Må lige knytte en lille bitte kommentar alene baseret på mine egne følelser. Da jeg mistede min far tog jeg afsked, jeg sagde farvel til et liv sammen med ham. Da jeg mistede min datter forventede jeg af mig selv jeg skulle tage afsked, en del omkring mig sagde det, men jeg forstod ikke hvordan jeg skulle gøre det og heldigvis var der en der sagde til mig, det ikke var et krav at tage afsked, og hun heller ikke havde gjort det.
Jeg har ikke taget afsked med min datter, men jeg har taget afsked med alle de drømme jeg havde om livet sammen med hende og erstattet dem med en viden om jeg lever sammen med hende kun i hjertet. Og nej jeg ved hun er død, men jeg vil aldrig kunne sige farvel...
undskyld sidespringet det sprang mig bare i øjnene
Anmeld