Jeg igang med en SA og har været det ca siden 4 nov, her for 11 dage siden gik det fra mørk udflåd til meget blod.
og for 5 dage siden begynde, jeg at få mens smerter, fint nok det var forventet, for 3 dage siden vågner jeg af smerter om natten. igår gjorde det ondt.
I dag, kunne jeg lige pludselig ikke stå op eller noget som helst.
nu er jeg typen der siger nej til bedøvelse ved tandlægen, da jeg ikke synes det gør ret ondt. Med andre ord skal virkelig noget til før det gør ondt, på mig.
MEN hold da kejle det gjorde ondt idag, vi snakker indenfor en 1½ time hvor smerterne virkelig gik amok, og det var efter jeg tog en smertestillende.
Min mand kom hjem og han var jo hurtig og ringede til lægen, jeg havde så ondt jeg knap nok kunne tænke andet end STOP (som i stop smerten).
Da klokken var mange så blev vi henvist til vagtlægen (vi ville ikke kunne nå indtil lægen før de havde lukket)
Vi kommer ind til vagtlægen og sygeplejersken kan godt se at jeg har virkelig ondt og hun ringer og får fat i en gynækolog. (ellers skulle jeg vente næsten 45 min på at vagtlægen overhovedet kom kl var 16.15??)
men vi kommer hen til den rigtige afdeling og jeg skal aflevere en tisse prøve og tage min temperatur. efter en lille snak med læge og sygeplejerske bliver jeg undersøgt og scannet.
Da de undersøger mig får de en ordenligt klump ud (moderkagen) fosteret var helt væk. Og smerten daler næsten øjeblikkeligt.
nøøøøj mand - AV FOR
men ellers så alt godt ud der ene og da jeg var tilbage fra smertehelvede var de så søde og sygeplejesken sagde nu ses vi om 10-12 måneder (gyn ligger jo lige ved siden af fødeafdelingen
)
jeg ville bare lige have det ud - men føj for satan en oplevelse 

Anmeld