"flytter moderkagen sig??"
Hej Chalotte, har lige et spørgsmål ang moderkage.
Min ligger bagved, men nede - så langt nede at jeg skal til scanning i uge 32 og se om den har rykket sig helt ned så jeg ikke kan føde normalt (;;
Jeg vil spørge om chancen for at den flytter sig derned, og hvis nu at den ligger så jeg ikke kan føde normalt, skal man så ha en tid til kejsersnit et godt stykke inden ens termin, for ikke at sikre at man begynder at få veer, nu hvor man ikke kan døde normalt..
Nok en nemt spørgsmål, men det sidder bare og trykker på hjerneskallen,
1000 tak for din tid .
Camilla 28+3
Charlottes svar
Kære Camilla
Din moderkage ligger langt nede, det har man set ved scanning, det er derfor du tilbydes en ekstra scanning i 32 uge, for at man kan se lige præcis hvor den nu ligger, og altså derfra vurdere om du kan føde normalt, eller om den ”ligger i vejen” og du skal have et planlagt kejsersnit.
Det forholder sig således. Moderkagen sidder hvor moderkagen sidder, den flytter ikke rundt og sætter sig forskellige steder, den sidder fast der hvor den har sat sig fast i livmoderslimhinden. Men det er livmoderen der vokser, eller udvider sig i takt med at barnet vokser. Og det er med til at moderkagen ”flytter med” op af, efterhånden som livmoderen vokser. Så din moderkage kan aldrig flytte sig ned. Hvis du tænker dig at du tar' en Tivoli ballon, og sætter en stor sort filt-skriver-klat helt nede ved det sted hvor man skal puste ballonen op. Lige når der er en lille smule luft i din ballon, så vil den store klat du har tegnet være tæt på der hvor du puster, ikke? Og altså tæt på livmodermunden (hvis vi nu leget at der hvor du puster luft i ballonen, det er livmodermunden) Når du så puster mere og mere luft i din ballon, så vil den sorte klat du har tegnet ”flytte-med-op-i-ballonen-efterhånden-som-der-kommer-mere-og-mere-luft-ind” det er den samme mekanisme med din livmoder. Din moderkage kan altså IKKE flytte sig ned, men snarere flytte med op efterhånden som livmoderen vokser. Så er det naturligvis et spørgsmål, om moderkagen ”grænser” ned til livmodermunden / eller om den dækker med en flig / eller om den dækker mere end en flig / og endelig om den ligger lige midt hen over livmodermunden. Der er altså forskellige ”grader” af forligende moderkager, og det er lige præcis det man, med større og større sikkerhed kan diagnosticere efterhånden som din livmoder vokser sammen med dit barn.
Forstår du det?
Hvis din moderkage så viser sig at ”spærre” vejen for en normal fødsel, så vil man, de fleste steder, planlægge et kejsersnit en uges tid før din termin. Så tænker du, jamen hvad nu hvis jeg går i fødsel inden. Men så ringer du bare til fødeafdelingen og fortæller at du har fået veer og så gør man klar til dit kejsersnit.
Har du fået svar på dit spørgsmål, ellers skriv igen. Mange varme hilsner og held og lykke, Charlotte,
www.grumme.dk
En kvinde/familie der mister et barn – hvad enten det sker før eller efter fødslen – bliver ramt af et tab der implicerer alle lag af personligheden, parforholdet og troen på fremtiden.Charlotte tilbyder at give erfaren og kvalificeret støtte til at bearbejde de vanskelige følelser der er knyttet til alle tab – og især når det er et barn man mister.
Se Charlottes hjemmeside: Grumme.dk