Sandratoft skriver:
Det er meget svært at svare på chancerne for det ene, eller det andet, men det er forståeligt, at det er noget du bekymrer dig om.
Jeg har selv skåret i mig selv, været meget syg og været indlagt på den lukkede, men med den rette behandling og medicin, har jeg fået det SÅ meget bedre, at jeg idag næsten ikke mærker noget til det.
Måske din brors kæreste vokser med opgaven eller måske hun går helt ned med flaget. Det vigtigste her, er at de får alt den hjælp de har behov for. Har i mulighed for at være en støtte for dem?
Vi tror ikke at han vokser med opgaven han skulle ha været gudfar til vores datter men det magtede han ikke lige, han havde på et tidspunkt en hund med efter nogle uger måtte han gå af med den da han heller ikke lige magtede den, når han ikke lige gider at ryde op ringer han til sin mor og spørger om hun gider at gøre det.
Vi vil gerne støtte op om det men har ikke overskud til det da vi selv har nok at kæmpe med vores datter ryger ind og ud af hospitalet og ikke engang det tænker han på.
Hun bor hjemme hos sine forældre som den eneste ud af 4 børn da de 3 andre er fjernet hjemme fra og må ikke se deres forældre.
I går da vi fik af vide hun var gravid var der 2 episoder hvor jeg måtte sige til hende at hun skulle passe på vores datter da hun var ved at sætte sig på hende og kaste en dukke i hovede på hende hvor hun så bare svare hun havde ikke set den (altså vores lille datter) lå der
Anmeld