At se sit barn for første gang!

Vilgerneværegravid skriver:

Jeg har termin i februar og kan snart ikke vente mere nu! Hvordan er det at se sit barn for første gang? Jeg tænker rigtig meget på min lille pige, og glæder mig helt vildt til at se hende. Jeg kan faktisk begynde at græde ved tanken om, at jeg føder hende og ser hende for første gang. Har drømt at hun havde et kæmpe hoved (virkelig stor ) men jeg synes hun var helt fantastisk smuk i drømmen!

 

Det er helt ubeskriveligt! Det er det vildeste øjeblik i mit liv! Jeg havde presset i så længe, at jeg begyndte at tro at han ikke kom ud (), og lige pludselig var han der bare og det var bare den vildeste følelse af lettelse og instant kærlighed 

Vilgerneværegravid skriver:

Jeg har termin i februar og kan snart ikke vente mere nu! Hvordan er det at se sit barn for første gang? Jeg tænker rigtig meget på min lille pige, og glæder mig helt vildt til at se hende. Jeg kan faktisk begynde at græde ved tanken om, at jeg føder hende og ser hende for første gang. Har drømt at hun havde et kæmpe hoved (virkelig stor ) men jeg synes hun var helt fantastisk smuk i drømmen!

 

Jeg har også termin i februar. Jeg kan heller ikke vente, syntes godt nogle gange at tiden må gå stærkere

 Ved begge mine fødsler følte jeg ikke denne her overvældende moderfølelse som andre ofte beskriver. Først troede jeg, at det var mig der var noget galt med. Men efter at have snakket med mange andre, veninder, mødregruppe osv. Har jeg fundet ud af, at det faktisk er ret normalt. At kærligheden godt kan komme krybende 1 dage, 1 måneder eller flere måneder efter. Jeg synes da mine døtre var vildt dejlige, men lige da de blev lagt op på maven, var jeg så træt og udmattet efter lang fødsel at jeg ingen ting rigtig følte, andet end lettelse over, at det var et sundt og rask barn.

Camilla

Collager på lærreder: www.foto-paa-laerred.dk

 

Det er surrealistisk. Eller det var det ihvertefald for mig.

Det var en blanding af lettelse, kærlighed, enorm beskytterstrang og så forundring. Jeg kunne slet ikke forstå at vi havde lavet ham og at han var kommet ud af mig. Jeg havde virkelig svært ved at tro på at han var vores og havde faktisk i mange dage den der følelse af : Nu kommer hans rigtige Mor, nok snart ind af døren og tager ham fra mig....Det var virkelig surrealistisk.

Og bliver du ikke overvældet med tårer og store følelsesudbrud, som man altid ser på film, så er det altså helt okay. Og helt normalt. 

Første gang da jeg blev mor for næsten 10 år siden kan jeg huske da jeg fik hende op til mig at jeg tænkte HOLD NU ! hold da k... hvor er hun grim... Jeg kan huske jeg var bange for at kaste hende ud af altanen og derfor ikke jeg aldrig der ud. Jeg havde en facede ope hvor folk så mig lykkelig men i bund og grund havde jeg fået en fødselsdepression som jeg skjulte for sundhedsplejesken og alle.
Men min mor opdagede det endag også blev også alt også bedre. Nu elsker jeg hende over alt min prinsesse min alt!
2gang fik jeg kejsersnit. Og jeg elskede ham fra det sekundt han blev født i!

Nin ældste søn blev født ved aks. Jeg nåede ikke at se ham da han var meget dårlig. Men kan huske glæden ved at høre han skrige ig vide han var i live. Så først min søn da han var 2,5 timer gammel og nogenlunde stabil. Og det var den mest fantastiske følelse.

Min yngste søn blev født ved pks. Ig der viste lægen mig ham hvorefter han blev tjækket. Kan huske glæden først kom da far bar ham ind til mig i sine arme og jeg viste han var sund og rask.

Åååårh det er bare det største og vildeste man nogensinde kommer til at opleve. Jeg tog selv imod min pige, og jeg tænkte slet ikke over det, bukkede mig bare frem og tog fat da jordemoderen sagde til. Det er en følelse der er svær at beskrive fordi det egentlig er en meget ekstrem situation. Man er sindssygt lettet over at smertehelvedet er forbi og det hårde arbejde under presseveerne er slut, og så har man det her lille grædende menneske på sin mave, et lille menneske som man har båret i 9 måneder og glæder sig til og drømt om... Det er så stort og så fantastisk... Det er det største øjeblik i mit liv <3

Vilgerneværegravid skriver:

Jeg har termin i februar og kan snart ikke vente mere nu! Hvordan er det at se sit barn for første gang? Jeg tænker rigtig meget på min lille pige, og glæder mig helt vildt til at se hende. Jeg kan faktisk begynde at græde ved tanken om, at jeg føder hende og ser hende for første gang. Har drømt at hun havde et kæmpe hoved (virkelig stor ) men jeg synes hun var helt fantastisk smuk i drømmen!

 

Det er fuldstændig ubeskrivelse at se sit lille barn for første gang. Inden jeg fødte havde jeg også drømme om ex. at han var en mærkelig "klump", at han var et rugbrød, en hundehvalp osv. Virkeligt mærkeligt, hehe. Men da han så endelig kom ud og op på min mave var han jo bare gudesmuk. Slet ikke slimet og fedtet, men lidt rødlig og bare så fantastisk dejlig.. Kan slet ikke beskrive det med ord! Glæd dig :-)

Åh sidder her og tuder over tråden Glæder mig så meget til at møde lillebror til marts. Lige da storebror kom op til mig var det en kæmpe blanding af chok, kærlighed, lettelse og så var jeg mega stolt over hvad jeg havde præsteret. Verdens vildeste power følelse

Vilgerneværegravid skriver:

Jeg har termin i februar og kan snart ikke vente mere nu! Hvordan er det at se sit barn for første gang? Jeg tænker rigtig meget på min lille pige, og glæder mig helt vildt til at se hende. Jeg kan faktisk begynde at græde ved tanken om, at jeg føder hende og ser hende for første gang. Har drømt at hun havde et kæmpe hoved (virkelig stor ) men jeg synes hun var helt fantastisk smuk i drømmen!

 

Kan huske jeg havde rigtig mange underlige forventninger

Og da hun endelig kom ud, og jeg så hende for aller første gang var det SÅ underligt. Slet ikke som jeg havde forestillet mig overhovedet!!! Det var som om jeg havde kendt hende hele mit liv, og at hun også vidste hun tilhørte mig Helt fantastisk, og glæd dig endelig til det bliver din tur