Vil så gerne! !

Jeg er bare så skruk og vil så gerne have nr 2.

Elias har jo lige den rigtige alder til at blive storebror.

Jeg tror kun det vil gøre vores forhold bedre.

Og min psyke kan også godt klare graviditen også selvom den kan blive slem
Havde det fantastisk da jeg var gravid med Elias.

MEN jeg ved ikke hvordan jeg kommer til at reagere når jeg har født. Men vil prøve at høre om man kan få en tæt kontakt til sundhedsplejersken. Sådan at jeg vil blive holdt øje med.

Jeg er selvfølgelig også bange for om jeg igen mister. For det tror jeg også jeg vil havde svært ved...

Dem som " kender " hvad tror i??

Jeg har så meget lyst til nr 2

MyLove E skriver:

Jeg er bare så skruk og vil så gerne have nr 2.

Elias har jo lige den rigtige alder til at blive storebror.

Jeg tror kun det vil gøre vores forhold bedre.

Og min psyke kan også godt klare graviditen også selvom den kan blive slem
Havde det fantastisk da jeg var gravid med Elias.

MEN jeg ved ikke hvordan jeg kommer til at reagere når jeg har født. Men vil prøve at høre om man kan få en tæt kontakt til sundhedsplejersken. Sådan at jeg vil blive holdt øje med.

Jeg er selvfølgelig også bange for om jeg igen mister. For det tror jeg også jeg vil havde svært ved...

Dem som " kender " hvad tror i??

Jeg har så meget lyst til nr 2

Jeg kender dig ikke, men tillader mig at svare alligevel. Jeg håber det er okay Jeg ved at man kan få en tættere kontakt til sundhedsplejersken, hvor I møder denne allerede i graviditeten.

Bliver du fulgt af noget professionel personale? Psykolog eller lign? For så var det måske en idé at vende dine tanker her?

Held og lykke med det!

Kh. Louise

Mamalou skriver:

Jeg kender dig ikke, men tillader mig at svare alligevel. Jeg håber det er okay Jeg ved at man kan få en tættere kontakt til sundhedsplejersken, hvor I møder denne allerede i graviditeten.

Bliver du fulgt af noget professionel personale? Psykolog eller lign? For så var det måske en idé at vende dine tanker her?

Held og lykke med det!

Kh. Louise

Selvfølgelig må du svare;-)

Jeg bliver fulgt af daghospitalet. Og vil snakke med min kontakt person først...

Tak for dit svar:-D

MyLove E skriver:

Jeg er bare så skruk og vil så gerne have nr 2.

Elias har jo lige den rigtige alder til at blive storebror.

Jeg tror kun det vil gøre vores forhold bedre.

Og min psyke kan også godt klare graviditen også selvom den kan blive slem
Havde det fantastisk da jeg var gravid med Elias.

MEN jeg ved ikke hvordan jeg kommer til at reagere når jeg har født. Men vil prøve at høre om man kan få en tæt kontakt til sundhedsplejersken. Sådan at jeg vil blive holdt øje med.

Jeg er selvfølgelig også bange for om jeg igen mister. For det tror jeg også jeg vil havde svært ved...

Dem som " kender " hvad tror i??

Jeg har så meget lyst til nr 2

Hvor må det være svært når man har et ønske om noget, men samtidig kæmper med psyken. (har fulgt med i dine tråde)

Jeg synes det er svært at rådgive.

Jeg mindes bare ikke det er så længe siden der var en meget trist tråd for dig?

Tænker i hvert fald det er vigtigt at have professionelle inde over. For når ens helbred svinger som det gør, tror jeg der er behov for nogle redskaber til at kunne klare 2 børn i de svære perioder.

 

Min veninde fik en voldsom fødsels depreation efter den første og har været i behandling i de sidste 7 år. Da hun sku ha nr. 2, fik hun hjælp til at trappe ud, og komme over på noget andet medicin. Hun blev fuldt extra osv, hvilket har betydet at hun undgik at få det dårligt efter fødslen. 

Tænker at i self ska ha snakket det hele rigtig godt igennem, både jer selv, men også med dine læger osv! 

Alt det bedste min ven!!  X

esioul skriver:

Hvor må det være svært når man har et ønske om noget, men samtidig kæmper med psyken. (har fulgt med i dine tråde)

Jeg synes det er svært at rådgive.

Jeg mindes bare ikke det er så længe siden der var en meget trist tråd for dig?

Tænker i hvert fald det er vigtigt at have professionelle inde over. For når ens helbred svinger som det gør, tror jeg der er behov for nogle redskaber til at kunne klare 2 børn i de svære perioder.

 

Jeg vil hellere ikke gøre det uden, at snakke med min kontakt person. Og jeg vil også tage en snak med min læge..

Det har hjulpet mig meget at komme i gang med at arbejde :-D

StineW79 skriver:

Min veninde fik en voldsom fødsels depreation efter den første og har været i behandling i de sidste 7 år. Da hun sku ha nr. 2, fik hun hjælp til at trappe ud, og komme over på noget andet medicin. Hun blev fuldt extra osv, hvilket har betydet at hun undgik at få det dårligt efter fødslen. 

Tænker at i self ska ha snakket det hele rigtig godt igennem, både jer selv, men også med dine læger osv! 

Alt det bedste min ven!!  X

Kueg vil ikke gøre noget uden at blibe fulgt af nogen. For jeg ved at jeg har brug støtte.
Men jeg har også meget støtte i min mand :-D

Kys

Jeg blev fulgt tæt, både af min egen læge, og så fik jeg en læge på jm-centret, som fulgte mig, og skulle have et hold klar når jeg gik i fødsel. Lægen lavede ekstra scanninger, og vi snakkede om at jeg skulle ligge på "storken" (barselsgangen) i 5 dage for lige at holde lidt øje med mig, og Lilje. Lilje blev født med en lille snert af abstinenser, som ikke kan undgås når man er på antidepressiv (Men hun kom jo for tidligt, så vi lå 18 dage på neo i stedet)

Men jeg vil næsten sige at jeg havde bedre ods for at klare mig, end mange andre mødre. Jeg kender min psyke ud og ind, kender alle tegnene på når jeg er på vej ned, og skal be om hjælp, og så er jeg ikke bange for at be om hjælpen når det går galt.

Mange føler de skal holde det pæne billed, og hvordan ser det ikke ud at få en fødselsdapression, og anerkendelsen ved det. Alt det var jeg ude over, for jeg ved hvordan det er at skrabe bunden, og jeg skulle nok be om hjælp inden jeg ramte. Og jeg bad om hjælp, jeg bad om hjælp, til bagning, mad til fryseren, og både min mor og svigermor hjalp med rengørringen.

Snak med de forskellige du har inde over, og fortæl dem både om din angst for at miste, og din længsel for at gøre Eliasntil storebror... Jeg er sikker på du får en masse hjælp, bare du tager i mod den

VIPpigen skriver:

Jeg blev fulgt tæt, både af min egen læge, og så fik jeg en læge på jm-centret, som fulgte mig, og skulle have et hold klar når jeg gik i fødsel. Lægen lavede ekstra scanninger, og vi snakkede om at jeg skulle ligge på "storken" (barselsgangen) i 5 dage for lige at holde lidt øje med mig, og Lilje. Lilje blev født med en lille snert af abstinenser, som ikke kan undgås når man er på antidepressiv (Men hun kom jo for tidligt, så vi lå 18 dage på neo i stedet)

Men jeg vil næsten sige at jeg havde bedre ods for at klare mig, end mange andre mødre. Jeg kender min psyke ud og ind, kender alle tegnene på når jeg er på vej ned, og skal be om hjælp, og så er jeg ikke bange for at be om hjælpen når det går galt.

Mange føler de skal holde det pæne billed, og hvordan ser det ikke ud at få en fødselsdapression, og anerkendelsen ved det. Alt det var jeg ude over, for jeg ved hvordan det er at skrabe bunden, og jeg skulle nok be om hjælp inden jeg ramte. Og jeg bad om hjælp, jeg bad om hjælp, til bagning, mad til fryseren, og både min mor og svigermor hjalp med rengørringen.

Snak med de forskellige du har inde over, og fortæl dem både om din angst for at miste, og din længsel for at gøre Eliasntil storebror... Jeg er sikker på du får en masse hjælp, bare du tager i mod den

Mange tak for dit svar.
Du er et kæmpe forbillede for mig Du er et skønt og levende bevis på at man kan komme oven på igen. Og at der hjælp at hente

Håber virkelig du venter til du har helt styr på "dit indre" ...

Tror det er en voldsom beslutning med et lille barn mere når man har har haft/har det så skidt....

Forstå mig ret, er på ingen måde fordi jeg ikke under dig en mere, men er sikker på det er bedst for din søn, dig selv og en lille ny, at vente til du er endnu mere oven på....
Og for at du selvfølgelig snart er det, så du kan få dit ønske opfyldt....