? Altså hvad går det ud på/hvordan fungerer det? Jeg er lidt nysgerrig på og vide mere, da jeg ikke rigtigt ved hvad det går ud på.

Håber der er nogle der kan fortælle mig lidt info, måske give mig deres egen erfaring omkring det. Det vil i hvert fald være en stor hjælp for mig.

/Tanja.

Min tante og onkel har været aflastnings familie.

De havde 2 børn hver 2 weekend, så moderen kunne blive aflastet.

PrincessTanja skriver:

Hej alle,

Hvad er aflastning/aflastningsfamilie? Altså hvad går det ud på/hvordan fungerer det? Jeg er lidt nysgerrig på og vide mere, da jeg ikke rigtigt ved hvad det går ud på.

Håber der er nogle der kan fortælle mig lidt info, måske give mig deres egen erfaring omkring det. Det vil i hvert fald være en stor hjælp for mig.

/Tanja.

Hej alle,

Hvad er aflastning/aflastningsfamilie? Altså hvad går det ud på/hvordan fungerer det? Jeg er lidt nysgerrig på og vide mere, da jeg ikke rigtigt ved hvad det går ud på.

Håber der er nogle der kan fortælle mig lidt info, måske give mig deres egen erfaring omkring det. Det vil i hvert fald være en stor hjælp for mig.

/Tanja.

Jeg har aflastnings familie til de 2 store af mine...
mange tror det er fordi forældrene ikke kan håndtere børnene men sådan er det bestemt ikke

Jeg fik det da mine drenge intet har med deres far at gøre da han valgte at cutte dem helt da den ældste var 2, men siden har han manglet en manderolle, inden vi fik det var han helt oppe og køre så snart der kom en mand ind af døren herhjemme hvad end det var min far, bror eller mine bedste kammerat eller sågar bare postbudet, jeg fik snakket med personalet om det i hans børnehave da jeg nåede ud hvor jeg bare ikke vidste hvad jeg skulle gøre, for kunne godt mærke det var fordi han manglede en mand i sit liv, og følte bare at jeg ikke kunne gøre tilstrækkeligt for ham, men der blev lavet et møde med kommunen hvor de kom ind på det, så han er i aflastningen hos en mand og hans kone 1 gang i ugen, det er ikke altid det er ude ved dem aflastningen foregår, andre gange kommer de faktisk bare hjemme hos mig, hvor han måske tager dem med på legepladsen, eller tager de med i skoven eller på fodboldbanerne osv osv, og er i en time eller 2 imens jeg får ordnet en masse herhjemme, eller hvis hans kone er med så får vi en kop kaffe sammen og hun hjælper måske med opvasken eller hvad der nu ellers kunne være

men igen det er den måde jeg bliver aflastet på der er også aflastningen i weekenderne hvor det måske er hver anden weekend børnene er ude af huset. så aflastning kan være på mange måder

skal siges jeg er super glad for den hjælp jeg får og dem der er aflastningsfamilie for mine er blevet et utroligt godt vennepar

hov kan tilføje at det i det fleste gange er for enlige, eller folk hvis barn har en sygdom f.eks ADHD. at være alenemor 24/7 365 dage er bestemt ikke en gave, hvad end man vil have det til at være det eller ej, der er ikke lige en dag man kan sige nu sover jeg sku lige til klokken 10, eller dage der hedder at man lige går i seng kl 19 fordi der er bare 20000 andre ting der SKAL laves og nåes for at det hele ikke roder eller ligner lort osv osv. så man når faktisk aldrig et punkt hvor man føler sig udhvilet hvilket for mit vedkommende gav en depression da jeg slet ikke følte jeg kunne fylde alles behov, så jeg fyldte drengenes men glemte fuldstændig mig selv

Vi var det for vores barnebarn fra han var nyfødt-

Vi havde ham mindst en weekend om måned,og 1-2 ugedage.

Det var superhårdt fordi vi har et jævnalderene barn,men alternativet var jo en anden fam og det ønskede ingen.

Da han var omkring 1 år blev det mandag tilfredag om dagen  med 1 overnatning og stadig min 1 weekend.

Fra 14 mdr var det så i fuldtid pleje og det har han været siden

Vi er det man kalder privat pleje ,så det er uden kontaktperson og uden økonomisk hjælp-Dvs sige at alle udgifter har vi ,ligesom at få et barn mere .

Ulempen er ikke økonomien,men at vi skal igennem familiecentret hver evige eneste gang vi skal have hjælp til ham.

Det kan kun gå fordi vi har et rigtigt godt forhold til hans mor der absolut kun vil det bedste for ham og vi derfor kan snakke os frem til løsninger hver gang der har været noget.

Der er ingen tvivl om at aflastning kan redde mange familier,hvor tingene er ved at køre skævt .

For prob kan vokse sig rigtig store hvis forældrene ikke har netværk der kan støtte /aflaste.

Det havde min søn( og svigerdatter) men alligevel skulle der mere til,og havde vi ikke trådt til var han endt i en tvangsfjerning.

Spørg endelig hvis der er noget jeg skal uddybe

Kommunerene er gennemgående lydhøre og meget int i at finde støttepersoner i nærmiljøet ,og det er absolut også at foretrække for barnet/forældrene

Tusind tak for svar allesammen. Sætter pris på jeres åbenhed omkring emnet.

Ja nu er jeg jo ikke anonym, min fejl!, men f... nu det, må bare håbe ingen uvedkommende finder mig her.

Sagen er den, jeg har sammen med min kæreste en dejlig datter på10 måneder. Men jeg har en uhyggelig fortid med selvskade, selvmordstanker-og forsøg og 2 voldelige forhold (det ene gennem 5 år hvor min daværende kæreste tæskede mig flere gange ugentligt og i slutningen forsøgte han flere gange og slå mig ihjel).

Derudover lider jeg af svær OCD (siden jeg var 6 år), socialangst, depressioner og PTSD (efter mine voldelige forhold).

Pga. disse ting har kommunen haft en sag på os da jeg blev gravid med vores datter og har været igennem en paragraf 50 undersøgelse og haft familiekonsulent i hjemmet. Det hele er gået skide godt, blev erklæret egnet som forældre og ovenikøbet en god mor, så kommunen lukkede sagen. Fik og vide vi altid selv kunne søge hjælp i familieafd. hvis vi havde brug for det.

Nu er det så filmen knækker. Min kæreste er en god far og kæreste og vi har altid haft et super godt forhold, men efter vi er blevet forældre har vi selvfølgeligt haft nogle udfordringer. Men vi er begge begyndt og føle os triste og mangler enormt overskud. Vi har brug for pusterum og "os-som-et-par"-tid. Vores forhold har som sagt altid været tæt på perfekt, men det har virkeligt taget hårdt på os og blive forældre. Vi kører sur i hverdagen og kommer lidt op og diskuterer pga. vores manglende overskud. Vil dog lige understrege: vores datter har det godt hos os og lider ikke under vores problemer, hun er første prioritet!

Og det var så her, jeg tænkte på hvordan vi kunne få noget hjælp? Om aflastningsfamilie er noget? Eller findes der andre hjælpemuligheder? Og hvordan søger vi hjælp? Min største frygt er hvis vi søger hjælp om de så tvangsfjerner vores datter; jeg mener nu hvor vi har været i systemet før (selvom sagen blev lukket og vi blev erklæret egnet som forældre, frygter jeg det stadig)?!

Håber i har nogle råd.

PrincessTanja skriver:

Tusind tak for svar allesammen. Sætter pris på jeres åbenhed omkring emnet.

Ja nu er jeg jo ikke anonym, min fejl!, men f... nu det, må bare håbe ingen uvedkommende finder mig her.

Sagen er den, jeg har sammen med min kæreste en dejlig datter på10 måneder. Men jeg har en uhyggelig fortid med selvskade, selvmordstanker-og forsøg og 2 voldelige forhold (det ene gennem 5 år hvor min daværende kæreste tæskede mig flere gange ugentligt og i slutningen forsøgte han flere gange og slå mig ihjel).

Derudover lider jeg af svær OCD (siden jeg var 6 år), socialangst, depressioner og PTSD (efter mine voldelige forhold).

Pga. disse ting har kommunen haft en sag på os da jeg blev gravid med vores datter og har været igennem en paragraf 50 undersøgelse og haft familiekonsulent i hjemmet. Det hele er gået skide godt, blev erklæret egnet som forældre og ovenikøbet en god mor, så kommunen lukkede sagen. Fik og vide vi altid selv kunne søge hjælp i familieafd. hvis vi havde brug for det.

Nu er det så filmen knækker. Min kæreste er en god far og kæreste og vi har altid haft et super godt forhold, men efter vi er blevet forældre har vi selvfølgeligt haft nogle udfordringer. Men vi er begge begyndt og føle os triste og mangler enormt overskud. Vi har brug for pusterum og "os-som-et-par"-tid. Vores forhold har som sagt altid været tæt på perfekt, men det har virkeligt taget hårdt på os og blive forældre. Vi kører sur i hverdagen og kommer lidt op og diskuterer pga. vores manglende overskud. Vil dog lige understrege: vores datter har det godt hos os og lider ikke under vores problemer, hun er første prioritet!

Og det var så her, jeg tænkte på hvordan vi kunne få noget hjælp? Om aflastningsfamilie er noget? Eller findes der andre hjælpemuligheder? Og hvordan søger vi hjælp? Min største frygt er hvis vi søger hjælp om de så tvangsfjerner vores datter; jeg mener nu hvor vi har været i systemet før (selvom sagen blev lukket og vi blev erklæret egnet som forældre, frygter jeg det stadig)?!

Håber i har nogle råd.

 

Der skal voldsomt meget til før et barn bliver fjernet

Jeg synes det er SÅ dejligt at læse at I selv kan se der måske skal noget hjælp på banen 

Har I evt en i jeres famile ,vennekreds der kunne være oplagt som aflastning?

Det kan også være en pædagog i jeres datters inst hvis hun er i sådan en

Og det I kan gøre er at kontakte familiecentret i jeres kommune,du kan også gå igennem sp eller egen læge hvis du hellere vil have lidt støtte /hjælp til det.

Åh det er så svært at skrive og berolige...MEN du skal simpelthen have tiltro til dig selv. Du er erklæret egnet,du har været i gennem undersøgelser og kommunen HAR lukket jeres sag. 

Så fordi I nu helt selv kan se at I har brug for lidt hjælp for at I kan fortsætte med den gode sunde vej I er ,så er der ingen der vil komme susende og snuppe jeres datter .

Brug kommunen som hjælp og sparringspartner ,og giv jer selv lov til at klappe jer selv på skulderen -Det er f*nme SÅ flot at have så meget selvindsigt,og det er gode forældre der beder om hjælp og sætter deres børn foran alt andet 

Håber jeg har skrevet et fornuftigt indlæg-ellers bare spørg

Der skal voldsomt meget til før et barn bliver fjernet

Jeg synes det er SÅ dejligt at læse at I selv kan se der måske skal noget hjælp på banen 

Har I evt en i jeres famile ,vennekreds der kunne være oplagt som aflastning?

Det kan også være en pædagog i jeres datters inst hvis hun er i sådan en

Og det I kan gøre er at kontakte familiecentret i jeres kommune,du kan også gå igennem sp eller egen læge hvis du hellere vil have lidt støtte /hjælp til det.

Åh det er så svært at skrive og berolige...MEN du skal simpelthen have tiltro til dig selv. Du er erklæret egnet,du har været i gennem undersøgelser og kommunen HAR lukket jeres sag. 

Så fordi I nu helt selv kan se at I har brug for lidt hjælp for at I kan fortsætte med den gode sunde vej I er ,så er der ingen der vil komme susende og snuppe jeres datter .

Brug kommunen som hjælp og sparringspartner ,og giv jer selv lov til at klappe jer selv på skulderen -Det er f*nme SÅ flot at have så meget selvindsigt,og det er gode forældre der beder om hjælp og sætter deres børn foran alt andet 

Håber jeg har skrevet et fornuftigt indlæg-ellers bare spørg

 

 

Tusind tusind tak for dine gode svar og input. Og tak for din ros, den gemmer jeg ind i mit hovedet og tager den frem når tingene bliver svære.

Puha, ja det lyder til vi bare skal tage skridtet og be' om hjælpen. Jeg er jo nået dertil hvor jeg ved vi har brug for det, inden vi knækker os selv. Det er bare det med og virkeligt springe bomben og be' om hjælpen; det er så svært og få igangsat. Det er et MEGET stort skridt synes jeg. Ligenu skal jeg vel bare opbygge modet til det.

Og ja vi har datterens farmor, hun elsker vores lille pige og har taget hende en lørdag indimellem, så vi kunne få lidt kærestetid og overskud igen, så det kunne jo være oplagt med aflastning hos hende. Men ved ikke - det er jo stort og be hende om. Hvis det blev en mulighed med farmor som aflastning - skal kommunen så også ind over der?

PrincessTanja skriver:

Tusind tak for svar allesammen. Sætter pris på jeres åbenhed omkring emnet.

Ja nu er jeg jo ikke anonym, min fejl!, men f... nu det, må bare håbe ingen uvedkommende finder mig her.

Sagen er den, jeg har sammen med min kæreste en dejlig datter på10 måneder. Men jeg har en uhyggelig fortid med selvskade, selvmordstanker-og forsøg og 2 voldelige forhold (det ene gennem 5 år hvor min daværende kæreste tæskede mig flere gange ugentligt og i slutningen forsøgte han flere gange og slå mig ihjel).

Derudover lider jeg af svær OCD (siden jeg var 6 år), socialangst, depressioner og PTSD (efter mine voldelige forhold).

Pga. disse ting har kommunen haft en sag på os da jeg blev gravid med vores datter og har været igennem en paragraf 50 undersøgelse og haft familiekonsulent i hjemmet. Det hele er gået skide godt, blev erklæret egnet som forældre og ovenikøbet en god mor, så kommunen lukkede sagen. Fik og vide vi altid selv kunne søge hjælp i familieafd. hvis vi havde brug for det.

Nu er det så filmen knækker. Min kæreste er en god far og kæreste og vi har altid haft et super godt forhold, men efter vi er blevet forældre har vi selvfølgeligt haft nogle udfordringer. Men vi er begge begyndt og føle os triste og mangler enormt overskud. Vi har brug for pusterum og "os-som-et-par"-tid. Vores forhold har som sagt altid været tæt på perfekt, men det har virkeligt taget hårdt på os og blive forældre. Vi kører sur i hverdagen og kommer lidt op og diskuterer pga. vores manglende overskud. Vil dog lige understrege: vores datter har det godt hos os og lider ikke under vores problemer, hun er første prioritet!

Og det var så her, jeg tænkte på hvordan vi kunne få noget hjælp? Om aflastningsfamilie er noget? Eller findes der andre hjælpemuligheder? Og hvordan søger vi hjælp? Min største frygt er hvis vi søger hjælp om de så tvangsfjerner vores datter; jeg mener nu hvor vi har været i systemet før (selvom sagen blev lukket og vi blev erklæret egnet som forældre, frygter jeg det stadig)?!

Håber i har nogle råd.

 

Ved godt man plejer at sige at kommunen ikke fjerner uden grund osv. men har hørt om rigtig mange som har tænkt de bare kunne få deres barn i aflastning en smule og så nyde hinanden og have overskud bagefter, hvorefter kommunen har sat en sag i gang fordi så virkede de somom de ikke magtede deres barn.. Men fordi i har været i kommunens søgelys ville jeg virkelig gøre hvad jeg kunne for at nogle bedste forældre kunne tage over engang imellem eller man fik en fast barnepige som lige kunne stikke ind og passe nogle timer imens i to er ude og nyde hinanden en gang eller to om måneden, i stedet for at søge kommunen om hjælp  

Håber i får styr på det hele 

PrincessTanja skriver:

Tusind tusind tak for dine gode svar og input. Og tak for din ros, den gemmer jeg ind i mit hovedet og tager den frem når tingene bliver svære.

Puha, ja det lyder til vi bare skal tage skridtet og be' om hjælpen. Jeg er jo nået dertil hvor jeg ved vi har brug for det, inden vi knækker os selv. Det er bare det med og virkeligt springe bomben og be' om hjælpen; det er så svært og få igangsat. Det er et MEGET stort skridt synes jeg. Ligenu skal jeg vel bare opbygge modet til det.

Og ja vi har datterens farmor, hun elsker vores lille pige og har taget hende en lørdag indimellem, så vi kunne få lidt kærestetid og overskud igen, så det kunne jo være oplagt med aflastning hos hende. Men ved ikke - det er jo stort og be hende om. Hvis det blev en mulighed med farmor som aflastning - skal kommunen så også ind over der?

Ja kommunen skal altid ind over ,hvis I ønsker de rettigheder I så har ret til .Jeg tror så godt at I også må gøre det selv,når vi ikke snakker permanent pleje-Men jeg er faktisk ikke sikker....Ved bare at ved privat pleje skal kommunen ind over inden for 3 mdr Og tænker lidt det er det samme når man snakker aflastning? Så nu forklarere  jeg lige proceduren som vi var igennem

Farmor skal godkendes lige som alm plejefamilie.

Man bliver så kun godkendt til det enkelte barn,og altså ikke sådan at man kan tage andre børn i pleje

Her foregik det sådan at en psykolog og en familiekonsulent kom på 2 besøg af ca 3 timers varighed.

Vi skulle svare på spørgsmål om barndom,arbejdsliv ,familieliv osv osv .

Der udover skulle vi give tilladelse til at der blev indhentet straffeattest og børneattest.

Vores hjem og økonomi skulle godkendes.

Det er ikke sikkert at det er så "voldsomt" når det kun er aflastning,men det sikrer også jeres datter og jer hvis nu der sker noget der gør at I måske får brug for mere end aflastning

Og hvis nu f.eks farmor bliver syg og lige pludselig ikke kan magte at hjælpe,så er I sikret hjælp sådan at I ikke skal starte forfra. 

Under alle omstændigheder så ville jeg ringe til familieplejecentret i jeres kommune og snakke med en konsulent. Det gjorde jeg da min svigerdatter kom og sagde at hun ikke kunne magte det mere. Og det var en positiv oplevelse med kompetente og venlige mennesker der kun vil det bedste for børnene og deres familie-så du skal bestemt ikke frygte noget .