så er jeg på den igen!

glædelig jul, her er en graviditet!

og jeg er mega bange... jeg har jo været gravid 3 gange før og tabt alle tre inden for det første trimester...

jeg er naturligvis bange for at tabe igen, jeg har ingen anelse om hvordan jeg skal håndtere min frygt...

hjælp!

hende-der-du-ved-nok skriver:

glædelig jul, her er en graviditet!

 

og jeg er mega bange... jeg har jo været gravid 3 gange før og tabt alle tre inden for det første trimester...

jeg er naturligvis bange for at tabe igen, jeg har ingen anelse om hvordan jeg skal håndtere min frygt...

 

hjælp!

Først og fremmest, STORT tillykke herfra! 

Det er forståeligt at du er bekymret, men du kan ikke bruge din angst til noget i denne her graviditet, da den er enestående  

Nyd at du atter er gravid, og hav en helt fantastisk jul 

hende-der-du-ved-nok skriver:

glædelig jul, her er en graviditet!

 

og jeg er mega bange... jeg har jo været gravid 3 gange før og tabt alle tre inden for det første trimester...

jeg er naturligvis bange for at tabe igen, jeg har ingen anelse om hvordan jeg skal håndtere min frygt...

 

hjælp!

undskyld den sene besvarelse

tak for jeres støtte

jeg er ikke længere decideret bange, men jeg tør heller ikke glæde mig... ihvertfald ikke før jeg er nået et godt stykke tid over de uger jeg anser for kritiske ( har jo tidligere tabt i uge 7-8) 

så jeg venter bare...

og det føles rimeligt sært, jeg ved at jeg et eller andet sted dybt i mig er euphorisk og lykkelig over at det lykkedes så kort tid efter tidligere abort, men det samme sted er jeg lige så bange... 

men her på de yderste mange lag af overfladen er jeg bare i ventetilstand ( og det føles pænt koldt både at være det og at indrømme overfor sig selv at man har gjort sig selv til en saltstøtte)

hende-der-du-ved-nok skriver:

undskyld den sene besvarelse

tak for jeres støtte

 

jeg er ikke længere decideret bange, men jeg tør heller ikke glæde mig... ihvertfald ikke før jeg er nået et godt stykke tid over de uger jeg anser for kritiske ( har jo tidligere tabt i uge 7-8) 

så jeg venter bare...

og det føles rimeligt sært, jeg ved at jeg et eller andet sted dybt i mig er euphorisk og lykkelig over at det lykkedes så kort tid efter tidligere abort, men det samme sted er jeg lige så bange... 

men her på de yderste mange lag af overfladen er jeg bare i ventetilstand ( og det føles pænt koldt både at være det og at indrømme overfor sig selv at man har gjort sig selv til en saltstøtte)

Rockertand skriver:

Tillykke - skal du ikke have progesteronstøtte?

jeg skal til lægen her på fredag hvor jeg samtidigt bliver henvist til min gynækolog, med henblik på TS

og jeg har desværre ikke hørt om progesteronstøtte, men jeg vil da sørge for at det kommer op og vende med min læge her på fredag

tak

er i gang med abort igen...

for fjerde gang uden smerter, men bare blod...  og mere blod...

jeg kan seriøst ikke se meningen i at blive gravid for blot at tabe...

Lige nu hader jeg min krop, fordi jeg føler den er utilstrækkelig, fordi den ikke kan holde på de liv den er med til at skabe...

jeg vil bare væk fra det hele!

hende-der-du-ved-nok skriver:

er i gang med abort igen...

for fjerde gang uden smerter, men bare blod...  og mere blod...

jeg kan seriøst ikke se meningen i at blive gravid for blot at tabe...

Lige nu hader jeg min krop, fordi jeg føler den er utilstrækkelig, fordi den ikke kan holde på de liv den er med til at skabe...

jeg vil bare væk fra det hele!

Hvor er det trist  

Du får lige en herfra

hende-der-du-ved-nok skriver:

er i gang med abort igen...

for fjerde gang uden smerter, men bare blod...  og mere blod...

jeg kan seriøst ikke se meningen i at blive gravid for blot at tabe...

Lige nu hader jeg min krop, fordi jeg føler den er utilstrækkelig, fordi den ikke kan holde på de liv den er med til at skabe...

jeg vil bare væk fra det hele!

Det er jeg virkelig ked af at høre. Ved det er en ringe trøst, men har en veninde som aborteret mange gange. Men i dag har hun 3 børn, så det kan lykkes..